Stop vandskader med en vandalarm

Det er blevet almindeligt med tyverialarmer i hjem og sommerhus. Hvorfor ikke en vandalarm?

Artiklens øverste billede
En elegant vandalarm, der kan spare dig for penge og hovedpine. Foto: Energitjenesten

Enhver hus- og sommerhusejer frygter at finde boligen endevendt og ødelagt. Derfor er det i dagens Danmark blevet almindeligt at tilslutte en tyverialarm i hjem og sommerhuse. Men hvad nu, hvis ens hus ødelægges af en vandskade?

Ødelæggelserne kan desværre betyde, at uerstattelige værdier går tabt, og at huset ikke kan bruges. Din forsikring dækker sandsynligvis installationen, men vandregningen og de uerstattelige ting skal du selv stå for.

Hvad er en vandalarm?

En vandalarm kan være din redning i kampen mod vandskader.

En vandalarm overvåger vandinstallationen og giver alarm ved unormalt højt vandforbrug. Den sikrer mod voldsomme vandskader og unødige, store overraskelser på vandregningen, idet den sladrer om utætte rør, dryppende vandhaner, løbende toiletter eller skader i boligens skjulte vandinstallationer.

Og så giver den store rabatter på rørskadeforsikring hos mange forsikringsselskaber. Kontakt derfor dit forsikringsselskab og hør nærmere herom.

Forskellige modeller og priser

Vandalarm findes i forskellige udgaver. Nogle vandalarmer reagerer med en hyletone i tilfælde af vandspild. Andre, noget dyrere modeller, reagerer ved automatisk at lukke for vandet, hvis der er utætheder.

De helt nye vandalarmer, som er på markedet i dag, kan måle vandspild helt ned til 0,4l pr. time. Er din bolig allerede udstyret med en tyverialarm, kan du hos mange alarmudbydere supplere med en ekstra alarm mod et mindre beløb.

Vandalarmer fås fra ca. 200 kr. til 2.000 kr., afhængigt af typen.

Her finder du vandalarmer

Hvis du er blevet interesseret i at få en vandalarm, så er der flere steder, du kan henvende dig. Du kan købe den direkte hos producenten, men nogle vvs-installatører, vandværker og byggemarkeder sælger dem også.

Og så tilbyder en række alarmselskaber en såkaldt GSM-styring, hvor man ved hjælp af sin mobiltelefon og sms-beskeder hurtigt kan få informationer om eventuelle vandskader.

Lad være med at installere vandalarm selv

Hvis du vil sikre dig rabat på din rørskadeforsikring, skal du have en autoriseret vvs-installatør til at installere din vandalarm.

Det er ikke et stort indgreb, så det bør ikke tage ham mere end en halv til en time at lave. Det kan være praktisk at få vvs-manden til at installere den, når han alligevel er ude at lave noget andet på dit hus eller sommerhus.

Yderligere information

Vil du vide mere om, hvordan du kan spare på vand og energi, og om vedvarende energi er noget for dig, kan du tjekke Energitjenestens hjemmeside: www.energitjenesten.dk. Du er også velkommen til at kontakte Energitjenesten på 70 333 777 og få gratis og uvildig energivejledning.

LÆS OGSÅ: Gør det selv-projekter giver vandskader

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.