Gå bare i frø!

Det er tilladt at “gå helt i frø“ i disse tider, for sæsonen for såning er over os – både ude og inde.

Artiklens øverste billede
Man kan let blive fristet over evne, når man tager en tur på planteskole og mødes af tusindvis af farvestrålende frøposer. Foto: Nina Ewald

Groft sagt er der to måder at så på: Du kan forspire indenfor, eller du kan så direkte på friland. Lad mig tage det sidste først: Nogle enkelte arter kan sås udenfor allerede i løbet af de næste par uger, f.eks. radise, majroe, rødbede, gulerod, porre, løg, spinat, ærter og dild. Præcis hvornår afhænger af, hvor varmt det bliver og af jordtemperaturen. Hvis jorden er for kold, rådner frøene. Jorden skal være porøs og gennemarbejdet, og det er nemmest at så i riller. Du kan også bredså over et større areal. Når spirerne er kommet op, skal der tyndes ud, så hver enkelt plante kan udvikle sig ordentligt. Når det drejer sig om køkkenhavens planter, kan de små blade bruges i salatskålen, så intet går til spilde.

Lav dine egne potter af papir

Foto: Charlotte Sandberg
Foto: Nina Ewald

Med papir fra aviser og blade kan du lave dine egne genbrugspotter. Enten kan du forme dem i hånden, eller du kan bruge en såkaldt “pot-maker”, hvor du ruller papiret omkring en træcylinder med et par ekstra cm forneden til ombuk. Så presser du cylinderen ned i underskålen og en-to-tre har du lavet en potte, der senere kan graves ned i bedet, hvor papiret hurtigt opløses. Hold evt. potten sammen med en stump tape. Pot-makers kan købes i plantecentre.

Forspiring i vinduskarmen

Ofte er det en god ide at forspire indenfor i vindueskarmen eller i et (opvarmet) drivhus. Det giver planterne et forspring, så de er meget længere fremme, når temperaturen er til udplantning. Bag på frøposerne står yderligere vejledning om temperatur, sådybde m.m.

I stedet for at så i små potter kan du bruge en eller anden bakke og bredså i den. Så skal du tynde ud senere hen og prikle om til mindre potter. Husk, at spirer fra spiselige planter kan bruges i salatsskålen. Foto: Nina Ewald

Mange er allerede for flere uger siden gået i gang med forspiring, men jeg venter altid lidt. Ellers synes jeg, at planterne bliver for lange og ranglede. Dette kan dog afhjælpes ved, at du kniber den øverste del af stænglen af, lige over et bladpar. Så skyder der nye sideskud ud i stedet for, og formen bliver mere busket.

Her ses et udvalg af muligheder, når du vil forspire indenfor i vindueskarmen. Så og priklejord er ikke gødet, for frøene har bedst af at vente med dette, til planterne er kommet i vækst. I forgrunden ses de specielle potter “roott-rainers”, som er smalle og lange, hvilket giver en bedre rodvækst. Når der skal plantes om, kan potterne åbnes, og jordklumpen forsigtig tages ud. Så er “root-traineren” klar til at blive brugt igen. I baggrunden et færdigt minidrivhus. Alt kan købes i plantecentre. Foto: Nina Ewald

Du kan vælge at så i (gamle) bakker og i små urtepotter – eller i specialpotter såsom ”root-trainers” eller i komprimerede gropotter, der kan plantes direkte ud bagefter og formulder, når de kommer ned i jorden. Frøene er ligeglade med, hvad de vokser i – bare jorden ikke tørrer ud, eller de står og sopper i vand.

Sidste år tog jeg selv frø af forskellige velsmagende tomater. Det blev til en frygtelig masse, så der er rigeligt til at forære væk af. Stænglerne er blevet (for) ranglede, så de skal knibes tilbage. En anden god idé, når tomaterne skal udplantes, er at sætte dem ret dybt, så udvikler de nye rødder fra hovedstammen og bliver mere kraftige. Foto: Nina Ewald

Det er bedst at bruge så- og priklejord, som skal tages ind i stuen en dags tid før såningen, så frøene ikke får et kuldechok. Fyld jorden i potter og læg tre frø i hver. Så kan du senere fjerne de to svageste. Eller så i bakker, hvor du så senere skal prikle om (omplante). Jorden skal holdes let fugtig, med plast over, eller du kan bruge et færdigt minidrivhus. Potter og bakker skal stilles så lyst som muligt, men pas på stærkt sollys, som f.eks. i en sydvendt vindueskarm. Det kan give de små planter hedeslag. I løbet af dage til uger spirer frøene, og når planterne har nået en vis størrelse, kan de plantes om til større potter. Hvis du har et drivhus, kan du stille potterne derud, når risikoen for nattefrost er ovre – ellers må planterne beskyttes med fiberdug eller lignende.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.