Vejrbrøler fra DMI: Varslede Vestkysten udslettet - i fem minutter

Tidligere dansk udenrigsminister: Trump vil sætte verden i brand. Danske embedsmænd turde ikke forlade somalisk lufthavn. Sur slagter fra Fyn sviner sine kunder til - og vinder danskernes hjerter.

Vil du have Briefing i din indbakke alle hverdage? Meld dig gratis til Premiums nyhedsbrev hver morgen og middag og få nyhedsværtens overblik på tre minutter.

DMI kom tirsdag aften ved et uheld til at udsende et meget voldsomt vejrvarsel. Varslet lød på, at der ved den jyske vestkyst ville være otte meters forhøjet vandstand - noget der ville oversvømme en stor del af kysten og sandsynligvis langt ind i landet. Over for Ekstra Bladet fortæller den vagthavende meteorolog - sikkert med lidt røde ører - at varslet var en del af en test og kom ud ved en fejl. »Hvis varslet havde været rigtigt, havde det betydet, at landet ville blive oversvømmet. Vores grafiker viste, at vandet ville stige op mod otte meter på Vestkysten. Det er jo ikke sket før, så der ville være tale om en national katastrofe. Det havde jo været forfærdeligt,« lyder der fra meteorologen. Både politiet, Beredskabsstyrelsen og borgere nåede at henvende sig til DMI, selvom varslet blot var synligt på vejrtjenestens hjemmeside i fem minutter.

Præsident Trump har nomineret sit bud på en ny amerikansk højesteretsdommer. I nat præsenterede den amerikanske præsident den stærkt konservative jurist Neil Gorsuch. Hvis Gorsuch kan godkendes i Senatet - hvor Republikanerne har flertal - bliver han USA's niende højesteretsdommer. Gorsuch er bl.a. imod abort og for retten til at bære våben, og Donald Trump siger ifølge Fox News, at Gorsuch »elsker forfatningen«.

Donald Trump præsenterede i nat sin nominering til det tomme sæde i USA's højesteret. Neil Gorsuch er 49 år og var på forhånd blandt favoritterne til at få præsident Trumps velsignelse. Foto: Carolyn Kaster/AP

»Donald Trump er en katastrofe.« Så direkte omtalte Danmarks tidligere udenrigsminister Villy Søvndal sig tirsdag eftermiddag i P1 med henvisning til, at han ikke behøver at udtrykke sig diplomatisk længere. Søvndal kaldte Trump for en patologisk løgner, der risikerer at sætte verden i brand, ligesom Trumps retning i forhold til miljøet og de fattigste amerikanere fik et skud for boven.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Folk fra den danske Udlændingestyrelse forlod end ikke lufthavnen i Mogadishu, da de besøgte Somalia for at vurdere sikkerhedssituationen i landet. En gruppe embedsmænd fra styrelsen opholdt sig i lufthavnen i en dag, og derudover holdt de samtaler med organisationer og ngo'er i ni dage i nabolandet Kenya. På baggrund af dette arbejde udarbejdede embedsmændene en rapport om sikkerhedssituationen i Somalia, som Danmark er begyndt at hjemsende somaliere på baggrund af. Det vækker voldsom kritik, skriver Politiken.

Danmark holder en pause med at stramme på udlændingepolitikken. I stedet skal vi til at fokusere på at integrere. Det siger udlændingeminister Inger Støjberg (V), efter antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark, er blevet ved med at falde i en lang periode. »Med hensyn til tilstrømningen må man sige, at de stramninger, som vi har gennemført for familiesammenføring og ydelser, har nedbragt antallet drastisk. Så dér ser jeg ikke det største behov for yderligere stramninger,« siger Inger Støjberg i et interview med Berlingske.

Stikkeren Grethe Bartram er død. Det skriver den svenske lokalavis Hallands Nyheter. Danske Grethe Bartram er gået over i historien som en af de værste stikkere fra besættelsestiden, fordi hun stak mindst 53 modstandsfolk - herunder sin egen bror og sin eksmand - til tyskerne.

Grethe Bartram blev forsøgt likvideret under krigen og blev efter krigen idømt dødsstraf, som senere blev omstødt til livsvarigt fængsel. Efter ti år blev hun løsladt og levede resten af sit liv i Sverige. Foto: Fra bogen "Grethe Bartram fra kommunist til gestapoagent"

Østrig vil indføre et delvist forbud mod burka og niqab på offentlige steder. Det skriver flere internationale medier, herunder BBC. Forbuddet skal gælde muslimske klædedragter, der dækker hele ansigtet, og det vil i første omgang gælde på offentlige steder men også i f.eks. skoler. Senere skal det vurderes, om forbuddet skal udvides til at gælde offentligt ansatte generelt.

