Fortsæt til indhold
Bolig

Engangsklude – skal de genbruges eller smides ud?

Er det ressourcespild at smide engangs-rengøringsklude ud – eller bruger vi flere ressourcer på at vaske dem i vaskemaskinen? Fru Grøn er ikke i tvivl – læs hvorfor her.

journalist Rikke Berg, journalist Malte Abildgaard Christensen, fagekspert, husholdningsøkonom og grøn konsulent, blogger Fru Grøn Anne Grete Rasmussen, Bolius

Mange af os bruger de såkaldte engangsklude (fiberklude) til rengøring, man kan købe i forskellige farver. Nogle smider dem ud, andre vasker og genbruger dem. Men er det spild af tid og ressourcer at vaske dem, og hvad er egentlig bedst?

Læs også: Fru Grøn: Så tit skal du skifte karklud

Derfor skal du vaske og genbruge engangsklude til rengøring

  • Billige i brug: Engangsklude er billige at vaske, da de ikke vejer meget.
  • 30 vaske: Engangskludene kan vaskes helt op til 30 gange, inden de smides ud, alt efter hvor mange gange kluden bruges mellem hver vask.
  • Skåner miljøet at genbruge: Miljøet skånes for produktion af nye klude ved at genbruge kludene så længe som muligt. Omvendt er det dog muligt at engangsklude afgiver mikroplastik ved vask. Der findes dog endnu ingen tetsts der be- eller afkræfter dette.

LÆS OGSÅ: Fru Grøn: Tænk dig om før du bruger eddike i rengøring

Fru Grøn er ikke i tvivl – vask og genbrug kludene!

Engangsklude er bedre end andre klude i køkkenet

Engangsklude tørrer væsentligt hurtigere end bomuldsklude, hvilket betyder, at bakterier har dårlige betingelser i fiberkludene, hvorfor det er mere hygiejnisk at bruge engangsklude fremfor bomuldsklude. Derfor er de også rigtig gode at bruge i køkkenet i forbindelse med madlavning til aftørring af fx køkkenbord, spisebord og kogeplader.

Snavs sætter sig heller ikke så nemt fast i engangsfiberkludene som i en bomuldsklud. Til genæld suger bomuldskluden bedre vandet op efter aftørring.

Læs også: Fru Grøn: Sengetøj skal ikke vaskes for tit

Karkludenes miljøbelastning

Der findes ingen målinger på, hvor meget mikroplastik engangskludene afgiver ved vask - og hvor skadeligt det er for miljøet. Men man ved, at engansklude indeholder 20 % polypropylen, der er et hårdt, syntetisk plastik, der bl.a. bruges i mademballage, sportstøj, plastikposer og tæpper. Ift. fremstilling, er engangsklude mindre miljøbelastende end bomuldsklude, da der bruges en stor del genbrugsmaterialer til at fremstille de kulørte klude. En bomuldsklud "lever" længere end en engangsklud, og skal derfor sjældnere udskiftes.

Strikker eller hækler du dine egne karklude, kan det anbefales at bruge genbrugsgarn for at mindske miljøbelastningen.

Når det kommer til vask og tørring af kludene, kræver bomuldskluden flere ressourcer (vand og elektricitet) end engangskludene. Da en karklud skiftes tit, vægter vask og tørring en del i det samlede miljøregnskab.

Se fillmen: Fru Grøn: Sådan fjerner du pletter fra tusch og kuglepen