Trump får kritik for tweet efter terror i Barcelona: »Gør som general Pershing«

Spansk politi mener at have stoppet nyt terrorangreb i nat. Fem mistænkte dræbt. To danskere såret i Barcelona.

Vil du have Briefing i din indbakke alle hverdage? Meld dig gratis til Premiums nyhedsbrev hver morgen og få nyhedsværtens overblik på tre minutter.

Godmorgen og velkommen til Briefing, der kommer til at handle om terrorangrebet i Barcelona og om et par af de vigtigste nyheder fra Danmark. Inden du får overblikket over angrebet og nattens begivenheder, lægger vi ud med den amerikanske præsident og hans reaktion på angrebet på Twitter.

Trump tweeter rygte om general, der skød muslimer

Den amerikanske præsident får kritik i flere amerikanske medier for et tweet, han sendte ud torsdag aften dansk tid som reaktion på terrorangrebet i Barcelona tidligere på aftenen. Præsidenten skriver, at man bør »studere, hvad general Pershing fra USA gjorde med terrorister, når de blev fanget. Der var ingen islamistisk terrorisme i 35 år«. Tweetet er en reference til en myte om den amerikanske general, der i begyndelsen af 1900-tallet kæmpede i Filippinerne, der dengang var en amerikansk koloni. Ifølge myten fangede han 50 muslimske terrorister, som han håndterede ved at henrette 49 af dem med kugler dyppet i svineblod. Den sidste lod han overleve, så han kunne fortælle om den hårdhændede behandling, der bl.a. indebar blod fra svin, som i islam er et urent dyr. Men adskillige medier - herunder BBC, CNN og New York Times - skriver, at historikere for længst har afvist historien som værende en myte. På Twitter har den amerikanske præsident også fordømt angrebet i Barcelona.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Spansk politi har forhindret et nyt terrorangreb

Natten har været dramatisk i det nordlige Spanien, hvor politiet i byen Cambrils lidt syd for Barcelona mener at have forhindret et nyt terrorangreb. Ifølge BBC siger spansk politi, at det har stoppet endnu et angreb med en bil i turistbyen, og at det har skudt og dræbt fem formodede terrorister. De skal angiveligt have haft bombebælter på, og det er angiveligt lykkedes en eller flere fra gruppen at gennemføre et angreb med en bil i Cambrils. Syv meldes kvæstet ved angrebet, herunder én alvorligt. På Twitter kan man følge udviklingen hos det catalanske politi, Mossos, der bl.a. fortæller om en række kontrollerede sprængninger i Cambrils i nat.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Angrebsmand fra Barcelona fortsat på fri fod

13 mennesker meldes foreløbigt dræbt og over 100 såret, efter at en bil kørte mennesker over på den kendte Rambla-gade i Barcelona tidligt torsdag aften. Politiet bekræfter ifølge nyhedsbureauet AP, at den formodede gerningsmand fortsat er på fri fod. Angrebet beskrives som et terrorangreb.

Politiet i Barcelona var natten til fredag i gang med at undersøge den bil, som blev brugt til at køre folk ned. Bilen nåede angiveligt at køre omkring 530 meter ned ad Rambla-gågaden, og øjenvidner har beskrevet, hvordan den kørte zigzag for at ramme flest muligt. Foto: Manu Fernandez/AP

To danskere såret i Barcelona

To danskere kom til skade ved angrebet i Barcelona. Ifølge Udenrigsministeriets Borgerservice er de begge lettere tilskadekomne, efter de er blevet ramt af bilen. Deres pårørende er underrettet. Har man som dansker i Barcelona brug for hjælp, opfordrer Udenrigsministeriet til, at man kontakter sin rejseforsikring eller offerrådgivningen +45 72 21 72 21. Læs mere hos Udenrigsministeriets Borgerservice på Twitter.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Dansk vidne: »Gerningsmanden fik et par på hovedet«

Danske Niklas Tønnesen overværede øjeblikket, hvor en stor fyr hev føreren af den bil, der havde angrebet folk på Rambla-gaden, ud. »Han havde været klemt fast inde i bilen, for den var totalskadet. En stor fyr hiver ham ud og giver ham et par på hovedet. Flere folk sætter efter ham. Der var en masse panik,« lyder det ifølge Berlingske fra danskeren.

Minister blev advaret om hul i kvoteregler i 2012

En forsker forsøgte allerede i 2012 at advare fødevareminister Mette Gjerskov (S) om et lukrativt hul i fiskekvotereglerne. Det skriver Politiken, og afsløringen kommer, efter at det især er embedsværket og ikke det politiske niveau, der har fået kritik for det aktuelle kaos med fiskekvoter.

Liberal Alliance står til sviende nederlag om værnepligten

Liberal Alliance vil af med værnepligten som en del af de kommende forsvarsforhandlinger, men det kommer ikke til at ske, lyder det fra Dansk Folkeparti. »Værnepligten er det afgørende vigtige for os i de kommende forhandlinger. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at Liberal Alliance i forhandlingslokalet vil forstå, at de har et enormt stort mandattal imod sig. Og at de derfor ikke kan kræve den slags,« lyder det fra Dansk Folkepartis gruppeformand, Søren Espersen, ifølge Jyllands-Posten.

Nu løses hjulbolte på cykler

Ekstra Bladet beskriver, hvordan den potentielt farlige trend med løsnede hjulbolte på biler har bredt sig til cykler. En cykelhandler fortæller til avisen, hvordan han i de seneste dage har modtaget adskillige cykler, hvor der tydeligt var pillet ved hjulboltene.

DET ER DER SKET I NAT

En mand eftersøgt i forbindelse med angrebet i Barcelona har meldt sig selv. Det skriver bl.a. The Guardian. Manden er blevet anholdt, fordi angrebsbilen blev lejet i hans navn, men han skal have fortalt politiet, at han har fået sine identitetspapirer stjålet.

DET SKRIVER DE ANDRE MEDIER OM

DET SKAL DU HOLDE ØJE MED I DAG

Årets Hjemløsekonference på Christiansborg begynder. Ud over politisk debat vil der også være en lang række af oplægsholdere, der vil fortælle om de hjemløses udfordringer og kigge fremad med bud på nye og holdbare løsninger. Læs mere om konferencen.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) åbner Roskilde Airshow. Arrangementet varer frem til den 20. august, og der vil være mulighed for at se opvisninger med militærfly, helikoptere og fly fra Første og Anden Verdenskrig. 

Den tyske fodboldturnering Bundesligaen begynder. Bayern München spiller på hjemmebane mod Bayer Leverkusen i turneringens første kamp. Se programmet her.

Vil du have Briefing i din indbakke alle hverdage? Meld dig gratis til Premiums nyhedsbrev hver morgen og få overblikket over de vigtigste historier. Har du tips, tricks eller bemærkninger til Briefing, så skriv til premium@jp.dk. Vi svarer altid.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.