»Fritidshusmarkedet ligger fladt og venter på at vende opad«

Folk, der køber fritidshuse, køber en drøm. Drømmen om ungerne på græsset og samling af venner og familie i weekenden og i ferien. Sådan lyder det fra Thomas Hovgaard, presseansvarlig i Nybolig.

»Fritidshuset er boligmarkedets ultimative tilbud om frihed, selv om det at købe, eje og vedligeholde et sommerhus også kan være krævende, da det ligesom alle andre huse kræver vedligeholdelse og opmærksomhed,« siger han.

I Danmark har vi en stærk og gammel tradition for at have fritidshuse, som har overlevet i mange generationer. Skruer vi tiden 100 år tilbage, var det normalt for de mere velstående københavnere , at man om sommeren forlod herskabslejligheden i byen og kørte “på landet” i fritidshuset i Nordsjælland. Op igennem det 20. århundrede fik flere og flere danskere råd til at erhverve sig et fritidshus, og fra 1960’erne og frem kom der tusindvis af nye fritidshuse til.

»Det ser ud til, at vi danskere åbenbart holder meget af at have vores eget lille fristed, som vi i kortere og længere perioder kan tage hen til for at trække stikket fra hverdagen,« forklarer Thomas Hovgaard.

Geografisk forskydning

Ifølge Curt Liliegreen, projektdirektør hos Boligøkonomisk Videncenter, har det nuværende marked for fritidshuse det imidlertid ikke så godt – i modsætning til markedet for helårsboliger, hvor især markederne i de store byer er i klar fremgang.

»Fritidshusmarkedet halter efter, og det ses tydeligst på prisudviklingen og i antal udbudte fritidshuse såvel som i salgstiderne for fritidshuse, der er meget lange. Derimod kan vi se tegn på bedring i antallet af solgte sommerhuse – specielt på Sjælland, nærmere bestemt Nordsjælland og Syd- og Vestsjælland,« forklarer han og giver sit bud på årsagen til de positive tegn på det sjællandske marked:

»Det er givetvis, fordi husholdningerne i Storkøbenhavn har fået mere friværdi, som de kan bruge til at finansiere udgifter ved køb af et fritidshus. Den geografiske forskydning er derfor en følge af udviklingen på helårsboligmarkedet, sådan som jeg ser det. Derimod går det mindre godt andre steder i landet,« siger Curt Liliegreen.

Pas på investeringer

Tal fra Realkreditrådet viser da også, at de generelle priser på fritidshuse ikke er inde i en stigning oven på finanskrisen.

»Markedet ligger mere fladt og venter på at vende opad. Mit bud er, at det vil ske med en vis forsinkelse i forhold til helårsboligerne,« siger Curt Liliegreen.

Han skitserer, at antallet af udbudte fritidshuse begyndte at stige, længe før boligboblen begyndte.

»Det er måske et tegn på, at markedet er inde i en mere strukturel krise, og at det ikke kun er konjunkturerne. Fra godt 2.000 udbudte sommerhuse i 2004 er vi i dag oppe på over 12.000 fritidshuse. Der er ingen tegn på en vending til det bedre. Det viser, at man skal passe på med at købe et fritidshus som investering,« advarer han og nævner, at den store masse af udbud også forklarer, hvorfor priserne ikke stiger.

»Udbuddet lægger et prispres nedad,« konstaterer projektdirektøren.

Benyttes året rundt

Den typiske fritidshuskøber bliver i sagens natur nødt til at have et vist økonomisk overskud. Derfor ser vi ifølge Nyboligs Thomas Hovgaard, at det for det meste er pensionister med friværdi eller vellønnede børnefamilier fra de større byer, der går efter fritidshusene.

»De ønsker sig ganske enkelt en græsplæne, som børnene eller børnebørnene kan boltre sig på,« pointerer han.

Hvis Thomas Hovgaard skal pege på en aktuel tendens på markedet for fritidshuse, er det især, at folks ønske om adgang til natur og hav prioriteres højt.

»Men også muligheden for at kunne bruge sommerhuset hele året rundt gør, at mange nybyggede sommerhuse er lige så velisolerede som helårshuse, og at folk i stigende grad efterisolerer deres sommerhuse, så de også kan være i dem om vinteren,« forklarer han.

Med den stigende urbanisering, som betyder stor fraflytning fra yderområderne, har man f.eks. på Bornholm ophævet bopælspligten på helårshuse i visse kystbyer. Det har betydet, at salget er steget, fordi attraktive helårshuse nu pludselig kan erhverves og bruges som fritidshuse.

»Det betyder flere ejendomsskatter, aktivitet og vækst i yderområderne. Hvis den tendens fortsætter, vil markedet for fritidshuse, eller huse man holder ferie i, potentielt kunne stige,« slutter Thomas Hovgaard.