Hvad gør vi med al den regn?

Klimaet ter sig mere og mere ekstremt. Både globalt og herhjemme. I Danmark er vi heldigvis sparet for de helt store oversvømmelser, men alligevel får vi perioder med “monsterregn”, som de heftige skybrud ofte kaldes, og indimellem kan vi opleve perioder med langvarig tørke, hvor der er brug for vand til haverne.

Det gælder altså både om at aflede og opsamle. Kloaknettet kan mange steder slet ikke hamle op med de store vandmængder, og vi er som haveejere også personligt ansvarlige for at yde et bidrag til at løse problemerne.

Mange løsninger

Jo mere regnvand, vi kan bortlede via vores haver, så det siver ned til grundvandet, jo mindre belastes kloaksystemet, og jo færre oversvømmede områder og kældre skal vi slås med.

Nogle steder er mere udsatte end andre. Hvis ens hus er højt beliggende, har man måske slet ingen problemer med en oversvømmet kælder og en druknet grund. Hvis man bor på en vej, der skråner, vil husene/grundene på toppen have færrest gener i forbindelse med voldsomt regnvejr, og så er det fristende ikke at gøre noget som helst. Men det er meget usolidarisk, for med mindre man sørger for forsvarlig afledning af vandet på egen grund, vil problemerne blot blive transporteret ned ad bakken, så dem, der bor nederst, også må kæmpe med det vand, der strømmer ned fra de huse, der ligger ovenfor.

Et par af metoderne til afledning af vand er regnbede samt at erstatte (nogle af) de hårde belægninger med gennemtrængelige og beplantede områder, der opsuger og bortleder vandet. Det giver mulighed for spændende nye anlæg i haven, hvor vandet bliver en ressource og en genvej til anderledes former for beplantning.

Et regnbed er kort fortalt et bed, som i regnperioder får tilført vand fra bl.a. nedløbsrør og fra øvrige dele af haven. Vandet føres ad render, kanaler/grøfter eller nedgravede drænrør til lavere beliggende områder, hvor bedet er anlagt. I regnfulde perioder vil lave områder være fugtige eller måske ligefrem stå under vand, mens de i tørkeperioder vil tørre ud. Disse forhold kræver en beplantning med vækster, der kan tåle både det ene og det andet. Man kan også anlægge en lille sø i haven og lede vandet ud i den.

En faskine er i princippet et stort hulrum i jorden, hvor tagvandet ledes hen til og derfra siver ud gennem faskinens bund og sider. Hulrummet kan være fyldt op med et materiale, som bremser, men ikke hindrer udsivningen, f.eks. grus eller småsten.

Også træer i haven er med til at optage en del af den regn, som falder. Eksempelvis kan et udvokset birketræ drikke 200-300 liter vand i døgnet. Så i stedet for ærgrelse og frustration over oversvømmelser kan generne altså mindskes – eller måske helt forsvinde – med en gennemtænkt planlægning. Det skal dog i denne sammenhæng siges, at haveejerne alene ikke kan løse alle problemer – kommunerne skal med ind over med nye regnvandsstrategier, hvilket man mange steder allerede er godt i gang med.

Gode hjemmesider:

• Haveselskabet har en webside www.ditregnvand.dk for private haveejere.
• På www.klimatilpasning.dk kan du bl.a. læse om kommunernes klimatilpasningsplan.