»Han flipper fuldstændig ud«: Islandsk kommentators orgasmiske jubel er et kæmpehit

Videoklippet er blevet delt over hele Europa. Den britiske valgkamp er spækket med misinformation. Sankthansaften vil drukne i regn og torden.

Vil du have Briefing i din indbakke alle hverdage? Meld dig gratis til Premiums nyhedsbrev hver morgen og middag og få nyhedsværtens eksklusive overblik på tre minutter.

Godmorgen, kære læsere. Som I nok alle ved, er det afgørelsens dag for briterne, der i løbet af dagen skal stemme om fortsat medlemskab af EU. Meningsmålingerne peger på, at det kan gå begge veje, da stemmerne ligger uhyre tæt fordelt. Jyllands-Posten har naturligvis flere artikler om emnet. Én af dem er avisens erhvervsanalyse, hvor man kan læse, at det især er vælgere fra provinsen og folk fra den lavere ende af indkomstskalaen, der stemmer nej. »Millioner af briter føler, at de her har fået en chance for at svare igen,« står der i artiklen, som kan læses her

Det er især folk i de mindre valgkredse uden for London, der vil stemme briterne ud af EU. Foto: Matt Dunham/AP

Hvis nogle vælgere er forvirrede - og det må de være, for 11 pct. af dem har stadig ikke bestemt sig for, hvad de skal stemme - over både ja- og nej-sidens argumenter, er det ikke svært at forstå. BBC har dedikeret sig til at faktatjekke politikernes argumenter, og det viser sig, at valgkampagnen har været spækket med misinformation. Således har Boris Johnson pustet antallet af dræbte i krigen i det tidligere Jugoslavien op med flere hundrede procent, og en anden politiker har i en debat fejlagtigt hævdet, at Storbritannien bruger knap 2 mia. pund på at indlemme Tyrkiet i EU. JP har i øvrigt lavet en grafik over vælgernes problemer med at skelne fup fra fakta i valgkampen. Den kan findes her.

Politikernes slyngen om sig med mere eller mindre troværdige påstande har fået en vælger i Oxford til at proklamere, at han vil lade det være op til terningerne at beslutte, hvad han skal stemme. »Det vil vi alle gøre på grund af mængden af misinformation. De fleste vil rent metaforisk kaste terningerne - vi ved ikke, hvad der vil ske, uanset hvad vi stemmer,« siger han til den lokale avis Oxford Times.  Alle Jyllands-Postens online-artikler fra temaet om den britiske afstemning kan læses her.

Fra begge politiske fløje har der været brugt forkerte tal og påstande, der ikke holder, viser et stort faktatjek fra BBC. Foto: Stefan Rousseau/AP

Der er også nyheder at berette om fra Danmark. Bl.a. er oppositionen godt gal på statsminister Lars Løkke Rasmussen, fordi han nægter at stille op og forklare sin involvering i hvad rød blok kalder »vildledning af Folketinget« i forbindelse med landbrugspakken. Dansk Folkeparti har lagt op til at tildele regeringen en "kollektiv næse" for at tilbageholde oplysninger for Folketinget, men Enhedslisten vil have mere: »Vi havde væltet regeringen på den baggrund,« lyder det.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Og så er der dårligt nyt for bål-entusiasterne: Sankthansaften kommer i dele af landet til at drunke i regn- og tordenbyger. Ifølge TV 2 Vejret vil især de jyske bål i aften være drivvåde på grund af kraftigt nedbør, og det er langt fra sikkert, at det holder tørt til båltændingstid. Solskinsøen Bornholm er ifølge prognoserne det eneste sted i Danmark, der får flot vejr.

Normalt gemmer vi jo "dagens video"-elementet til middagsbriefingen, men i dag kan nærværende journalist simpelthen ikke vente med at servere følgende for jer: 

Den islandske kommentator Gudmundur Benediktsson, der i går havde til opgave at guide hjemlandets tv-seere gennem fodboldkampen mod Østrig, er blevet en viral helt over hele Europa. Klip med kommentatorens fuldstændig sindssyge falset-jubel, da Island scorer vindermålet, er blevet delt i Tyskland, England, Norge og Danmark. »Det stak helt af for ham,« bemærker NRK, mens  både tyske og britiske medier skriver, at han »flipper fuldstændig ud«. Og for en sjælden gangs skyld er det faktisk ikke nogen underdrivelse. Døm selv, hvor på ekstase-skalaen islændingen ligger, herunder.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

DET ER SKET I NAT

Den franske præsident François Hollande advarer om, at EU’s fremtid er på spil, såfremt briterne vælger at forlade unionen. Det skriver Reuters. Samtidig tilføjer den franske præsident, at Frankrig vil betragte det britiske exit som uigenkaldeligt.

Hillary Clinton har vundet demokraternes kandidatur foran Bernie Sanders. Arkivfoto: Seth Wenig/AP

har indset, at han har tabt valget til sin rival, den tidligere udenrigsminister Hillary Clinton. Det skriver Washington Post. Bernie Sanders er formelt stadig med i kapløbet om at blive Det Demokratiske Partis kandidat til præsidentembedet.

Den nordkoreanske leder Kim Jong-un fastslår, at amerikanske interesser, som holder til i Stillehavet, kan risikere at blive ramt af missilangreb fra Nordkorea. Det skriver Reuters. Kim Jong-uns udtalelser kommer efter, at to missiler blev affyret fra Nordkoreas østkyst onsdag.

DET SKRIVER ANDRE MEDIER OM

 

DET SKAL DU HOLDE ØJE MED I DAG

Forsvarsminister Peter Christensen (V) er blevet kaldt i samråd om forsvarets håndtering af fanger i Irak.

Østre Landsret afsiger dom i en af de omtalte sager om organiseret handel med hash i boderne på Pusher Street i Christiania. Sagen handler om otte personer og flere forskellige boder.

Rock- og metal-festivalen Copenhell begynder. Den tre dage lange festival finder i år sted på Refshaleøen. 

Rockfestivallen Copenhell har i år Black Sabbath, Megadeth og Alice Cooper på programmet. Foto: Jesper Mortensen

Tinderbox løber af stablen for anden gang i Tusindårsskoven, hvor festivalen bliver åbnet af det danske band Saybia.

Energi- Forsynings og Klimaministeriet afholder konferencen Energiunionens Energiinfrastrukturforum, hvor formålet er at give konkrete bud på, hvordan EU skaber et marked for handel med energi.

Vil du have Briefing i din indbakke alle hverdage? Meld dig gratis til Premiums nyhedsbrev hver morgen og middag og få overblikket over de vigtigste historier. Har du tips, tricks eller bemærkninger til Briefing, så skriv til premium@jp.dk. Vi svarer altid.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.