EU's kogalskabsplan skaber falsk tryghed
Hvis vi ikke holder EU-Kommissionen og EU-landene i et fast greb, risikerer vi et grovmasket net, hvor syge dyr slipper igennem, skriver Niels Busk.
MAN KAN med god grund spørge, om EU's storstilede indsats mod kogalskab overhovedet forbedrer forbrugernes sikkerhed, som med hensyn til dansk oksekød er helt i top.
Jeg tror det ikke.
Der er heller ikke videnskabeligt belæg for med et pennestrøg at forbyde al brug af kød- og benmel.
Men nuvel, EU-landenene har altså besluttet at poste milliarder i projektet og påføre landmændene ekstra udgifter, så nu bliver den væsentligste opgave at sikre, at samtlige lande gennemfører testene og lever op til de nye krav.
Vel vidende at flere lande end ikke har gennemført eksisterende regler på området, som f. eks. en fuldkommen mærkning og registrering af kvæg, kan det virke meningsløst at udstede nye regler og krav, hvis gennemførelse er baseret på et i mange lande ikke-eksisterende registrerings- og kontrolsystem.
Men kræfterne må så samles om at sikre, at der nu bliver taget ordentligt fat i synderne, så forbrugerne kan få den højst mulige garanti for, at det er ufarligt at spise oksekød produceret i EU-lande.
Hvis ikke vi holder såvel kommissionen som EU-landene i et fast greb, risikerer vi et for grovmasket net, hvor syge dyr slipper igennem, hvor test ikke udføres, miljøet tager skade, og hvor alternativet til kød- og benmel i foderet på sigt kan vise sig at være mere sundhedsskadeligt.
Utilfredsstillende svar
En lang række spørgsmål rejser sig, og jeg agter nidkært at forfølge sagen i Europa-Parlamentet. De svar, vi indtil i dag har fået fra forbrugerkommissær David Byrne, har langt fra været tilfredsstillende. Sagen skal følges op, følges til dørs, hvis ikke forbrugerne skal udsættes for falsk tryghed. EU-landene står med et kæmpeproblem, hvis ikke forbrugerne kan være sikre på, at beslutninger - truffet for deres skyld - også følges op.
Det rejser naturligt en lang række spørgsmål, som jeg nu vil stille forbrugerkommissæren, når han kommer i Europa-Parlamentets spørgetid under Strasbourg-samlingen i februar.
Vi vil have svar
Vi ønsker svar på, hvorledes beslutningerne er implementeret i de enkelte lande, og hvorledes kommissionen kontrollerer, at beslutningerne bliver efterlevet korrekt.
Vi ønsker svar på, hvilke kontrolforanstaltninger der er iværksat.
Vi ønsker svar på, hvorledes kommissionen kontrollerer, at kød- og benmel ikke findes i foderstoffer i et medlemsland.
Vi ønsker svar på, om alle lande har tilstrækkelig testkapacitet og en fuldstændig registrering af kreaturer, så eventuel smitte kan opspores.
Vi ønsker svar på, hvor mange dyr der er ophobet i de enkelte lande.
Og vi ønsker svar på, hvor meget slagteriaffald der er hobet op til destruktion, og hvorledes det bliver opbevaret.
Det bliver en hård nød at knække, men knækkes skal den, hvis forbrugersikkerheden skal gå frem for alt. Og det skal den.