Sådan undgår du myg i haven

Der findes kun tre effektive råd mod myg. Men der er alligevel en del, du kan gøre for at mindske myggeplagen i din have.

Artiklens øverste billede
Ifølge eksperter er der kun 3 virkelig effektive råd til at undgå myg i haven.

Tager man en tur rundt på internettet, er der et utal af gode råd om, hvordan man kan undgå myg i sin have – du kan bl.a. læse, at du skal værne om dine hvepseboer, sætte fisk ud i havedammen og skabe optimale vilkår for fugle, da disse dyr spiser myg eller myggelarver.

Andre mener, at der er gevinst ved at købe en såkaldt myggefælde, der tiltrækker myg ved hjælp af CO2 og LED-lys.

Ifølge eksperter er der kun tre virkelig effektive råd – og så en række tips, der yderligere kan mindske myggeplagen.

De tre mest effektive råd mod myggestik

De bedste måder at undgå myggestik i haven på er at:

  • Beskytte dig med tøj
  • Bruge myggebalsam på utildækkede steder
  • Undgå steder med læ, fugt og skygge på tidspunkter, hvor myggene er aktive

Sådan nedsætter du i øvrigt myggeplagen i din have

1. Tørlæg eller overdæk alle stillestående vandansamlinger: Fra vandspanden og bildæksgyngen til trillebøren og regnvandstønden. Hvis der i haven findes et fuglebad, en havedam, en sø eller et svømmebassin, så sørg for, at der er cirkulation i vandet, da myg kun kan lægge æg i stillestående vand.

  • Rens tilstoppede tagrender
  • Tøm trillebøren med regnvand
  • Tøm bildæk, der bruges som gynger, for vand
  • Sæt låg på regnvandstønden og sørg for at få tømt vandet af indimellem, så myggelarverne ikke kan nå at udvikle sig til voksne myg

2. Samarbejd med din nabo: Det nytter ikke kun at fjerne kilder til stillestående vand i din egen have. Allier dig med naboerne og gør det til et fælles projekt, at I sammen fjerner alle potentielle ynglesteder for myg.

3. Nyttedyr: Bestanden af myg kan muligvis reduceres noget ved at skabe optimale forhold for fugle, flagermus, hvepse, guld- og sølvsmede samt at sætte fisk ud i havedammen. Disse dyr spiser nemlig myg eller myggelarver, men dog som regel på tidspunkter, hvor myg er mindst aktive, hvorfor effekten ikke er så stor.

4. Indretning af haven: Undgå læ, skygge og fugt de steder, du ønsker at opholde dig og vær opmærksom på eventuelle områder i haven, der med beplantning som buske og træer og enhver form for vandhul kan skabe gunstige forhold for myg og deres æg. Der findes ikke umiddelbart planter, der skræmmer myg væk.

LÆS OGSÅ: Kan myggelys holde myg væk?

LÆS OGSÅ: Kan du skræmme myg væk med gin og tonic?

Fakta om myg:

  • Gammel art: Myg har været på kloden i 170 millioner år og lever af blod. Det er vores varme, lugt og ånde, der tiltrækker myggene. Sveder man, er risikoen større.
  • Myggesæson i Danmark: Maj - august.
  • Antal arter: I Danmark har vi cirka 30 forskellige arter, der stikker mennesker. De kan bl.a. opdeles i kategorier som skovmyg, strandengsmyg, husmyg og malariamyg.
  • Lugtesans som antenne: En myg kan lugte et menneske på helt op til 50 meters afstand. Jo mere CO2, man udånder, jo større er risikoen for at blive stukket. Derfor er store mennesker som fx voksne mere udsatte end små mennesker som fx børn. Mennesker med et tungt åndedræt og mennesker, der sveder, er ligeledes mere udsatte. Desuden tyder det på, at blodtype O er den mest populære blandt myggene. Herefter kommer blodtype A og til sidst blodtype B. I øvrigt skulle både øldrikkere og gravide være mere tiltrækkende for førstnævntes vedkommende på grund af lugten og for sidstnævntes vedkommende, på grund af at gravide både er varmere og udånder mere CO2 end andre.
  • Hanmyg stikker ikke: Det er kun hunmyggen, der stikker, da hun skal bruge blodet til at producere nye æg. Hanmyg færdes i store sværme, som man derfor ikke behøver at frygte, da de ikke stikker.
  • Habitat: De fleste myggearter forbliver forholdsvist tæt på deres fødested hele livet, men enkelte arter kan flyve helt op til 150 km for at finde et passende habitat.
  • Alder: Myg kan leve i op til 6 måneder.
  • Kemisk stof giver kløe: Når en myg stikker, sprøjter den et stof ind i huden for at undgå, at blodet størkner. Det er dette stof, der får det til at klø. Man skal aldrig slå en myg, mens den stikker, men i stedet vente til, at den er færdig, da den så vil suge noget af det kemiske stof ud igen, hvorfor myggestikket vil klø mindre.
  • Foretrukne ofre: Myg foretrækker normalt dyr som køer, heste og fugle frem for mennesker.

Bolius

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.