Glem alt om Grækenland. Her er den rigtige gældsbombe

Kolossale tab på Kinas boligmarked har sat gang i redningsaktion. USA slikker sårene efter blodig 4. juli. Klik her og læs hele briefingen.

Du læser Premium-produktet Briefing, som hver dag til middag giver dig en håndfuld gode læseoplevelser – udvalgt af Premiums nyhedsvært. Meld dig til Premium i dag, hvis du ikke allerede er abonnent. Den første måned er gratis. Har du tips, tricks eller bemærkninger, så skriv til premium@jp.dk. Vi svarer altid.

1: Her er gældskrisen som overgår Grækenland

21.500.000.000.000 kr. (21.500 mia. kr.) er et helt astronomisk tal, men det svarer til det værditab, som det kinesiske boligmarked har gennemlevet i de seneste tre uger, og Kinas "boligboble" får ifølge en række internationale medier den græske gældskrise til at blegne.

Landets centralbank er ifølge Wall Street Journal helt ekstraordinært begyndt at låne penge ud til investorer, der vil foretage støtteopkøb på aktiemarkedet, en snes af landets største børsmælgervirksomheder og finansielle investorer har garanteret aktie-støtteopkøb for mindst 120 mia. yuan (ca. 130 mia.kr.), og myndighederne har for første gang tilladt landets pensionsfonde at gå ind på aktiemarkedet. Samtidig advarer landets medier i en koordineret aktion den almindelige aktie- og boligejer mod at "gå amok" og at udlade at "begrave sig selv i skræk og rædsel."

Myndighedernes forsøg på at kontrollere gældskrisen så mandag morgen ud til at påvirke aktiekurserne i positiv retning, men kurserne er stadig meget langt fra niveauet i begyndelsen af juni, skriver det australske nyhedsbureau news.com.au i en grundig gennemgang af situationen.

2: iTunes ude af drift i Grækenland

I Grækenland begynder de mærkbare konsekvenser af bankernes lukning at melde sig. Man kan ikke længere benytte betalingstjenester som PayPal og iTunes, fordi betaling kræver bankernes medvirken, skriver Frankfurter Allgemeine Zeitung. Samme dagblad erfarer via det tyske finansministerium, at Eurogruppen og Den Internationale Valutafond i enighed afviser enhver tale om at nedskrive Grækenlands samlede gæld - noget, som ikke mindst Tyskland som den største kreditor hidtil har modsat sig.

Den tyske forbundsregerings talsmand, Steffen Seibert, siger ifølge Der Spiegel, at der "i øjeblikket" ikke er grundlag for at forhandle om et tredje græsk hjælpeprogram. Men "døren er åben," siger talsmanden, og dermed er initiativet reelt overladt til Grækenland. Om et eventuelt græsk farvel til euroen siger talsmanden: "Grækenland er med i eurozonen. Det er op til Grækenland og dens regering at handle på en måde, at det også forbliver sådan."

Dagens ministermøde i Eurogruppen ventes at begynde kl. 13.00, og ifølge EU forventer ministermødet at have nye udspil fra Grækenland at forholde sig til. Og møderne fortsætter: I aften mødes forbundskansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Francoise Hollande, og i morgen mødes lederne fra de 19 eurolande til krisetopmøde. I Grækenland har premierminister Alexis Tsipras hele formiddagen samlet lederne af de største partier til møde med landets præsident Prokopis Pavlopoulos for bordenden.

Fra venstre mod højre: Panos Kammenos, leder af regeringspartiet Anel,vEvangelos Meimarakis, midlertidig leder af det konservative parti Nea Dimokratia, premierminister Alexis Tsipras, præsident Prokopis Pavlopoulos, Stavros Theodorakis, leder af det pro-europæiske og liberalistiske parti Potami, lederen af kommunistpartiet Dimitris Koutsoumbas samt Fofi Gennimata, leder af det socialdemokratiske parti Pasok.

Imens kappes de europæiske medier - minus de græske - om at "rose" Grækenlands finansminister Yanis Varoufakis for at have fornemmet duften i bageriet og taget sin afsked her til morgen. "En brandstifter har forladt tribunen", skriver Die Welt og spekulerer i, om hans afgang kommer for sent til at bløde op for forhandlingerne.

