Gavebod som madding

JO, dronningen rammer plet! JP 2/1 rammer også plet med ros til dronningens nytårstale. På forsiden kommenteres Nyrups nytårstale, der betragtes som valgoplæg.

Men desværre er statsministerens tale tydeligt skrevet lang tid i forvejen, og der er således ikke "koordination" i nytårstalerne. Dronningen udtaler: »Den, der falder uden for familiens snævre kreds, er ikke længere nogens ansvar. . . Mod ensomheden hjælper kun menneskers nærvær. Det er ikke noget, vi kan overlade til andre, til det offentlige; det er et ansvar, vi har over for hinanden.«

Af Nyrups valgtale fremgår, at det nu skal være det offentlige, der skal sørge for at give børnene et sundt og billigt måltid mad. Og det loves, at ældre også tilbydes et godt måltid mad. »God mad, som dufter og smager af noget.«

Udtalelserne dufter for mig af gavebod - og socialdemokratiske fordelingsprincipper.

Jeg hylder dronningens opfordringer om hjælp til ensomme mennesker, men ikke statsministerens uddeling af gaver, der jo først skal opkræves via skatter, administreres og herefter igen uddeles - som madding.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen