Onsdag d. 19. marts

Kom godt i gang med dagen med Morgenbriefing i JP Premium. Vi giver dig alle hverdage et overblik over dagens vigtigste begivenheder i ind- og udland.

Indland
 
 

Aarhus: Konference: Støt mønsterbrydere med Lisbeth Zornig

Konferencen "Støt mønsterbrydere" åbnes i dag kl. 17.00 af socialrådmand i Aarhus, Thomas Medom, og fortsætter med oplæg af blandt andre Lisbeth Zornig Andersen, psykolog Janne Østergaard Hagelquist og fire kvindelige mønsterbrydere. Konferencen er arrangeret af Zonta Aarhus 1996, som arbejder for at forbedre kvinders vilkår lokalt, nationalt og internationalt. På konferencen uddeler Zonta Aarhus 1996 desuden fire legater på 50.000 kr. til kvindelige mønsterbrydere.

København: Thorning i Nævn og Europaudvalg

Statsministeren forelægger kl. 09.30 EU-topmøde for Det Udenrigspolitiske Nævn og Folketingets Europaudvalg.

Helsingør: Retssag om tvangsarbejde i rengøringsbranchen

Retten i Helsingør ventes i dag kl. 09.15 at fortsætte med straffesagen, hvor far og søn er tiltalt for at have udnyttet ni rumænere til at knokle i rengøringsbranchen. Tiltalen drejer sig om menneskehandel. Denne dag vil anklagerne og forsvarerne komme med deres afsluttende bemærkninger, før retten senere afsiger dom.

Lyngby: Straffesag mod finansmand

Retten i Lyngby fortsætter i dag kl. 09.15 med Bagmandspolitiets straffesag mod den tidligere ejendomsmatador og finansmand Steen Bryde, der er tiltalt for mandatsvig, skyldnersvig og skattesvig. Denne dag ventes anklagerne at procedere.

Nykøbing Falster: Dom i sag om kvindelig i køleskab

Østre Landsret i Nykøbing Falster ventes kl. 09.30 at afsige dom i nævningesagen, hvor en 47-årig mand er tiltalt for at have dræbt sin kæreste i 2010. Liget blev anbragt i et køleskab.

København: Dom over bjærgeløn

Kl. 12 afsiges der dom over bjærgeløn. Sagen drejer sig om, hvorvidt rejetrawleren "Ocean Tiger" var i fare i sølovens forstand, da skibet bad om hjælp fordi det tog vand ind. I så fald skal det norske rederi, der kom trawleren til undsætning, have en bjærgeløn på 3,5 millioner.

København: Skatter og afgifter som instrument i klimapolitikken

Danmarks grønne tænketank Conchito har i godt to år arbejdet på et stort projekt om brug af skatter og afgifter i klimapolitikken. Projektets resultater præsenteres i dag kl. 09.00 på en skattepolitisk konference, hvor de sættes til debat med klimaminister Rasmus Helveg Petersen og en række skarpe opponenter fra CEPOS, Dansk Energi. Dansk Industri, Det Økologiske Råd, DTU og Københavns Universitet.

 
 
Erhverv
 
 

 

08:30 København: Tele2014: Bedre bredbånd og mere mobil til danskerne

Den danske telebranche samles i dag 08.30 til den store årlige konference, Tele2014, for at drøfte, hvordan vi skaffer danskere mere bredbånd og bedre mobil. Branchens minister, erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, og en række telepolitiske ordførere deltager i diskussion sammen med branchens erhvervsledere.

København: Tænketank afleverer anbefalinger til Carsten Hansen

Tænketanken "2025 Byen - Fællesskabet og det gode liv" afleverer i dag kl. 13.00 deres rapport til minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen. På baggrund af spørgsmålet "Hvordan bibeholder, udvikler og styrker vi den danske tradition for fokus på fællesskaber i udviklingen af vores byer?" har tænketanken udarbejdet en rapport med visioner og anbefalinger.

Regnskaber (børsnoterede aktieselskaber)

  • 3. kvartal: Harboes Bryggeri
  • 4. kvartal/årsregnskab: Bavarian Nordic, BioPorto, Brøndby IF, Tivoli
  • Peers: DSV (kl. 12.30, FedEx Q3)
  • Generalforsamlinger (børsnoterede aktieselskaber)
  • Djurslands Bank (kl. 18.00, I Grenaa), Grønlandsbanken (kl. 16.00, I Grønlandsbankens hovedkvarter, Nuuk), Jyske Bank (kl. 15.00), Kreditbanken (kl. 18.00, Aabenraa), Pandora (kl. 10.00, Frederiksberg), Salling Bank (kl. 17.30, Kulturcenter Limfjord)

Økonomi

Danmarks Statistik, nye udgivelser, kl. 9.00:

  • Godstransport med danske lastbiler 4. kvt. 2013
  • Årsrapport 2013 (bog)

Udland:

  • kl. 00.50: Japan: Handelsbalance, februar
  • kl. 10.30: Storbritannien: Referat fra seneste rentemøde
  • kl. 10.30: Storbritannien: Arbejdsløshed, februar
  • kl. 11.00: Eurozonen: Output i bygge og anlæg januar
  • kl. 11.00: Tal for prisen på arbejde i EU fra 4. kvartal 2013.
  • kl. 15.30: USA: Olielagre

USA: Rentemøde i den amerikanske centralbank

Der er rentemøde i den amerikanske centralbank med rentemeddelelse klokken 19 dansk tid. Efterfølgende er der pressemøde med bankchef Janet Yellen klokken 19.30 dansk tid. Fokus rettes endnu en gang mod centralbankens meldinger om de kvantitative lempelser. Ifølge Bloomberg News rundspørge venter analytikerne, at de kvantitative lempelser endnu en gang vil blive lempet og det med 10 mia. til 55 mia. dollar.

