Det hitter i haven i 2017

Hvad er hot? Og hvad er not? Det tager Nina Ewald pulsen på, når hun kigger på de tendenser, der præger havelivet i år.

Artiklens øverste billede
Der skyder grønne oaser og havefællesskaber op overalt i byerne – det, vi kender som Urban Gardening/Farming. Tendensen er fælles selvforsyning og mindfulness i det fri, og så er det underordnet, om man bor på tredje sal og kun har en altan, eller der bliver anlagt en fælles gårdhave. Byhaven her tilhører et boligkompleks, design Birgitte Busch, www.haveogdesign.dk. Foto: Nina Ewald

I haven sker der som regel en rolig udvikling fra år til år. Nye tanker og fornyelser vinder langsommere indpas end f.eks. i boligen. Med mindre vi taler om haver, der skal nyanlægges, og hvor man derfor følger tidens trends fra dag et. Når vi taler om tendenser, er disse inddelt i flere lag.

Hvor havens bede tidligere var mere ’friserede’, er der i dag en tydelig tendens til, at de skal efterligne naturen. Der er stadig fokus på farver og former, men planterne må gerne vokse frit mellem hinanden – og gerne som et miks at stauder, buske og træer. I stedet for store grupper af ens beplantning, er de enkelte planter spredt ud mellem hinanden og der er ikke regler for, at de højeste stauder placeres bagerst i bedet og de lave foran. Design Marianne Folling, www.staudebedet.blogspot.dk. Foto: Nina Ewald

Dernæst kommer de særlige havetrends, som har betydning for den måde, vi bruger haven på, og hvordan vi indretter den med materialer og tilbehør: til belægninger, hegn, havehuse osv. Her går det hurtigere med forandringer, måske i form af et udekøkken, nye loungemøbler eller et udendørs bad.

Til sidst er der de specifikke elementer i form af planter, farver og tilbehør. Der er trends, som viser, hvad der er in netop nu. Her går det meget stærkere med udskiftningen. En tur på planteskolen og nye bede i anderledes farver og kompositioner opstår – eller terrassen bliver shinet op med nye møbler og tilbehør som puder, krukker osv.

De overordnede strømninger

Der er kommet stort fokus på sundhed og velvære, og dette fortsætter helt ud i vores haver. Forskning viser, at når vi bruger tid i naturen, reduceres stress, og følelsen af velbehag øges. Der bliver anlagt terapihaver rundt omkring i både indland og udland – de bruges især i behandlingsøjemed.

Efter en lang periode, hvor haven primært var til pynt, ønsker vi i dag, at den også skal have stor nytteværdi. Der er gang i salget af frø og udplantningsplanter til køkkenhaven, og vi blander gerne grøntsager med (spiselige) planter i staudebedene. Her har forskellige kønne kålsorter fået dekorativt selskab af blomsterkarse, der foruden at være både smuk og nem at dyrke, også kan spises. Foto: Nina Ewald

Økologiske fødevarer er ligeledes et stort emne i disse tider. Vi vil vide, hvad vi kommer i munden og have grøntsager, som er dyrket uden pesticider og kunstgødning. Det hænger også nøje sammen med bæredygtighed og biodiversitet. Derfor er det oplagt at dyrke sine afgrøder selv, hvilket også mange yngre mennesker er tiltrukket af. Ved at dyrke haven til eget forbrug sparer vi samtidig transport og dermed CO2-udslip. Når afgrøderne ikke bliver sprøjtet, er det også til glæde for grundvandet og dyrelivet i haven.

Tidligere havde vi egentlige køkkenhaver, ofte gemt bagest i haven, men flere haveejere gad dem slet ikke. I dag er køkkenhaverne meget mere integrerede med resten af haven, ligesom det ikke er ualmindeligt at plante bærbuske og grøntsager mellem (spiselige) stauder i bedene, så de udover et smukt udseende også har en nytteværdi.

Med flere og flere indbyggere i byerne bliver vi nødt til at tænke alternativt, når det gælder vores lyst til have og selvforsyning. Urban farming er et begreb, der er kommet for at blive.

Der er mange steder opstået fælles byhaver, hvor medlemmerne skiftes til at stå for havearbejdet, og hvor afgrøderne fordeles mellem dem. Ligeledes anlægges der taghaver på boligkomplekser, og er man den heldige ejer af en altan, kan der blive dyrket afgrøder i både krukker og plantekasser.