3: Turister ryster terrorisme hurtigere af sig

Terrorangreb ryster ikke længere turister, viser Delottes årlige rapport, der tager temperaturen på turismens livskraft. Mange var forbløffet over, at en del turister ikke ønskede at forlade turistbyen Sousse i Tunesien efter terrorangrebet fornylig, der kostede 38 turister livet. Men reaktionen er helt i tråd med de senere års udvikling, fremgår det af rapporten. Her nævnes det, at den hastighed, som hotelindustrien kommer sig med efter et terrorangreb, er forkortet "betragteligt" siden World Trade Center-terrorangrebet den 9. september 2001. Tunesien her netop erklæret 30 dages indtagelsestilstand - det giver regeringen udvidet manøvrerum, politiet og hæren får mere magt, og borgernes forsamlingsfrihed indskrænkes.

På grafikken fra Deloitte-rapporten kan man se, at siden 9/11 i 2001 har turistbranchen brugt kortere og kortere tid på at genvinde tidligere styrke.

4: Nordkorea lukker det sidste hul i internettet

Hvad er det der foregår i Nordkorea, lyder spørgsmålet nu igen, skriver nyhedsbureauet AP. Denne gang handler det om diktaturstatens digitale strategi, som har lidt svært ved at finde sine ben. Sidste år lettede myndighederne tilsyneladende lidt på jerntæppet ved at åbne for 3G-forbindelser for landets to millioner mobiltelefoner. Men stort set ingen nordkoreanere har adgang til internettet i Nordkorea, og de få betroede specialister, som har, bliver minutiøst overvåget. Ingen kan ringe til udlandet på deres mobil, og nordkoreanerne må nøjes med at bruge mobilen til email og spil og til at få adgang til Nordkoreas intranet.

Alligevel er der sluppet et stigende antal fotos og beretninger om livet bag jerntæppet ud. Det har fået myndighederne til at lukke for adgangen til sociale medier som Instagram, fototjenesterne Tumblr og Flickr og websteder som Yonhap, det sydkoreanske nyhedsbureau. Men 3G-mobilforbindelsen kører stadig, og sociale medier som Facebook og Twitter ser ud til at fungere som normalt.

5: 4. juli-fest blev blodig for USA

Frygten for et terrorangreb under weekendens 4. juli-fest i USA viste sig at være ubegrundet. Men weekenden blev alligevel blodig adskillige steder i landet, hvor skyderier og bandeopgør kostede mange døde og sårede. Helt galt gik det i Chicago, hvor Chicago Tribune fra torsdag aften til mandag morgen havde optalt, at 82 personer var blevet skudt - og hele 14 af dem dræbt.

En af dem var den syvårige dreng Amari Brown, der legede i haven, da han blev dræbt af en vildfaren kugle fra et skudopgør. "Simpelthen uacceptabelt," fastslog byens borgmester Rahm Emanuel, som længe har talt for strammere restriktioner for retten til at eje og bære våben. "Det hele handler om våben. For mange våben og for lidt straf," sagde han.

Chicago, der regnes for USA's "drabshovedstad", havde indtil den blodige weekend registreret 220 drab ifølge RedEye Homicide Tracker.

Historien om den syvårige Amari Brown, der helt tilfældigt blev dræbt i af en vildfaren kugle i 4. juli-weekenden i Chicago, er gået verden rundt.

Også andre steder i USA blev 4. juli præget af skydevåben: I Indianapolis blev lørdag morgen særdeles blodig med syv nedskydninger - heraf to dræbte politibetjente. I New York blev tre dræbt og ni såret, mens St. Louis måtte notere sig for tre dræbte.

6: Fra narkoman til superstudent

Tilsidst et par populære historier fra de sociale medier:

Ekstra Bladets historie om Martin Bødker Fritzen (tv.), der i 13 år var afhængig af alkohol, hash og narko. Han løj, stjal, blev anholdt og var ved at dø af misbruget flere gange, fortæller han på sin blog. Men på et tidspunkt kom han ud af sin dybe afhængighed efter et spark bagi fra en HF-lærer, og nu har han taget sin HF-eksamen med 11,5 i gennemsnit. Det hele har han fortalt i bogen "Fra narkoman til rollemodel".

Og også Berlingskes historie om de første bøder på 250 kr. til patienter, der er udeblevet fra aftaler på hospitalet uden afbud, har været populær. Beskeden er dukket op i postkassen hos en række midtjyske sygehuspatienter.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.