Nu skal vi lære om lumen og lavenergi

Med glødepærens afgang til kirkegården for kasseret teknologi, skal den danske befolkning og resten af EU lære lavenergipærerne at kende. Det betyder et møde med en række nye begreber og overvejelser, når en pære skal skiftes ud.

Artiklens øverste billede
Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, vil der være penge og energi at spare med de nye pærer, der overtager for glødepæren.

Iprincippet er der ikke noget at klage over: Lavenergipærerne har længere levetid, de redder klimaet fra et unødvendigt CO2-overfald, de sparer forbrugeren penge, og de kommer i så mange forskellige størrelser og styrker, at det er muligt at få den helt rette mængde lys til formålet.

På minussiden står det noget mere perspektivløse, men dog irriterende faktum, at det, i hvert fald for en kort overgang, bliver sværere at købe lys. Sværere i den forstand, at det ikke længere er muligt at købe den samme wattudmålte glødepære, som man altid har gjort.

I et forsøg på at finde rundt i den store, nye verden af lys, har vi derfor allieret os med lysekspert Astrid Espenhain, som er fagchef hos Dansk Center for Lys.

Lumen er det nye watt

Populært sagt er lumen det nye watt. I gamle dage, og indtil for nylig, valgte man sin nye glødepære efter, hvor mange watt den var på. Sådan er det ikke længere.

"Vi har været vant til at kigge på, om det skal være 40 eller 60 watt, måske 75, når det gik rigtigt højt for sig, men sådan kan man ikke sammenligne mere. Nu skal man kigge efter lumen, hvilket er et udtryk for den lysmængde, som lyskilden udsender," siger Astrid Espenhain.

Watt indikerede pærens energiforbrug, imens lumen indikerer pærens lysmængde. Derfor kan man ikke sammenligne de to tal. Til gengæld findes tabellen i bunden af denne side, der bruges til at oversætte watt til lumen.

Glødepære A-pære
LED-pære
Halogenglødepære
15 watt 140 lumen
25 watt 250 lumen
40 watt 470 lumen
60 watt 800 lumen
75 watt 1050 lumen
100 watt 1520 lumen

 

Lyskildens farveegenskaber

To parametre er afgørende for en pæres farveegenskaber: lysets farve og lysets evne til at gengive farver. Lysets farve angives ved en farvetemperatur, som måles i kelvin. Vi er vant til lyskilder med en farvetemperatur omkring 2.700 kelvin. Disse lyskilder giver et varmt lys og egner sig til situationer, hvor man forsøger at skabe en mere afslappet stemning, det kan være en restaurant.

Lyskilder med en farvetemperatur over 5.000 kelvin giver derimod et koldt lys, mens en farvetemperatur mellem 3.000 og 5.000 kelvin giver en neutral lysfarve.

Lysets farvegengivelse angives ved et farvegengivelsesindeks og kaldes også for Ra-indekset. Dette indeks ligger imellem 0 og 100.

"Glødepæren og halogenglødepæren har et Ra-indeks, der ligger mellem 99 og 100, hvilket er rigtig godt, da dagslys har et indekstal på 100. De traditionelle A-sparepærer har typisk et Raindeks på 80 til 85, og for LED-lyskilderne kan Ra-indekset komme helt op over 90," siger Astrid Espenhain.

Tallene for lumen og de to farvegenskaber findes på pærens indpakning.

Hvilke pærer kan jeg vælge imellem?

A-pæren er den første, man kan vælge. Det er efterhånden en gammel klassiker med over tyve år på bagen.

"Mange har et ambivalent forhold til denne lyskilde, bl.a. fordi lyset ikke er tilnærmelsesvis så godt som lyset fra en glødepære. Lysets farveegenskaber er gode nok til nogle formål, men ikke på niveau med glødepærens eller halogenglødepærens. Man kan sagtens anvende A-pærerne, men man skal være opmærksom på, hvor man anvender dem. Over køkkenbordet, over spisebordet, og i forbindelse med aktiviteter og arbejde, hvor farver spiller en væsentlig rolle, vil jeg ikke anbefale, at man bruger dem. Folk har helt forskellige forhold til den her lyskilde, nogle vil slet ikke bruge dem, mens andre synes, de er gode, fordi de ikke bruger så meget energi og holder i lang tid. Levetiden er fra 6.000 timer helt op til 15.000 timer, hvilket er væsentligt længere end glødepæren, der ligger på omkring 1.000 timer", siger Astrid Espenhain.

"Glødepærens teknologiske aftager Halogenglødepæren er den aftager til glødepæren, der minder mest om sin forfader i teknologisk baggrund, og mange vil derfor opfatte lyset som den bedste aftager til glødepæren," mener Astrid Espenhain.

"Personligt vil jeg faktisk hellere have en halogenglødepære end en glødepære. Halogenglødepæren kan maksimalt spare 50 pct. i forhold til glødepæren og ofte kun 30 pct., og derfor er den som lyskilde på vej ud, da den ikke er helt så effektiv som de andre alternativer. Jeg forventer dog, at nogle af de mest effektive halogenglødepærer bliver på markedet. Levetiden er på 2-3.000 timer, hvilket selvfølgelig er mere end glødepærens 1.000 timer, men slet ikke på niveau med A-sparepæren og LED-pæren."

Forskel i kvalitet

LED-pæren er den nyeste type lavenergipære på markedet. Den udvikles fortsat, og der er derfor rigtig mange forskellige kvaliteter på markedet. Derfor kan det være svært at vide, hvilke der er gode, og hvilke der er dårlige.

"De dårligste er ringere end en sparepære, hvad farvekvaliteten angår, der er heller ikke garanti for energieffektiviteten, og levetiden er ikke altid lang. Til gengæld har de bedste LEDpærer en bedre farvekvalitet end sparepærerne, og for de allerbedste er lyskvaliteten rigtig god. Når efterspørgslen på LED-pærer stiger, tror jeg, de dårlige vil blive sorteret fra. LED-lyskilden er fremtidens lyskilde. De bedste er både energieffektive og har gode farveegenskaber. De har en levetid på 20-30.000 timer," siger Astrid Espenhain.

Hvad er prisen?

Umiddelbart er det svært at sige noget præcist om, hvor meget de forskellige lavenergilyskilder koster. I indkøbspris er de alle væsentligt dyrere end den flade 10’er, man kunne nøjes med at smide for en gammeldags glødepære. Til gengæld er levetiden flere gange længere, hvilket sammen med det lavere energiforbrug mere end kompenserer for den høje indkøbspris. Generelt følger indkøbsprisen med levetiden og lyskvaliteten: Jo længere levetid og jo bedre lyskvalitet og energieffektivitet, jo højere er indkøbsprisen.

"En LED-pære i en god kvalitet ligger typisk mellem 200 og 400 kr. i indkøbspris. De traditionelle A-sparepærer kan man få fra 20 kr. og op til 120 kr. Men det nytter ikke noget kun at kigge på indkøbsprisen, for det er på driften, at man sparer penge," siger Astrid Espenhain.

En dyr LED-pære vil koste 400 kr., men holder op til 30.000 timer. Det er cirka 13 kr. for 1.000 timers lys. En billig A-sparepære koster 20 kr. og har en levetid omkring 6.000 timer. Det vil sige en pris på cirka tre kr. for 1.000 timers lys, der kvalitetsmæssigt ikke er på niveau med lyset fra en god LED-pære.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.