Specielle trends i haven

Grænserne mellem ude og inde udviskes, og vi flytter boligen ud i haven, så vi kan bruge mest muligt tid derude. Vi bygger udekøkkener og bad i haven, og terrassen indtages af behagelige loungemøbler, der indbyder til hyggeligt samvær.

Planter valgt for løvets skyld bliver mere og mere almindelige. Her er det forskellige alunrod med flotte farver på bladene, der spiller op til forskellige græsser og den sorte slangeskæg i forgrunden. Alunrodens blomsterstængler er fine, men det er det smukke løv, som for alvor fanger opmærksomheden. Foto: Nina Ewald

Vi installerer større og mindre havehuse, som bruges til alt fra kaffepause, anneks til gæster, kontor, teenageværelse eller overnatning i de varme sommernætter – endnu et tegn på at have og bolig går i et.

På terrasserne bliver den gamle belægning af små sten, der kræver masser af lugearbejde i fugerne, afløst af store fliser, som er nemmere at holde. Den vedligeholdelsesfri have er i det hele taget i høj kurs, men i modsætning til tidligere, skal haven ikke være en friseret græsplæne, men derimod et naturligt område med vilde planter, der passer godt til klimaet.

Der er knald på kulørerne. Hvor man tidligere plantede stauder tone-i-tone, er farvevalget i dag langt modigere. Orange nuancer spiller op til lime og bordeaux i et bed, mens sorte og brune blomster snor sig mellem hinanden i et andet.

Farvetendensen i år sigter mod de varme nuancer: orange, teglsten, okker og fersken. Her i form af svajende græsser og solbrud i en varm rustrød nuance, som er nogle af tidens hotte planter, og som trives godt sammen. Kombinationen med de høje, lette aks og den lavere, kompakte blomst giver staudebedet både perspektiv og et naturligt udseende. Foto: Nina Ewald

Genbrug og upcycling er i høj kurs, vi vil hellere genanvende tingene i haven end at smide dem ud, og når det gælder krukker, er de gamle terrakottapotter med naturlig patina in i stedet for f.eks. glaserede krukker fra Østen, der er transporteret fra den anden ende af verden.

Fyrretræer, græsser og kæmpejernurt

Gartnerierne udvikler hele tiden nye planter i takt med førende havdesigneres ’direktiver’ – både for synets skyld og også for at forbedre planternes modstandskraft over for klimaændringer. I mange år har der mest været fokus på stauder og sommerblomster i haverne, men efterhånden er der kommet flere spillere på banen.

Træer er vigtige i en have, og skal man sætte fokus på en bestemt type, er det fyrretræer i mange varianter. De kan stammes op, så man ser deres krogede former, men findes også i miniatureudgaver og med kuglevækst, så de fungerer som buske mellem de øvrige planter i bedet.

Græsser findes i et utal af udgaver og er fantastiske at bruge mellem stauderne i bedene. De svajer blidt over de øvrige planter eller danner fine tuer i forgrunden af bedet afhængigt af, hvilken art man vælger.

Grænserne mellem ude- og indelivet bliver mere og mere flydende. Vi bruger haven på samme måde, som vi også bruger vores boliger, og indretter både loungeområde, udekøkken og bad under åben himmel. Udebadet kan været alt fra en haveslange med koldt vand til afkøling om sommeren, til en etableret bruser med varmt vand, der kan bruges året rundt. Foto: Nina Ewald

Der er også kommet meget fokus på løvet. Det vil sige, at vi ikke udelukkende køber planter for blomsternes skyld, men også for deres blade. Tænk bare på hosta og alunrod, som hver især har overdådige blade, men mere uanseelige blomster. I den moderne, vilde have må planterne gerne blandes og vokse frit mellem hinanden. Det betyder, at høje planter – spir – som f.eks. kongelys, fingerbøl og lupin passer fint sammen med skærmblomster som blomsterkørvel, vild gulerod og kæmpejernurt. Også nellikerod og kvæsurt er populære planter i øjeblikket

Sidst, men ikke mindst er der fokus på de smukke klatre- og slyngplanter, der passer godt i vores små haver. Her skal tænkes i højden og med et tag af klematis, klatreroser eller blåregn, kan man skabe en afslappende oase – også i den lille have.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.