Smarte krykker til klatreplanterne

Når stauder og klatreplanter når en vis størrelse, er det nødvendigt at binde dem op. Det kan ske ved at forsyne dem med et stativ, så de har noget at støtte sig til. Ikke alle stauder behøver dog opbinding - der er flere af en sådan beskaffenhed, at de kan holde sig oprejst ved egen hjælp. Mens andre får lange, bløde stilke, der lægger sig ned, når de bliver for tunge - eller de vælter, når det blæser. Klatre- og slyngplanter behøver så at sige altid noget at holde fast i på deres vej opad. Nogle klarer selv at hæfte på stativet, mens andre skal bindes fast.

Køb - eller byg stativet selv

Man kan købe mange forskellige typer klatrestativer i plantecentre og byggemarkeder - i alle mulige materialer og stilarter. Nogle er meget kunstneriske i udførelsen, mens andre blot er praktiske hjælpemidler. En anden mulighed er at bygge et klatrestativ selv, gerne med de materialer, man har i haven i forvejen eller kan finde i naturen. Dvs. først og fremmest afklippede grene og kviste i forskellig størrelse, som lynhurtigt kan omdannes til opbindings- og klatrestativer. Det er nemt og billigt - og så passer naturens egne materialer smukt ind i havens grønne omgivelser. Som tommelfinderregel kan man gå ud fra, at kedelige eller ligefrem grimme klatrestativer skal kamufleres så meget som muligt, mens de kønne og spektakulære udgaver gerne må være synlige og ligefrem kan tilføre haven og beplantningen ekstra synsmæssig værdi.

Bind planterne op i god tid

Man skal ikke være for sent ude med opbindingen, for har planterne først lagt sig ned og hen ad jorden, vil stilkene ret hurtigt begynde at forme sig efter dette, og de yderste spidser retter sig atter op i lodret stilling. Det betyder, at stilkene får form af en vinkel, og når de rettes/bindes op efter et stykke tid, stritter de uharmonisk hid og did.

Her er tynde bambusstokke (fra haven eller plantecentret) stillet op på rad og række, så de danner et smukt og markant indslag i køkkenhaven med bønner voksende opad. Stokkene er stukket ned i jorden to og to overfor hinanden. Bagefter er der lagt en stok på tværs hen over rækken, og konstruktionen er holdt sammen med en surring af metaltråd i hvert kryds. Fint ser det ud – ikke mindst, når stativet rejser sig op over et frodigt bed med både grøntsager og blomster.

I en stor plantekrukke kan man skabe et lille klatrestativ, der samtidig giver beplantningen en anden karakter. Her har tynde, smidige grene fået stukket begge ender ned i jorden, lige indenfor kanten af krukken. Grenene er anbragt på kryds og tværs, og sammenføjningerne holdt fast med lidt metaltråd her og der. Nu kan de planter, der gerne vil til vejrs, finde noget at holde sig til, samtidig med atkonstruktionen er med til at understreget træets fodpose.

Det er bedst at tage stauderne i opløbet – inden de lægger sig ned. Denne form for støtte skal etableres, mens planterne er forholdsvis lave, ca. det halve af deres endelige højde. Der er stukket naturgrene i jorden – eller flere, afhængigt af hvor meget planten fylder i omkreds. Et stykke hønsenet er klippet til, så det passer i format til grenens placering, og derefter er det sat ned over dem. Maskerne er klemt sammen omkring grenene, så nettet sidder fast. Nu vil stængler og blade vokse op igennem maskerne, så planten holdes på plads, og samtidig vil alt det grønne efter kort tid fuldstændig skjule stativet.

Det klassiske klatrestativ består af 10-12 bambusstokke, som er stukket ned i jorden i en rundkreds af passende diameter og holdt fast i toppen med f.eks. sejlgarn eller metaltråd. Det kan dog være svært for slyngplanterne at få fæste på de glatte stokke. Her har man hjulpet på det ved at flette et par tynde vidjer fast omkring dem, som det ses på stativet yderst til højre. Har man selv bambus i haven, kan man klippe lange, tykke grene af dem – ellers forhandles de i alle mulige tykkelser og længder i både plantecentre og byggemarkeder.

Køkkenhavens klatrestativ til bønner og ærter er en type, man kan købe færdigt i mange plantecentre – men det kan koste op til flere hundrede kroner, afhængigt af størrelse og kvalitet. Med lidt fingersnilde kan man hurtigt fremstille et tilsvarende. Et ulige antal lange, nogenlunde lige grene stikkes fast i jorden og samles med en stump sejlgarn i toppen. Derefter bindes et tyndt bundt (pile)vidje fast forneden på tre af grenene og flettes op i en spiral til toppen, hvor de snos fast et par gange rundt om grenens spidser. Om nødvendigt kan spiralen holdes fast til grenene med sejlgarn her og der. Til sidst flettes med vidjer ud og ind mellem grenene forneden på stativet for at stabilisere konstruktionen.

LÆS OGSÅ: Her er haveeksperternes top 10