30.000 belejret i 174 dage: Små børn dør af sult

Tysk politi afslører rystende detaljer: Vi frygtede dræbte i Köln. Humanitær katastrofe udvikler sig hastigt i Syrien. Legendarisk studievært hevet ind fra pension til brintbombe-nyhed. Kvindelige partifæller kræver Trumps sex-snak indstillet.

Du læser Premiums Briefing, som hver dag til middag giver dig en håndfuld gode læseoplevelser – udvalgt af Premiums nyhedsvært. Meld dig til Premium i dag, hvis du ikke allerede er abonnent. Den første måned er gratis. Har du tips, tricks eller bemærkninger, så skriv til premium@jp.dk. Vi svarer altid.

30.000 belejret i 174 dage: Små børn dør af sult

En humanitær katastrofe af ufattelige dimensioner er under udvikling i byen Madaya i det sydlige Syrien. Byen, der kontrolleres af oprørsgrupper, har i nu 174 dage været afskåret fra omverdenen af Assads regeringshær, og der er nærmest udbrudt hungersnød blandt indbyggerne, beretter The Guardian. Avisen har talt i telefon med en række indbyggere, som beretter om borgere, der nærmest kun er skind og ben, og familier der lever af blade og vand farvet af krydderier. Også østrigske Kurier har omtalt de forfærdende forhold, og Aljazeera fortæller om sultende og frysende indbyggere, der går sultedøden i møde. Syrian Observatory for Human Rights oplyser, at 23 små børn foreløbig er døde af sult, og at mindst 300 andre børn lider af voldsom underernæring. På den uafhængige organisations hjemmeside er der fotos af radmagre, lidende mænd - sendt fra indbyggerne i Madaya, og på Twitter kan man under hashtagget #Madaya - hvis man vil - se en række rystende fotos og videoer af sultende børn og voksne.

Hundreder af små børn er stærkt underernærede i Madaya, og indbyggerne fortæller, at mange voksne er så svage af sult, at de har svært ved at gå.

Tysk politi afslører: Vi frygtede dræbte i Köln

Siden tyske medier tog hul den rystende historie om henved 1.000 mænds rystende seksuelle overgreb og vanvittige opførsel nytårsaften i Köln, har det mest af alt handlet om at få besvaret spørgsmålet: Hvad skete der egentlig? Der Spiegel opgør antallet af anmeldte episoder til omkring 150, mens tabloidavisen Bild i dag nævner tallet 167. Blandt de tyske medier har Bild været mest aggressiv i bestræbelserne på at få kastet lys over sagen, og avisen har i dag talt anonymt med en ledende politichef, som fortæller om de chokerende timer på banegårdspladsen. »Vi frygtede dræbte,« siger han og begrunder, hvorfor politiet har betegnet optøjerne som »kriminalitet i en ny dimension.« Flere tyske medier beretter samtidig, at turister på stribe annullerer rejser og hotelophold i byen.

Mange ofre og øjenvidner har berettet om grupper af mænd, som affyrede fyrværkeri og kastede flasker ind i menneskemængden samt begik striber af seksuelle overgreb og røverier. Tysk politi afslører nu, at mange af de forsamlede på banegårdspladsen var helt ligeglade med politiets krav om at rømme pladsen.

Legendarisk studievært hevet ind til nyheden om brintbombe

Briefing kan ikke udkomme uden en historie om Nordkorea i disse dage. Onsdag morgen dukkede et kendt ansigt op på Nordkoreas statslige tv-kanal og meddelte med sin karakteristiske tordenstemme, at landets militær »heltemodigt« havde gennemført en testsprængning af en brintbombe. Det kinesiske dagblad South China Morning Post afslører, at den 72-årige Ri Chun-hee for år tilbage var gået på pension efter i en lang årrække at have været landets frygtindgydende ansigt udadtil. Men brintbombe-nyheden var for stor en begivenhed til, at diktator Kim Jong-un ville overlade meddelelsen til andre, skriver avisen i et længere portræt.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Det er ikke kun brintbomber, som Nordkorea tester

Den formodede brintbombe, som Nordkorea bragte til sprængning onsdag morgen, er absolut ikke det eneste våbenprogram, som diktaturstaten arbejder intenst på lige nu. Den USA-baserede Korea-blog 38north.org har i måneder fulgt udviklingen af Nordkoreas ubådsbaserede missilsystem, og bloggen fortæller med basis i nye satellitbilleder fra slutningen af december, at et stort testanlæg er så godt som færdigt. Også Washington Times har omtalt oprustningen i Nordkorea.

Næsten 600.00 briter vil give rødt kort til Trump

Donald Trump var i juli sidste år tilskuer ved kvindernes British Open på Turnberry-banen i Skotland.

Donald Trump bør have indrejseforbud i Storbritannien. Det har næsten 600.000 briter skrevet under på i den hidtil største underskriftsindsamling, og dermed skal ønsket officielt diskuteres i det britiske parlament. Trump har sædvanen tro ikke stukket halen mellem benene, men truer i stedet med at trække investeringer for en milliard dollars (ca. 7 mia. kr.) i to golfbaner i Skotland tilbage, skriver nyhedsbureauet AFP.

...og mere Trump: Om Nordkorea og Clinton-sex

Trump har naturligvis også en mening om Nordkoreas formodede prøvesprængning af en brintbombe onsdag morgen. Det må være op til Kina at vride armen om på sit naboland og få dem til at makke ret, lyder det i Trumps dogmatik. Han mener, at USA skal presse Kina med handelssanktioner, og hans opfattelse deles i nogen grad af en erfaren CNN-analytiker, som betegner bombetesten som en »regulær fornærmelse« i fjæset på Kinas præsident Xi Jinping. I øvrigt har Trump fået et vink med en vognstang fra en gruppe kvindelige republikanere, som opfordrer ham til konstant at nævne Bill Clintons sex-eskapader i valgkampen. »Hun (Hillary Clinton, red.) var lige så frastødt af sin mands opførsel som vi andre,« siger en af dem, Nancy Dwight, til USA Today.

Mand truede med at udslette Scientology

Scientology-præsident David Miscavige blev truet på livet - sammen med kirkens menge tusinde medlemmer.

præsidenten for Scientology, David Miscavige, og »samtlige medlemmer« af dem verdensomspændende organisation ihjel, skriver Hollywood Reporter. Et vanvittigt forehavende, som har indbragt gerningsmanden, Andre Barkanov, hele 12 anklager for trusler og forfølgelse, fremgår det af retsdokumenter, som Los Angeles Times har set. Barkanov blev anholdt den 10. november og har siddet fængslet siden. Han benægter samtlige anklager, skriver russiske Sputniknews.

Ups, dér fik jeg lige en dolk i ryggen...

BBC fortæller om et eksperiment på israelsk tv, der ikke gik helt som forudset. Journalisten Eitam Lachover fra Channel 1 havde sat sig for at være testperson på en sikkerhedsvest, der kan modstå et knivangreb - som har kostet mange menneskeliv i Israel siden oktober 2015. Foran åbent tv lod han sig stikke i ryggen, men »gerningsmanden« lod sig rive lidt for meget med og ramte et sted, hvor vesten ikke ydede beskyttelse.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Se det store udvalg af Premium-artikler på Premiums forside. Her er adgang til alle Premiums sektioner; Indblik, Indland, International, Erhverv, Kultur/Anmeldelser, Livsstil med mere.

Meld dig til Premium i dag, hvis du ikke allerede er abonnent. Den første måned er gratis, og der er ingen binding den første måned

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.