Tysk politiker forudsagde euroens krise

Var Gregor Gysi 17 år forud for sin tid? Mindste kriminalitetsniveau i 30 år. København vinder ny verdenskåring.

Du læser Premium-produktet Briefing, som hver dag til middag giver dig en håndfuld gode læseoplevelser – udvalgt af Premiums nyhedsvært. Meld dig til Premium i dag, hvis du ikke allerede er abonnent. Den første måned er gratis. Har du tips, tricks eller bemærkninger, så skriv til premium@jp.dk. Vi svarer altid.

Før dagens to afgørende møder om Grækenlands fremtid har en række europæiske topledere meldt sig med ét bestemt ønske: At Grækenland forbliver som euroland. Og mere og mere peger på, at det lige så meget er euroens fremtid som Grækenlands redning, der står på spil i dag, når premierminister Alexis Tsipras mødes med eurozonens finansministre og siden de 19 eurolandes topledere.

1: Frankrig: Græsk farvel til euroen er skadeligt

Frankrigs premierminister Manuel Valls har mest direkte sagt, at Europa ikke kan risikere, at Grækenland ryger ud af eurozonen, og at Frankrig ser "grundlag for en aftale", hvis Grækenland kommer med en plan. En "Grexit" vil være udgøre en "risiko for økonomisk vækst," advarer Valls i et interview med RTL Radio. Han afviser samtidig, at det græske nej ved søndagens folkeafstemning var en afvisning af Europa eller dets værdier, men nærmere et udtryk for "stolthed".

I formiddag sagde EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i EU-Parlamentet i Strasbourg, at også han er modstander af en "Grexit", altså et græsk farvel til euroen. Samtidig dæmpede Juncker forventningerne om, at der kan ligge en løsning til euro-topledernes møde i aften. "Simpelthen for urealistisk", lød det fra Juncker, som stadig er vred over at være blevet stemplet som "terrorist" af den græske regerings retorik i forrige uge. Også formanden for EU-Parlamentet, tyske Martin Schulz, har i formiddag talt varmt for at bevare Grækenland i euroen.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Helt samme opfattelse har de græske medier ikke af situationen. En af de få engelsksprogede aviser, Ekathimerini, skrev sent i aftes, at "16 ud af 18 eurolande" helst så Grækenland forsvinde ud af euroen. Avisen henviste i sin historie til "kilder i Bruxelles" uden dog at specificere oplysningerne yderligere.

En række medier melder samstemmende om, at de græske banker er ved at løbe tør for kontanter og overlever fra dag til dag. Bankerne vil være lukkede indtil onsdag, og det samme gælder aktiemarkedet. De europæiske børser har vist overraskende stabilitet under krisen - det tyske DAX-indeks steg i dag med 0,4 pct., mens Stoxx 50-indekset over toneangivende europæiske aktier gik op med 0,2 pct.

2:

Var den tyske venstrefløjspolitiker Gregor Gysi profetisk, da han for 17 år siden forudsagde euroens endeligt? Måske, sammenholdet i de 19 lande, der er knyttet til den fælles europæiske valuta er i hvert fald sat under enormt pres af Grækenlands gældskrise og risikoen for en "Grexit", farvel til euroen.

En del af kaos'et dette forudsagde eks-kommunisten Gysi i 1998, da Tyskland tilsluttede sig euroen. Han erklærede euroen udemokratisk, fordi det fremover ville gøre det svært at gennemskue, hvem der fører de enkelte landes finans- og pengepolitik. "Ansvaret for dette overføres til Den Europæiske Centralbank. Og den er anonym. Det betyder, at regeringerne kan skyde skylden på centralbanken og undskylde sig med, at der ikke er noget politisk råderum, fordi banken har stillet specifikke krav," lød en af Gysis pointer i den 15 minutter lange tale i forbundsdagen.

Det skriver det tyske magasin Stern, som har fundet Gysis tale frem (på tysk). Man kan også læse en udskrift af hele den 15 minutter lange tale i forbundsdagen her.

3: Kriminaliteten på laveste niveau i 30 år

mindre straffelovskriminalitet i Danmark, viser nye halvårstal fra Rigspolitiet. I den første halvdel af 2015 faldt antallet af anmeldelser til politiet med 5,8 pct. i forhold til samme periode sidste år (se grafikken). Det er primært borgervendt kriminalitet som indbrud, tyverier og røverier, der er blevet mindre af. Den personfarlige kriminalitet - forbrydelser som drab, vold, voldtægt og brandstiftelse - er derimod ikke faldet så markant (0,8 pct.), mens antallet af voldsanmeldelser faktisk er steget med 0,4 pct. Politiets endelige statistik for første halvår ventes offentliggjort i august. Se de foreløbige tal her.

4: København er verdens mest cykelvenlige by

København er rykket helt til tops som verdens mest cykelvenlige by. Efter to andenpladser i 2013 og 2014 har København fået has på cykelby-ikonet Amsterdam, som hidtil har haft føringen, fremgår det af The Copenhagen Index, som rangerer større byer efter cyklist-venlighed. "Man kan simpelthen ikke holde styr på den konstante strøm af cykel-fremskridt i København," lyder begrundelsen fra folkene bag indekset. Og nævner i flæng: De to nye broer, Trangravsbroen og Proviantbroen, den allerede berømte Cykelslangen, som fragter cyklister over havnebassinet og udsigten til yderligere fire nye cykelbroer.

Planerne om at lade cyklisternes hastighed være styrende for rytmen i lyssignaler - og ikke bilisternes - har været medvirkende til, at København nu rangeres som verdens mest cykelvenlige by.

5: Østat udraderede mikronation i fodbold

Mikronesien i Stillehavet tirsdag mødtes i en U/23-kvalifikationskamp i fodbold, skriver nyhedsbureauet AFP. Da støvet havde lagt sig, var Mikronesien besejret med intet mindre end 46-0 – formentlig det største nederlag nogensinde i en officiel landskamp. Nederlaget var dog ventet, idet de mikronesiske spillere tidligere i turneringen havde slugt nederlag på 0-38 til Fiji og 0-30 mod Tahiti.

Meld dig til Premium i dag, hvis du ikke allerede er abonnent. Den første måned er gratis, og der er ingen binding.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.