De vigtigste nyheder tirsdag d. 19. juli 2022

I dagens overblik over det vigtigste kommer vi forbi den længe ventede aftale mellem SAS og piloterne, hvordan du skal forholde dig til de stigende temperaturer herhjemme og i Europa, et farvel til folkekære Povl Dissing og Jonas Vingegaards forsvar af den gule trøje.

Artiklens øverste billede
1

SAS og piloterne indgår ny overenskomstaftale - hvad betyder det for selskabet og for de rejsende?

Natten til tirsdag var der endelig gennembrud i forhandlingerne mellem SAS og de cirka 1.000 piloter, som har strejket siden den 4. juli. Strejken har kostet SAS over en milliard kr. i løbet af de 15 dage, den varede. Nu står virksomheden dog over for en række nye udfordringer. Først og fremmest skal der skaffes kapital for at gennemføre den rekonstruktion, som lige nu er undervejs i USA. Det kan ske ved hjælp fra nye investorer eller ved frasalg af aktiver - en løsning, som SAS dog helst vil undgå, som Finans kunne berette her til aften. Selvom en ny aftale er underskrevet, går der stadig et par dage, før SAS er tilbage i fuld drift, og der vil fortsat vil være aflyste fly de næste par dage.

Her er en forklaring på, hvordan du skal forholde dig, hvis du er SAS-kunde og enten er strandet, skal på ferie eller ønsker erstatning.

Ovenpå aftalen var der lettelse at spore i Kastrup Lufthavn. Læs vores reportage derfra her.

2

Varmerekorder falder på stribe i Europa, og i morgen kan det være Danmarks tur

I løbet af tirsdagen blev den britiske varmerekord smadret, da temperaturen for første gang nogensinde målte over 40 grader. En temperatur, som de britiske myndigheder havde frygtet på forhånd, og som både førte problemer med infrastrukturen og tragiske dødsfald med sig. Rekorden er således kun én af mange europæiske varmerekorder, der er blevet slået de seneste par dage - og i morgen kan det blive Danmarks tur. Nogle prognoser forudser nemlig, at vores 47 år gamle varmerekord kan stå for fald. Det er således også vigtigt at passe på især de ældre og de helt små i sommerheden. Jyllands-Posten har lavet en guide til, hvordan du bedst værner dig og dine nærmeste mod varmen. Den kan du læse her.


3

Den folkekære sanger Povl Dissing er død

Mandag aften gik Povl Dissing bort - 84 år gammel. Sangeren med den karakteristiske nasale stemme er måske mest kendt for sit samarbejde med digteren Benny Andersen, der blandt har givet os visen ”Svantes lykkelige dag”, hvorfra den kendte sætning ”Livet er ikke det værste man har, og om lidt er kaffen klar” kommer fra. En sætning, som fortsat vil leve videre i den danske sangskat og i mange danskeres bevidsthed. Povl Dissings karriere og vej mod status som musikalsk folkeeje var dog ikke uden bump på vejen. Han startede som en kontroversiel skikkelse i 1960’erne, der med sin særprægede musik ofte blev opfattet som en provokatør. En opfattelse der gjorde, at han i sine første karriereår måtte hyre livvagter, når han spillede koncerter. Med tiden blev han dog et dansk musikklenodie.

Læs Jyllands-Postens nekrolog over den folkekære sanger her.

Povl Dissing gik bort mandag aften i sit hjem omgivet af familien. Han blev 84 år og efterlader sig sin hustru Pia Jacobæus og sine to sønner fra et tidligere ægteskab. Arkivfoto: Carsten Bundgaard
4

Jonas Vingegaard forsvarede sin gule trøje i første af tre etaper i Pyrenæerne

Selvom Jonas Vingegaards tætteste konkurrent, slovenske Tadej Pogacar, offentlig har proklameret, at han vil forsøge at give Vingegaard søvnløse nætter resten af Touren, kommer danskeren nok til at sove forholdsvis roligt i nat. Han formåede i hvert fald at neutralisere de angreb, der kom fra Pogacar på dagens etape. Sloveneren angreb af et par omgange på etapens anden stigning, den kategori 1-klassificerede stigning Port de Lers. Vingegaard sad dog klistret til konkurrentens hjul, og da rytterne nåede etapens sidste stigning, som steg med hele 18 pct. mod toppen, forsøgte Pogacar end ikke ét angreb mod sin danske overmand. Etapen blev vundet af canadiske Hugo Houle, der havde siddet med i et stort udbrud det meste af dagen og senere kørte alene mod mål. I morgen venter endnu et slag i bjergene, hvor feltet skal passere tre kategori 1-stigninger.

Læs Jyllands-Postens reportage fra dagens etape her.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Vil du modtage overblikket dagligt? Du kan f.eks. tilmelde dig nyhedsbrevet ”Aften” eller downloade app’en ”Jyllands-Posten Nyheder” og tillade push-notifikationer.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.