På Fyn vækker det opsigt, at en tidligere sygehusdirektør, der er taget for millionsvindel, underviser kommende speciallæger i god ledelse. Henrik Villadsen blev som direktør for Odense Universitetshospital taget i at fuske sig til 1,5 mio. kr., men han underviser altså nu og modtog i 2016 omkring to mio. kr. fra flere regioner for bl.a. undervisningen i god ledelse, skriver Fyens.dk.

Elon Musk vil bygge en enorm tunnel under Los Angeles. Det siger den innovative Tesla-ejer til flere medier - og han skriver det på Twitter.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Præcis hvad tunnellen skal bruges til, er endnu lidt uklart, men at det sker i et forsøg på at komme den massive biltrafik i den store amerikanske by til livs, synes oplagt. Musk er også en primus motor i det såkaldte Hyperloop-projekt, hvor kapsler med mennesker efter planen skal kunne sendes af sted mellem verdensdele i høj fart. Om tunnellen skal bruges til dette - og præcist hvornår den står færdig - er endnu uvist.

Den sure slagter fra Fyn får Facebook-brugere til at trække på smilebåndene. Videoen med den noget vrisne slagter, der efter alt at dømme synes, at kunder er sat i verden for at genere ham, har den seneste tid gået sin sejrgang på de sociale medier, og det er da også svært ikke at trække på smilebåndet af gnavpotten. TV 2 Fyn har et bud på, hvorfor den negative slagter udløser noget positivt i os andre.

DET ER DER SKET I NAT

Tysk politi har tirsdag aften i Berlin anholdt tre personer, som mistænkes for at have tæt forbindelse til den ekstremistiske bevægelse Islamisk Stat i Irak og Syrien. Det skriver Bild.

Den canadiske premierminister Justin Trudeaus kontor langer ud efter Fox News for at bringe falske nyheder om et skudangreb i Quebec, som kostede seks mennesker livet. Ifølge Reuters sker det, efter at den amerikanske tv-kanal bragte et tweet, hvor de beskrev gerningsmanden bag skudattentatet mod en moské som en person af »marokkansk afstemning.« Fox News har onsdag morgen dansk tid slettet tweetet.

Der er indgået en endelig aftale i Europa-Parlamentet og ministerrådet om en afskaffelse af roamingafgifter i EU. Det oplyser Kommissionen. Afskaffelsen træder i kraft 15. juni 2017, og dermed bliver det langt billigere at bruge sin telefon i EU-lande allerede den kommende sommer.

Færre end hver tredje amerikaner mener, at præsident Donald Trumps omstridte indrejseforbud beskytter USA mod terrorisme. Det viser en undersøgelse foretaget for Reuters/Ipsos.

Apple har aldrig før solgt så mange iPhones som i det seneste kvartal. 78,3 millioner smartphones blev det til, oplyser Apples topchef, Tim Cook, i en regnskabsmeddelelse på apple.com.

DET SKRIVER DE ANDRE MEDIER OM

DET SKAL DU HOLDE ØJE MED I DAG

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) varslede på regeringsseminaret i slutningen af januar, at der vil blive indledt forhandlinger om bandepakken.

Mødrehjælpen står bag konferencen »Voldens børn - indsatser mod vold i familien Konferencens fokus er konsekvenserne for de børn, der vokser op enten som vidner til eller ofre for vold i hjemmet. Børne- og socialminister Mai Mercado (K) præsenterer regeringens arbejde imod vold i familien. Som protektor for Mødrehjælpen deltager kronprinsesse Mary også i dagens konference.

Aarhus Kommunes byråd mødes på Aarhus Rådhus, hvor politikerne ventes at stemme om et endeligt forbud mod kønsopdelt svømning.

Copenhagen Fashion Week fortsætter onsdag og de to følgende dage, mens Copenhagen International Fashion Fair begynder, hvor moden vises frem for efterår/vinter for 2017/2018.

Dansk Svømme Award 2017 fejrer de danske svømmere, som har deltaget ved mesterskaber og OL sidste år. Der overrækkes ni priser i løbet af aftenen - deriblandt årets klub, årets herre- og damesvømmer og talent 2017. Kronprinsesse Mary vil som protektor overvære ceremonien. 

Starten går til Naturfagsmaraton, et naturfagsforløb for elever i 5. og 6. klasse, som afsluttes med lokale konkurrencer om at udvikle opfindelser inden for et såkaldt life science-tema - eksempelvis design af et kunstigt ben eller et jordskælvssikret hus.

Vil du have Briefing i din indbakke alle hverdage? Meld dig gratis til Premiums nyhedsbrev hver morgen og middag og få overblikket over de vigtigste historier. Har du tips, tricks eller bemærkninger til Briefing, så skriv til premium@jp.dk. Vi svarer altid.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.