Over 100 mennesker indlagt efter "kemikalietåge" på engelsk strand

Orkanen Harveys ødelæggelser fortsætter - mere regn på vej. Økonomer advarer de danske politikere: Slå bremsen i. Tidligere premierminister er pist forsvundet.

Vil du have Briefing i din indbakke alle hverdage? Meld dig gratis til Premiums nyhedsbrev hver morgen og få nyhedsværtens overblik på tre minutter.

Tåge af kemikalier kom pludseligt ind fra havet

Over 133 mennesker er søndag blevet behandlet på hospitalet på grund af en "kemikalietåge" i East Sussex i den sydlige del af Storbritannien, skriver BBC. Myndighederne ved endnu ikke, hvordan tågen opstod - en af teorierne er, at den stammer fra noget industri på havet eller på den anden side af Den Engelske Kanal - og man er nu ved at undersøge, hvilke kemikalier de berørte har indåndet. "Tågen" kom pludseligt ind på stranden, og strandgæster beretter om åndedrætsbesvær, svien i øjnene og opkastninger.

Orkanen Harveys ødelæggelser fortsætter

I USA fortsætter orkanen Harvey med at rase over staten Texas. I storbyen Houston er der kaos på grund af de mange oversvømmelser, mindst tre er meldt dræbt, og ifølge nyhedsbureauet AFP samt CNN er der mere og voldsom regn på vej til dele af staten i løbet af de kommende dage. I Dallas har man gjort plads til evakuering af tusindvis af mennesker. Det nationale meteorologiske institut har kaldt stormen for »uden fortilfælde«.

En mand hjælper en kvinde gennem vandmasserne under oversvømmelserne i Houston. Foto: David J. Phillip/AP

Forhandlinger om et Trump Tower i Moskva under valgkamp

Vi bliver i USA, hvor præsident Donald Trumps forretningsimperium ifølge en artikel i avisen Washington Post forsøgte at få en aftale i stand om et Trump Tower i Moskva. Det i sig selv er ikke odiøst, men forhandlingerne skete under valgkampen i 2016, hvilket har kastet en del omtale af sig. Det er uvist, om Donald Trump selv var klar over forhandlingerne, der blev droppet i januar 2016, efter at Trump blev indsat som præsident. Nyheden er en del af den verserende undersøgelse af Donald Trump og hans stabs mulige forbindelser til Rusland. 

Trump Tower i New York. Foto: Seth Wenig/AP

Økonomer til politikerne: Slå bremsen i

I Danmark advarer topøkonomer om, at politikerne bør stramme finanspolitikken, hvis ikke økonomien skal støde på en flaskehals og sætte en brat stopper for væksten. Det skriver Business.dk. Det betyder, at regeringens plan om skattereform og skattelettelser ikke umiddelbart falder i god jord blandt økonomerne.

Vrede læger: Træk lov om sundhedsdata tilbage

Lægeforeningen er stærkt betænkelig ved udsigten til, at oplysninger om borgernes fysiske og psykiske helbred – de såkaldte sundhedsdata –bliver spredt for meget og for hurtigt. Uden at Folketinget har den nødvendige kontrol med, hvordan oplysningerne bliver brugt. Det skriver Jyllands-Posten. Kritikken kommer på baggrund af et lovforslag fra regeringen, som indebærer, at den enkelte minister kan bemyndiges til at beslutte, om sundhedsdata må bruges til andet end det oprindelige formål.

Tidligere premierminister er pist forsvundet

Yingluck Shinawatra. Foto: AP

ifølge Reuters. Shinawatra dukkede i sidste uge ikke op til et planlagt retsmøde, og nu er hun angiveligt flygtet til Singapore og derefter Dubai. »Vi ved ikke, hvortil hun er flygtet, eller om hun har søgt asyl et sted,« lyder det fra forsvarsministeren.

