Kunsten at komponere et staudebed

Af alle havens områder er staudebedet måske det, der giver haveejerne flest panderynker. Men det behøver nu ikke at være så svært.

Artiklens øverste billede
Et klassisk staudebed i den berømte irske Dillon Garden lidt syd for Dublin. Det folder sig rigtigt ud i højsommeren. Det er udformet som en lang rabat i alle regnbuens farver, men domineret af riddersporernes høje spir i blå nuancer. Forrest er de lavere planter i glade farver i form af nellikerod, valmuer og tagetes m.fl.

Mon ikke de fleste elsker synet af et smukt og frodigt staudebed? Det gør jeg i hvert fald. Når jeg besøger haver, både herhjemme og i udlandet, er staudebedene noget af det, som først fanger mit øje. Især englænderne er formidable til at skabe helt overdådige blomsterrabatter. Men måden, man anlægger bede på, kan skifte meget fra land til land.

Mange mennesker er lidt famlende ved tanken om at gå i gang med at anlægge staudebed(e) i haven. Det er der flere årsager til: Nogle tror, at det er meget svært – andre er bange for, at det kræver enormt meget pasning og pleje. Til det sidste kan jeg straks sige, at når først et staudebed er etableret, så kræver det ikke den store vedligeholdelse. Hvis man planter forholdsvis tæt, har ukrudtet svært ved at finde fodfæste, og stauderne skal blot klippes ned en gang om året. Regnet i arbejde, er det faktisk langt mere tidskrævende at passe en græsplæne.

Der er mange spir i dette bed, som jeg har set på Chelsea Flower Show, bl.a. de skønne lupiner ’Masterpiece’, iris, kæmpeskilla og staudesalvie. Ind imellem nellikerods orangegule knapper og lyserøde storkenæb.
Staudebedet på Overdam Planteskole er fotograferet midt i september og er et fint eksempel på et bed, der har sin bedste periode sidst på sommeren. Det er fyldt med stauder, hvis høje, elegante aks sætter dagsordenen sammen med bl.a. solhat, sankthansurt, perovskia og kæmpejernurt.

Når man skal planlægge staudebedet, er der dog flere ting, som er værd at tænke på. Bedet bør have noget at byde på hele året. Her skal man vælge planter med omhu og sørge for, at der er nogle til enhver årstid – begyndende med forårsløg, derefter kommer stauder, hvis blomstring afløser hinanden fra forsommer til høst, og så er det frøstande og aks fra græsser, der kan afslutte året.

I min egen have har jeg et bed med forholdsvis lave planter. Her udgøres fylderne af en limegul alunrod, løvefod og forskellige storkenæb, mens dybviolet stjerneskærm løfter sig op over sammen med de stive bladspir fra iris.
I den hollandske udstillingspark Appeltern kan man opleve dette staudebed i juni måned. Det er opbygget som næsten kvadratiske grupper af forskellige stauder, plantet side om side. På denne måde får farverne ekstra gennemslagskraft – her i form af komplementære kulører: staudesalvies og katteurts blå spir mod den lave orange alunrod.

Når bedet skal plantes til, er der desuden planternes former og blomsternes farver at tænke på. De blomster, der springer ud på samme tid, skal klæde hinanden. Løvet spiller også en stor rolle for det samlede indtryk. Sæt gerne forskellige typer løv sammen: planter med runde blade, med lange lige blade, med fligede blade etc. Det giver en fin variation. Og ikke mindst blomsternes/planternes størrelse spiller en stor rolle. Som tommelfingerregel skal man plante de højeste bagerst i bedet og de laveste forrest, så man får fuldt udsyn til alle herlighederne. Men der findes også andre måder at plante på: i grupper, på rad og række, i kurvede forløb osv. Den allerbedste inspiration får man ved at besøge andre haver. Som med alt andet gælder det, at jo mere man prøver sig frem, jo større erfaring får man – og jo dygtigere bliver man!

Planteformer til bedene

Spirene er de lange, slanke planter og blomster, der stikker op over de andre. Af spir kan nævnes lupin, fingerbøl, kongelys, ridderspore, iris og lange græs-aks (mens selve græs-tuerne ofte er at betragte som fyldere).

Knapperne er de mindre, ofte afrundede former, som kan dukke op her og dér. Af knapper kan nævnes tulipan, solbrud, nellikerod, prydløg, påskeklokke og primula.

Skærmene er dem med den brede form, som ofte “svæver” lidt over resten af planterne, f.eks. kæmpejernurt, blomsterkørvel, røllike, kvan, gulerodsblomst og kongeskærm.

Fylderne er dem, som udfylder mellemrummene og/eller dækker bunden. Det er bl.a. forårsvortemælk, løvefod, alunrod (hvis blomster på høje stængler dog kan virke som spir), storkenæb, hosta og lammeøre.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.