Skab et flot skur

Skure eller udhuse kan have vidt forskellige funktioner. Vi giver dig nogle råd med på vejen, hvis du går med planerne om at bygge dit eget.

Artiklens øverste billede
Det tager lige så lang tid at bygge et grímt udhus som et pænt, så man kan lige så godt gøre sig umage. Arkivfoto: Polfoto

Hvad enten du vil bygge et udhus til haveredskaberne, et værksted eller et gæstehus, så er det vigtigt at gøre det ordentligt fra starten.

Det vil nemlig tage lige så lang tid at bygge et grimt udhus, som det vil tage at bygge et nydeligt et. Først og fremmest skal du overveje, om du vil bygge det præfabrikeret, hvor du ikke har særlig mange ting at tage stilling til, eller om du vil forsøge at samle et, hvor du selv vælger materialerne.

I sidste ende kan du godt på kompromis med materialerne, uden at det går ud over husets æstetik. Men det handler selvfølgelig om husets funktion, fortæller John Kastrup, der er uddannet tømrer og har bygget og samlet flere udhuse til flere forskellige formål.

»I sidste ende handler det om, hvordan du sætter materialerne sammen. Hvis du vil have en gæstehytte, kan du bruge lidt dyrere materialer, men hvis det blot skal være et brændeskur eller opbevaringsrum, er det mest vigtigt, at det ikke blæser ind, og at materialet dækker for sne og regn,« siger John Kastrup.

Brændet ligger godt beskyttet under halvtag. Brændeskuret er fremstillet i galvaniseret jern. Foto: Brændely

Udhuse og skure er fællesbetegnelsen for små bygninger til opbevaring og andre gøremål. Det kan være opbevaring af brænde, cykler, haveredskaber, grill, havemøbler og andet. Der kan også indrettes værksted i udhuset, typisk til lidt grovere formål. Et udhus eller skur er normalt bygget som en let konstruktion med træbeklædning og tag af plastplader, stålplader eller fibercementplader. Det kan være bygget på stolper, der er støbt eller gravet ned i jorden, men der er ikke noget i vejen for at lave et egentligt fundament med fundamentsblokke eller støbning.

Overhold loven

»Som udgangspunkt er det altid klogt at gå ind på kommunens hjemmeside for at forhøre dig omkring lovgivningen, inden du begynder at bygge. Eksempelvis må ingen af bygningens ydervægge eller tag inden for en afstand af 2,5 meter fra skel være højere end 2,5 meter over terræn eller det niveauplan, der gælder for din bolig,« siger John Kastrup.

Han understreger, at selve konstruktionen af udhuset har en vigtig betydning. Ikke blot for arkitekturen, men også for den praktiske del. Han har selv bygget et gæstehus for nylig, hvor taget var en tredjedel af husets totale højde, og samtidig havde en hældning, der var stor nok til at klare en stor mængde sne om vinteren. Huset er kvadratisk og bredden er den samme som højden, hvilket giver ro i husets facade, siger han.

Udhuse kan også dekoreres lige efter ens eget hoved. På gavlen af dette hænger der et gammelt kølegitter fra en traktor. Arkivfoto: Polfoto

»Huset er skabt, så du får en solid bund med et gulv, der kan holde til at blive brugt, uanset hvad du vælger at bruge huset til. Det har solide vægge med en pæn bræddebeklædning og mulighed for at isolere indefra. Oven på det hele knejser et flot pyramidetag, som bygges helt uden indviklede matematiske beregninger,« siger John Kastrup.

Ingen grimme materialer

Han har fra starten haft en tegning over gæstehuset, der er bygget i trykimprægneret klink og er lavet i samme farve som det hus, det læner sig op af, da det hænger sammen. Han mener, at der i princippet ikke er nogle materialer, som er grimme, men de kan sættes sammen, så det bliver grimt at se på. Man bliver nødt til at have et helhedsbillede for huset, understreger han.

Udhuse kan have mange forskellige funktioner. Arkivfoto: Polfoto

»Jeg har lavet det i samme farve og har bygget det sådan, at det ligner det hus, som det læner sig op af. Jeg har bygget højde og bredde og taget udgangspunkt i den tegning, som jeg har lavet. Det har samme tagbeklædning, som der er på huset. Det er dog ikke altid, at den selv samme tagbeklædning kommer til at se godt ud, så der skal man lige være varsom,« siger John Kastrup.

Han har også bygget et skur, hvis formål er at indeholde brænde og redskaber. Her har han gjort meget ud af, at det skulle være simpelt og praktisk – og kunne holde til det danske vejr, fortæller han.

»Det andet udhus byggede jeg med den fordel, at det kunne indeholde brænde og redskaber. Det er bygget sådan, at alle fire sider kan løftes af, og alle fire sider er bygget som jalousilåger, sådan at det kan blæse ind – men det kan ikke regne og sne ind. Så det holder sig tørt hele tiden,« siger John Kastrup.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.