Annonce
Debat

Nu skal bilismen atter ha' da' da'

Det økologiske råd foreslår, at vi nu skal til at betale en kilometerafgift, når vi kører i egen bil. For nogen tid siden var det road-pricing, der var oppe at vende. I princippet er det vel det samme, der tales om.

Men det er irriterende gentagne gange at stå model til regeringens selvretfærdige og kortsynede løsninger på div. problemer. Som nu denne gang hvor det gælder CO2-udslip. Nu skal privatbilismen nok en gang ha' da' da'. Det er bare ikke dér alene, hunden ligger begravet. Så hvad med at gribe i egen barm eller fipskæg og fundere over, hvorfor der er så megen privatbilisme.

Jeg som privatbilist vil gerne bidrage til nedbringelsen af CO2-udslippet, men det har jeg noget svært ved af flere grunde, som jeg ikke selv er herre eller dame over. Eksempelvis forekommer det mig grotesk, at det økonomisk såvel som tidsmæssigt kan svare sig for mig at sætte mig ind i en stor grim benzinslugende Volvo alene sammen med mig selv og køre fra Odense til Århus, Hamburg eller hvor som helst, uden de offentlige transportmidler bare er i nærheden af et fristende alternativ.

Dyrt og bøvlet

Det er simpelthen for bøvlet og ikke mindst for dyrt at tage toget. Det vender jeg tilbage til senere. Ligesom jeg må beregne over en times transporttid med S-tog fra Høje Taastrup til Hellerup, hvor jeg arbejder, hvis jeg vil undgå den uudholdelige myldretrafik om morgenen. Jeg ville hellere undgå myldretrafikken ved, at det blev gjort attraktivt at benytte offentlige transportmidler. Det ville jo være smart, hvis der gik S-tog i ring om København i stedet for kun i stjerneform ud fra hovedbanegården. Man har ganske vist forsøgt sig med de såkaldte s-busser, men det hjælper jo lige vidt, når de også skal pløje sig igennem myldretrafikken.

At tage toget igennem det ganske land er noget af en prøvelse. Her kommer det bøvlede og dyre indover. For at tage et tog skal man først bevæge sig hen til sin banegård. Det koster en net lille sum til det lokale trafikselskab. Så skal man erhverve sig en billet, som man selvfølgelig kunne have bestilt og afhentet i god tid i forvejen. Det ville så betyde nok et besøg til banegården og måske også nok en lille sum til den lokale bus. Ved banegårdens billetluge, som i dag er omdøbt til rejsecenter, får man så lov til at trække et nummer, mens de til tider venlige og til tider meget lidt venlige ekspeditører i joint venture med kunden forsøger at finde en passende ruting og pris på en given rejse. Den slags tager tid i et overordentlig kompliceret offentligt transportapparat. I mellemtiden står man nervøst og tripper for at få sin billet, for der bliver mindre og mindre tid til ens eget tog afgår. Det er lige før, man håber, det er forsinket. Og som regel bliver ens lille ønske da også opfyldt. »Toget til Aalborg er i øjeblikket mellem 10 og 15 minutter forsinket« - ikke noget med »Vi beder Dem undskylde og have forståelse« eller lignende.

Ingen konkurrence

Og hvorfor da også være overflødig høflig? DSB er jo alligevel enerådig på deres type transport på landsplan. De er uden for konkurrence. Privatbilismen ved de inderst inde godt, de ikke kan hamle op med, selv om små kampagner engang imellem skal lette på etatens samvittighed. DSB vil tilsyneladende helst have så få passagerer som muligt, det giver mindst bøvl for dem, og så mange ansatte som muligt, det giver mest prestige for dem.

I selve toget er det det helt store lotteri. Enten er der gabende tomt og frit valg på alle sæder, eller også er der overhovedet slet ingen pladser, men til gengæld en sur, vrissen og stærkt frustreret togfører, der hundser rundt med en. Jeg forstår godt togførerens frustration. Han eller hun står som repræsentant for en etat, de ikke engang selv kan respektere, medmindre de har været i systemet så længe, at de er hoppet med på togvognen og opfører sig rigtig enerådigt.

Selve siddekomforten såvel som priserne hos den rare togstewardesse er i top, til gengæld er servicen og konkurrenceevnen/viljen i bund.

Så sagt på en anden måde: Lavere priser og smidigere afvikling af det offentlige transportnet ville være et langt mere positivt og fair incitament til at lade bilen stå end kilometerafgifter, roadpricing, ekstraskatter m.v.

Jeg vil gerne være med til at vise global ansvarlighed, men det kræver, at jeg får nogle rimelige muligheder for det.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Stands dræberen
Hvis nogle virkelig måtte mene, at sund kost skal holdes op imod cigaretpriserne, er svaret: Sænk momsen på fødevarer.
Om Fox-kritikken af Danmark: Når sandheden skal frem
Gennem generationer har danskerne valgt at opbygge samfundet anderledes end USA, hvilket aldrig har afholdt også danske politikere fra at kritisere amerikanerne for den måde, hvorpå de har valgt at indrette sig.
Kronik: Har vi et indvandrerproblem på de danske gymnasier?
Jens Boe Nielsen, Mortada Shubbar
Vores bøn til den danske offentlighed er derfor: Acceptér, at alle med indvandrerbaggrund og opholdstilladelse er kommet for at blive her. Se diversiteten som en styrke og ikke som en belastning.
Kronik: EL-top: En grøn og progressiv regering er vores førsteprioritet
Pernille Skipper, Jakob Sølvhøj, Pelle Dragsted
Enhedslistens førsteprioritet er at danne en grøn, progressiv regering til venstre for socialdemokraterne, hvis vælgerne giver os mulighed for det. Men vi vil aldrig trække vores mandater ud af ligningen og bane vejen for en højrefløjsregering.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce

Blog: Det kontantløse samfund vil være en ren pengemaskine for bankerne

Gitte Seeberg
Kommer bankdirektør Anders Dam igennem med sit forehavende og får afskaffet kontanterne, har virksomhederne og private ikke længere noget modsvar til de negative renter.

Blog: Er der andre end Bertel Haarder og Karsten Hønge, som har en vision?

Nauja Lynge
Det er trættende at høre om burkaer og frikadeller på plejehjemmet. Staten Danmark bløder, og der er brug for klare budskaber om vigtige emner som rigsfællesskabets fremtid.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her