Lyset ligger langt ude i skoven
Materialerne gør i hvert fald. Flere og flere designere laver nemlig lamper af træ. Her er tre af de nyeste.
1930 møder 2015
Den nye pendel Paragon fra det amerikanske brand Allied Maker er inspireret af 1930’ernes strømlinede design med simple geometriske former. Paragon er udført i amerikansk ege- eller valnøddetræ og laves i hånden. Derfor er der en bestillingstid på 12-14 uger. Pris fra 6.250 kr.
Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her
Finsk agern
Den finske designer Maija Puoskari står bag den nye Terho-lampe fra det danske designfirma Mater. Terho betyder agern på finsk og henviser helt enkelt til lampens agern-inspirerede form. Den er udført i mundblæst opalglas fra Rumænien og polsk elletræ. Fås i flere størrelser. Pris: 1.995 kr.
Lysende blomster
Den kendte Blossom-lysestageserie fra Applicata er blevet udvidet til også at omfatte tre lamper, designet af Anders Nørgaard. Tulip, Rose og Lily, som lamperne hedder, er produceret i Danmark, er udført i egetræ og fås i forskellige former, enten i naturfarve eller bejset. Pris: 499 kr.