Beskæring af valnøddetræ

<p>Findes der et entydigt svar på, hvornår det er bedst, at beskære valnøddetræer? Og hvor tæt på stammen bør de beskæres?</p>

Artiklens øverste billede
Beskær valnøddetræet efter høst, men før løvfald. Foto: Colourbox

Nogle havekyndige argumenterer tilsyneladende for vintermånederne, idet (for)blødning hermed undgås. Andre derimod for de typiske beskæringsmåneder – juli, august og september – idet det hævdes, at blødning er en naturlig del af et træs helingsproces. Heraf spørgsmålet.

Lars

SVAR:

Hvis du med »entydigt« mener et svar, som alle haveejere – med eller uden valnøddetræ – vil tilslutte sig, er svaret nej – sådan et svar findes ikke. Der er blandt haveejere en bred udveksling af erfaringer, og det er godt, men det kniber ofte med at skelne mellem enkelte haveejeres personlige erfaring – altså: én mands erfaring med én eller nogle få planter i én have i en begrænset periode, ofte nogle få år, uden korrektion for bl.a. vejrmæssige svingninger – og en bredere, videnskabelig underbygget erfaring. Med andre ord: Nogle haveejere kan ikke skelne, nogle ønsker ikke at skelne, men foretrækker, at deres erfaring af førstnævnte kategori opfattes som den kendsgerninger af sidstnævnte kategori. Sådanne erfaringer kan findes både mand og mand imellem, på internettet og i bogform.

Nemmere bliver det ikke, når emnet er netop valnøddetræer, fordi de jo ikke er voldsomt meget dyrket, og det derfor er svært at samle en bred, underbygget erfaring. Dermed er der fare for, at de personlige beretninger »over hækken« nemt kommer til at gå igen og fylde meget og ligne de førstnævnte uden at være det.

Tidlig saftstigning

Jeg vil gerne holde mig til den brede, dokumenterede erfaring. Den siger, at valnødder hører til bløderne, det vil sige planter, der har en meget tidlig saftstigning, og som derfor taber meget saft - »bløder« - hvis de beskæres i den normale beskæringssæson, som var sidst på vinteren/først på foråret. De seneste 20 år er disse beskæringsterminer imidlertid blødt meget op, og i dag siger den generelle vejledning – med bløderne som en klar undtagelse – at mindre beskæringsopgaver – en grene eller to, der kommer i vejen eller knækker – kan foretages når som helst på året, men større opgaver – formning og udtynding i kronen – bør foretages sidst på vinteren/først på foråret.

Du kalder juli, august, september de typiske beskæringsmåneder – men det er nyt for mig, den har jeg ikke hørt før. Men som sagt er begreberne under opblødning – med undtagelse af bløderne – og der sker næppe store ulykker ved at skære i den nævnte periode, hvis du hellere vil det. Men er det ikke tosset at beskære et frugttræ, før frugten er høstet?

For bløderne gælder mig bekendt stadig følgende om beskæringstidspunkt: Efter høst, men før løvfald – altså når den sidste nød er høstet, men før det sidste blad er faldet. Og skulle der så gå 14 dage mere, går det nok også. Blødere er: alle frugtarter med sten i – i stedet for kerner, altså kirsebær, blommer, fersken og nektariner, desuden: valnød, birk, ahorn (løn – også de japanske), morbær og vin(druer).

Vær omhyggelig med beskæring

I spørgsmålet om, hvor snittet skal ligge, er valnød ingen undtagelse fra reglen. Snittet skal ligge lige nøjagtigt uden for den vulst, der sidder, hvor sidegrenen går ud fra hovedgrenen/stammen. Den kan være vanskelig at finde på nogle plantearter, men man kan øve sig, ved at kigge på andre arter, hvorpå den er mere tydelig – så lærer man, hvad man kigger efter.

I vulsten sidder kernen til det væv, der skal vokse ud og lukke hullet efter beskæringen, så svampesygdomme ikke kan trænge ind. Hvis man beskadiger vulsten under beskæringen, vokser vævet ikke ud, i hvert fald ikke hele vejen rundt om såret, så såret lukkes ikke – og risikoen for svampesygdomme, der kan true planten på livet, er dramatisk forøget. Hvis man – af lutter forsigtighed – skærer for langt ude, kan vævet ikke nå uden om stabben og lukke hullet – med samme resultat. Så man skal beskære med omhu og tage sig god tid til opgaven.

Med den milde vinter, vi har haft - indtil nu – er der meget stor sandsynlighed for, at saftstigningen er godt i gang i bløderne. Så skærer man i dem nu, er der stor risiko for, at de vil bløde. Ældre planter – med et etableret rodnet – dør (nok) ikke af det, men blødningen er en svækkelse af planten og spild af plantesaft, som kunne være blevet til nødder til sommer. Dertil kommer, at saften, når den driver ned af træet eller ligger på jorden under det kan være grobund for svampe, blandt andet sodsvampe – og det kan være noget slemt griseri. Så jeg ville vente til sidste blad er faldet til efteråret.

null

Andre læser

Mest læste

Del artiklen