Bruxelles: EU-forhandlinger om afvikling af banker i ny bankunion

Forhandlere fra det græske EU-formandskab og fra EU-Parlamentet holder, hvad der foreløbig er programsat som sidste forhandlingsmøde for at enes om afviklingsmekanisme for nødlidende banker i den kommende bankunion. Det er sidste element, der skal falde på plads i bankunionen. Det er dog tvivlsomt, om forhandlingerne afsluttes i dag.

Bruxelles: EU-Kommissionens udspil til nye visumregler for Schengen

EU's indenrigskommissær, Cecilia Malmström, og industrikommissær Antonio Tajani præsenterer kl. 12.30 forslag til en opdatering af Schengens visumregler. Det handler blandt andet om at gøre det nemmere og hurtigere at søge visum, lette processen for at få visum til flere indrejser, samt at indføre en ny type visum, der skal gøre det muligt at rejse rundt i flere Schengenlande i mere end 90 dage.

 
 
International
 
 

EU-kommisionens forslag til budgetstøtte til Ukraine

EU's økonomikommissær, Olli Rehn, præsenterer på et pressemøde i Bruxelles det formelle forslag til den allerede varslede budgetstøtte til Ukraine.

London: Britisk finanslov

Storbritanniens finansminister, George Osborne, fremlægger kl. 13.30 finanslov og præsenterer også offentligheden for regeringens seneste økonomiske prognoser.

Holland: Kommunalvalg i Holland

I dag er der kommunalvalg i Holland, der regnes som et testvalg for koalitionen af højreliberale og socialdemokrater.

Entebbe: Britisk homoseksuel i retten i Uganda

Den britiske homoseksuelle mand Albert Cheptoyek skal i dag i retten i Entebbe i Uganda. Han er anklaget for uanstændig livsførelse. Efter den nyligt vedtagede og omdiskuterede anti-homolov, risikerer briten syv år i fængsel.

Kairo: Mubaraks retssag fortsætter

Egyptens tidligere præsident Hosni Mubarak er atter tilbage i retten, sigtet for at have beordret fredelige demonstranter dræbt ved oprøret i januar-februar 2011. Hans to sønner er også sigtet i sagen, der har været udsat flere gange.

Argentina vil have bedre gældsbetingelser

Argentinas præsident Cristina Fernandez møder i dag sin franske kollega Francois Hollande, hvor hun vil forsøge at overtale Hollande til en bedre afbetalingsordning for Argentina, der skylder franskmændene 10 milliarder dollars. Argentina skylder også penge til Japan og Tyskland, der er forargede over mødet. De kræver strengere afbetalingsbetingelser og en revisionsoverdragelse til Verdensbanken.

New York: Auktion

Auktionshuset Bonhams i New York afholder en særlig auktion med sydafrikansk kunst. Blandt de udbudte artefakter findes et sjældent stykke kulturarv, der knytter sig til Nelson Mandela og partiet ANC.  Gobelinen ”Mantle for Nelson” blev lavet af den sydafrikanske kunstner Arthur Goldreich (1929-2011) i 1983, mens Mandela stadig sad fængslet. Det forventes at indbringe mellem 4.000 og 6.000 britiske pund.

 
 
Kultur
 
 

Vangede: Rasmus Halling Nielsen modtager årets Dan Turèll Medalje

Uddelingen af årets Dan Turéll Medalje finder i dag sted på digterens fødselsdag kl. 15.00. Prisen går til Rasmus Halling Nielsen, der i de seneste ti år været en lysende stjerne i dansk litteraturs undergrund. Som en uregerlig skrivekugle - ikke ulig en ung Dan Turèll - har han spredt sine originale og meget forskelligartede tekster for alle vinde: i bøger og tidsskrifter, på blogs og som pdf-filer, i hæfter og privattryk.

København: Gallapremiere på Monica Z

I dag kl. 19.30 er der gallepremiere på Per Flys spillefilm "Monica Z" om den svenske jazzsangerinde Monica Zetterlund. Det svenske ikon bliver spillet af debutanten Edda Magnason, der medvirker ved gallapremieren, og inden filmstart optræder med tre af Monica Zetterlunds kendte numre akkompagneret af DR Big Band.

 
 
Sport
 
 

Curling:

VM for kvinder, Saint John, Canada (slutter søndag).

Fodbold:

Champions League, ottendedelsfinaler, 2. kamp : Man. Utd - Olympiakos (20:45) , Dortmund - Zenit Petersburg (20:45).

Håndbold:

  • DM slutspil, pulje 1, mænd : KIF Kolding - SønderjyskE (19:00).
  • DM slutspil, pulje 2, mænd : Skjern - GOG Håndbold (19:00).
  • Tyskland, Bundesligaen mænd: http://www.dkb-handball-bundesliga.de/home

Tennis:

ATP og WTA: Miami (slutter 30. marts).

 
Fødselsdage
 
 

Formand, Økologisk Landsforening, landmand og udvikler, Krogerup Avlsgaard, Per Kølster, 60 år.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen