HIV-anonymiteten igen

Hvorfor tager politikerne HIV-smittedes anonymitet op igen? Er der en drastisk stigning i antallet? Eller er det kun samfundets evindelige trang til at registrere og kontrollere, spørger skribenten

SKAL DET være en årligt tilbagevendende begivenhed, at politikerne tager HIV-anonymitetsproblematikken op?

Mig bekendt er det ikke politisk agurketid? Politikerne har popularitetsproblemer, kommissærposten har været i fare, jamen, så er det da logisk, at man kaster sig over HIV-registreringen.

Personligt efterlyser jeg saglige begrundelser herfor. Er der en drastisk stigning i antallet af HIV-smittede? Er der andre grunde end dette samfunds evindelige trang til at kontrollere og registrere?

Ser lysere ud

Der er mange HIV-smittede, der lever længere. Man burde kunne glæde sig over det. Der var en gang, hvor HIV-smitte var en dødsdom på kortere sigt.

I dag ser det lysere ud, skønt den medicinske behandling ikke er nogen kur - endsige livsforsikring, og de smittede må leve med en mistanke om, at de går og smitter andre.

Alvorlig sag

Det er ikke noget under, hvis HIV-smittede føler, de har en ejendommelig dobbeltrolle. Det er en videnskabelig triumf, at medicinen virker så godt på nogle. Samtidig må de dog leve med en forringet livskvalitet forårsaget af medicinens bivirkninger samt mistænkeliggørelse.

HIV er en alvorlig sag - ingen tvivl om det, men her i landet har vi tradition for frivillighed og oplysning.

Som tidligere rådgiver i seksuelt overførbare sygdomme i offentligt regi gennem 17 år kan det undre, at der kommer så mange modsatrettede signaler.

På den ene side vil man bruge kontrol og registrering forebyggende. På den anden ønsker man, at skoleeleverne skal koncentrere sig om boglige sysler, hvorved man vil fravælge seksualundervisning, AIDS-oplysning m.v.

Er det et godt politisk signal? Man fristes til at spørge: Hvad kom først: Sproget eller sexdriften?

Præcedens?

Man fristes ligeledes til at spørge: Bliver politikernes menneskekundskab operativt fjernet derinde på Christiansborg?

Siden hvornår har man kunnet forebygge, regulere og kontrollere sexdriften med love, paragraffer og registrering?

Det er svært at få øje på historisk præcedens.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen