Hvad gør vi med al den regn?

Klimaforandringer betyder mange flere voldsomme skybrud. Det har vi igen i denne sommer mærket meget til herhjemme. Her kommer nogle løsninger på de problemer, der herved opstår.

Artiklens øverste billede
En tønde til opsamling af regnvand er en god og nem løsning til at samle regnvandet, der senere kan bruges til vanding i haven. Regnvandstønder fås i mange udgaver. Min egen gamle vintønde af egetræ rummer små 300 liter og pynter, samtidig med at den er praktisk. Foto: Louise Møller/Haveselskabet

Klimaet ter sig mere og mere ekstremt. Både globalt og herhjemme. I Danmark er vi heldigvis sparet for de helt store oversvømmelser, men alligevel får vi perioder med “monsterregn”, som de heftige skybrud ofte kaldes, og indimellem kan vi opleve perioder med langvarig tørke, hvor der er brug for vand til haverne.

Det gælder altså både om at aflede og opsamle. Kloaknettet kan mange steder slet ikke hamle op med de store vandmængder, og vi er som haveejere også personligt ansvarlige for at yde et bidrag til at løse problemerne.

Mange løsninger

Jo mere regnvand, vi kan bortlede via vores haver, så det siver ned til grundvandet, jo mindre belastes kloaksystemet, og jo færre oversvømmede områder og kældre skal vi slås med.

Nogle steder er mere udsatte end andre. Hvis ens hus er højt beliggende, har man måske slet ingen problemer med en oversvømmet kælder og en druknet grund. Hvis man bor på en vej, der skråner, vil husene/grundene på toppen have færrest gener i forbindelse med voldsomt regnvejr, og så er det fristende ikke at gøre noget som helst. Men det er meget usolidarisk, for med mindre man sørger for forsvarlig afledning af vandet på egen grund, vil problemerne blot blive transporteret ned ad bakken, så dem, der bor nederst, også må kæmpe med det vand, der strømmer ned fra de huse, der ligger ovenfor.

I stedet for en heldækkende uigennemtrængelig belægning, som bl.a. ses i mange forhaver, kan man vælge andre løsninger. Her er det et miks mellem fliser, skærvebelægning og bede, som tillader vandet at sive ned. I midten er der endvidere udgravet et lille regnvandsbassin som fyldes med vand, når det regner kraftigt. Foto: Louise Møller/Haveselskabet

Et par af metoderne til afledning af vand er regnbede samt at erstatte (nogle af) de hårde belægninger med gennemtrængelige og beplantede områder, der opsuger og bortleder vandet. Det giver mulighed for spændende nye anlæg i haven, hvor vandet bliver en ressource og en genvej til anderledes former for beplantning.

Regnvandet fra tagrenden føres via et rør og en afløbsrende ned til regnbedet, hvor der er plantet hindbær, fennikel, salvie og purløg og et bunddække af skovjordbær. Foto Louise Møller/Haveselskabet

Et regnbed er kort fortalt et bed, som i regnperioder får tilført vand fra bl.a. nedløbsrør og fra øvrige dele af haven. Vandet føres ad render, kanaler/grøfter eller nedgravede drænrør til lavere beliggende områder, hvor bedet er anlagt. I regnfulde perioder vil lave områder være fugtige eller måske ligefrem stå under vand, mens de i tørkeperioder vil tørre ud. Disse forhold kræver en beplantning med vækster, der kan tåle både det ene og det andet. Man kan også anlægge en lille sø i haven og lede vandet ud i den.

Regnbedet er gravet ud, så det er en lille smule under flisebelægningens niveau og kantet med betonsten. Derved kan det rumme mere af det vand, som ledes hertil via renden, der ses nederst til højre på billedet. I bedet vokser løvefod, bronzeblad, hosta, akeleje, stjerneskærm m.fl.

En faskine er i princippet et stort hulrum i jorden, hvor tagvandet ledes hen til og derfra siver ud gennem faskinens bund og sider. Hulrummet kan være fyldt op med et materiale, som bremser, men ikke hindrer udsivningen, f.eks. grus eller småsten.

En regnvandsrende kan fx være støbt eller bygget af (chausse)sten, som det ses her. Den kan gå tværs gennem græsplænen eller følge bedets forkant – eller have en helt tredje udformning. Det vigtigste er, at renden leder vandet ud til de områder af haven, som opsamler det, og hvorfra det kan sive ned i jorden. Foto Louise Møller/Haveselskabet

Også træer i haven er med til at optage en del af den regn, som falder. Eksempelvis kan et udvokset birketræ drikke 200-300 liter vand i døgnet. Så i stedet for ærgrelse og frustration over oversvømmelser kan generne altså mindskes – eller måske helt forsvinde – med en gennemtænkt planlægning. Det skal dog i denne sammenhæng siges, at haveejerne alene ikke kan løse alle problemer – kommunerne skal med ind over med nye regnvandsstrategier, hvilket man mange steder allerede er godt i gang med.

Gode hjemmesider:

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.