- For abonnenter
Pinsemarked på Trapholt
44 fremragende kunsthåndværkere er i dag og i morgen på kunstmuseet Trapholt i Kolding for at vise og sælge deres nyeste og unikke kreationer.
Trapholt har afholdt pinsemarked for kunsthåndværk og design gennem flere år, og for anden gang vil standene være placeret i museets park med udsigt over Kolding Fjord. Markedet løber søndag og mandag den 27. og 28. maj kl. 10-17. Begge dage er der varslet godt vejr. Gratis entré til museets udstillinger.