»Udsalg er en psykologisk lommetyv«

Sommerudsalget er snart over os, og vi bliver let fristet til at shoppe amok. Udsalg kan desværre også betyde fejlkøb, og derfor bør tilbudsjagten planlægges godt, mener eksperter.

Artiklens øverste billede
Sommerudsalg er lig med store rabatter på alt fra tøj, sko, boligtilbehør og møbler. Så skal stuen eller garderoben fornyes, er det et godt tidspunkt at gå på jagt. Men sørg for at planlægge shoppingturen på forhånd, så impulskøb undgås. Forbrugerekspert Ann Lehman Erichen anbefaler, at man lader sin “indre robot” styre, så man kun køber det, man mangler. Foto: Colourbox

De fleste kender det: Gule tilbudsskilte og mærkater med “Spar op til 70%!” skriger på ens opmærksomhed, når man bevæger sig ud i butikkerne – og det er svært at modstå købetrangen.

Ifølge Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom og forfatter til bogen “Plus på kontoen, syv smutveje til en bedre økonomi” lider størstedelen af forbrugerne af “udsalgsfeber”.

»Når vi ser skilte med “spar 50%” skabes en stemning af, at man bliver rig, fordi man sparer så meget, og at om lidt er butikkerne tømte og de gode tilbud væk. Udsalg er en psykologisk lommetyv, der manipulerer os til at tro, at vi rent faktisk sparer penge,« siger hun.

Problemet med udsalgsfeber er, at vi oftest ender med at købe ting, som vi slet ikke har brug for, mener hun.

»Tilbud skaber en usynlig købetrang, som er svær at modstå, og vi kommer ofte hjem med ting, som vi slet ikke behøver,« tilføjer hun.

Udsalgslogik lokker kvinder

Louise Byg Kongsholm er adm. direktør hos Pej-Gruppen. Foto: PR

Louise Byg Kongsholm, adm. direktør i Pej-Gruppen, mener også, at det for mange kvinder ofte er tilbuddene, der driver værket mere end selve de varer, der er nedsatte.

»Hjernen slår fra, så snart vi ser et tilbudsskilt. Jeg plejer selv at joke med, at mit yndlingsmærke hedder udsalg,« siger hun og peger på, at det udspringer af en lyst til at optimere sin egen økonomi, der let kan løbe af sporet.

Det er fristende at vente med at købe nyt, til der er udsalg. Der er mange penge at spare, hvis man planlægger sine indkøb og ikke køber impulskøb. Foto: Arkivfoto

»Tilbud stimulerer en typisk købsmandslogik, og man føler ofte, at man har gjort en god handel og har opført sig som en professionel indkøber,« fortæller hun.

Planlagt udsalgsshopping virker

Både Ann Lehmann Erichsen og Louise Byg Kongsholm er enige i, at det dog er muligt at spare penge til udsalg. Men det kræver, at man planlægger sin tilbudsjagt nøje.

Ann Lehmann Erichsen er forbrugerøkonom og forfatter til bogen “Plus på kontoen, syv smutveje til en bedre økonomi”. Foto: PR

»Man skal opføre sig som en robot, der kun er kodet til at købe noget bestemt, når man tilbudsshopper. En robot kommer ikke hjem med det, den lige fandt i butikken,« råder hun.

Ifølge Louise Byg Kongsholm kan udsalg ligeledes betale sig, hvis man sørger for at bygge sit forbrug op som et timeglas, der både indeholder billige og dyre ting.

»I bunden er alle de ting, vi køber billigt på tilbud og sparer penge på. I toppen ligger alt det, vi bedre kan få råd til, fordi vi netop køber ting på udsalg,« forklarer hun og nævner, at mange forbrugere f.eks. køber deres basisbeklædningsvarer på tilbud og sparer op til den dyre læderjakke.

»Hvis man er god til at lade være med at lade det løbe af med sig, kan man godt spare noget. Det kræver, at man slår den rationelle del af hjernen til, men det kan være svært for nogen,« siger Louise Byg Kongsholm og råder til, at man kigger sit klædeskab igennem en ekstra gang, inden man tager på udsalg.

»Så falder man ikke så let over en bluse på tilbud, som man allerede har derhjemme.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.