Sådan holder du myrerne ude
Du kan selv være med til at hindre, at myrer søger ind i din bolig for at lede efter føde.
Hvad byder du uventede gæster? En myredåse.
Dåsen kan være til stor hjælp, hvis du vil undgå at blive invaderet af myrer, der er vågnet op efter vinterens dvale og er på udkig efter føde.
Det kølige forår medfører, at myrerne er ekstra sultne, når de går på jagt efter mad. Det er særligt marmelade, sukker, frugt og saft, de kan lide.
Hold myrer udenfor
"Det centrale er at forhindre, at myrerne finder mad inde i huset og efterlader duftstier," siger teknisk ekspert hos Anticimex, Gert Andersen.
"Du kan placere noget sødt ved myretuen udendørs, så myrerne ikke behøver at lede efter føde indendørs," siger han
Undgå bakterier
Myrernes tilstedeværelse kan irritere husejerne, men de kan også bringe andre ting med sig
”Myrer og andre insekter afspejler det miljø, de færdes i. Har de for eksempel været gennem en kloak, bringer de bakterierne med videre herfra til madvarerne,” forklarer biolog Morten Helholm fra skadedyrsfirmaet Mortalin.
Der findes mange råd imod bekæmpelse af myrer, men fælles for dem alle er, at en tidlig indsats hjælper.
LÆS OGSÅ: Giftfri rottefælder hjælper miljøet