- For abonnenter
Dit nyhedsoverblik: George Floyds drabsmand vil have genstartet sin retssag
Danmark i hemmelig dialog med flere amerikanske lande om modtagecentre for asylansøgere. Trump kan i dag blive udelukket permanent fra Facebook. Og så kan mangel på plads bremse skolernes genåbning torsdag.
Vil du have Briefing i din indbakke alle hverdage? Meld dig gratis til Jyllands-Postens nyhedsbrev hver morgen og få nyhedsværtens overblik på to minutter.
Godmorgen og velkommen til din Briefing fra Jyllands-Posten. Denne onsdag skal vi både forbi regeringens forsøg på at etablere modtagecentre for asylansøgere i flere afrikanske lande, en mulig kæp i hjulet på mange grundskolers genåbning og spørgsmålet om, hvorvidt Donald Trump fortsat skal være udelukket fra at kommunikere gennem et af sine vigtigste talerør: Facebook.
Men dagens første historie er en helt anden, selv om den finder sted i Trumps hjemland.
Derek Chauvin, den forhenværende politibetjent, der for to uger siden blev kendt skyldig i drabet på den sorte amerikaner George Floyd, er utilfreds med sin rettergang. Derfor bad han natten til onsdag dansk tid en dommer i Minneapolis om en helt ny retssag.
Dermed er der mulighed for, at en af dette århundredes mest profilerede og omtalte sager om politidrab i USA får sin afslutning senere end ventet.
Chauvins advokat, Eric Nelson, argumenterer i anmodningen for, at betjenten ikke fik mulighed for en retfærdig retssag, da der ifølge Nelson har været forseelser fra både anklagemyndigheden og nævningene, at der var retlige fejl under sagen, og at dommen var i strid med loven.
45-årige Derek Chauvin blev den 20. april kendt skyldig i at have dræbt George Floyd under en anholdelse i Minneapolis i maj 2020. Dengang blev han efterfølgende tiltalt for at have dræbt George Floyd ved at placere sit knæ på Floyds hals i mere end ni minutter. Anholdelsen fandt sted, fordi en ansat i en butik havde anmeldt George Floyd for at betale med en falsk 20-dollarseddel.
Et enigt nævningeting på 12 medlemmer kendte ham skyldig i alle tre anklagepunkter, og han risikerer