DET ER DER SKET I NAT

I Sierra Leone har over 1.000 mennesker mistet livet efter et mudderskred, skriver nyhedsbureauet AP. Det præcise dødstal kendes dog ikke. Redningsarbejdet fortsætter mandag, oplyser myndighederne i det ramte område.

USA's flåde har nu fundet ligene af alle de savnede søfolk fra fartøjet USS John S. McCain, som i sidste uge kolliderede med et handelsskib ud for Singapores kyst. Det oplyser den amerikanske flåde. »Hændelsen bliver stadig efterforsket for at klarlægge omstændighederne omkring kollisionen,« skriver flåden i meddelelsen.

Rapperen Kendrick Lamar vandt den mest prestigefyldte pris, "Video of the Year" for sangen "Humble" ved nattens MTV Video Music Awards. Videoen vandt også i flere andre kategorier, bl.a. kategorien bedste hip hop-video. Blandt nattens øvrige vindere var Ed Sheeran og Khalid. Hele listen over vindere kan ses her.

I Guatemala er der dyb politisk krise, efter at præsident Jimmy Morales har forsøgt at få afsat en efterforsker, der undersøger præsidenten for anklager om korruption. Landets forfatningsdomstol var dog hurtig til at blokere for præsidentens ordre. Præsidentens forsøg på at stoppe efterforskningen fik søndag indbyggerne i Guatemala City til at gå på gaden og protestere.

Golfspilleren Nicole Broch Larsen sluttede på en delt tredjeplads ved en turnering i Ottawa. Majorvinder Sung Hyun Park fra Sydkorea var suveræn.

Den danske triatlonatlet Helle Frederiksen blev blandt de bedste, da verdensmesterskabet på den lange distance søndag blev afviklet i Penticton i Canada. Helle Frederiksen sluttede på andenpladsen efter at have gennemført de tre discipliner

DET SKRIVER DE ANDRE MEDIER OM

  • Berlingske: Vi går glip af et kæmpe potentiale, hvis vi ikke løfter samfundets mest intelligente børn. Det mener en nystiftet forening.
  • DR Nyheder: Tyskland har forbudt bander, men det har ikke hjulpet - banderne er der endnu.

  • Information: Kunstneren Franco Berardi er gået for langt ved at kalde verdens flygtningelejre for »nutidens Auschwitz«. Hans performance-udstilling i tyske Kassel er nu aflyst.
  • Kristeligt Dagblad: Det går godt for de danske genbrugsbutikker, men butikkerne er pressede af kommunale initiativer samt loppesupermarkeder.

DET SKAL DU HOLDE ØJE MED I DAG

Københavns Byret afsiger i dag dom i straffesagerne mod fire chauffører i Uber. De afkræves bøder på mellem 590.000 og 45.000 kroner for overtrædelse af taxiloven.

Det imponerende tennisstadion Arthur Ashe Stadium. Foto: Julie Jacobson/AP

US Open i tennis begynder i dag i Flushing Meadows ved New York.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, er i dag vært for et topmøde med den tyske kansler, Angela Merkel, Italiens premierminister Paolo Gentiloni, og Spaniens premierminister, Mariano Rajoy.

Den årlige klimakonference CPH Climate Solutions finder sted i dag og i morgen. Årets tema er overgangen til en bæredygtig fremtid i form af anvendelse af ressourcer, transport, energi og boliger i byen.

Danmarks Frie Forskningsfond holder i dag briefing om forskningspolitisk forud for regeringens finanslovsforslag, som ventes at blive offentliggjort i morgen.

Højesteret behandler en retssag mellem Microsoft og Copydan, som repræsenterer musikere og andre rettighedshavere. Påstanden er, at der skal betales en såkaldt blankbåndsafgift af tomme hukommelseskort i mobiltelefoner, fordi der kan kopieres musik og film på kortene.

Vil du have Briefing i din indbakke alle hverdage? Meld dig gratis til Premiums nyhedsbrev hver morgen og få overblikket over de vigtigste historier. Har du tips, tricks eller bemærkninger til Briefing, så skriv til premium@jp.dk. Vi svarer altid.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.