Test: Så meget betyder udluftning for dit indeklima

Tørrer du nogle gange tøj indendørs? Eller laver mad, tager bad og tænder stearinlys - uden at lufte ud bagefter? Så påvirker du dit indeklima i en grad, der kan give helbredsproblemer.

I helt almindelige hverdagssituationer, som når du sover eller laver mad, producerer du både fugt og CO2 - og bliver luftfugtigheden eller CO2-koncentrationen for høj, risikerer du symptomer som træthed og hovedpine, eller at der kommer skimmelsvamp, der i sig selv kan give forskellige allergiske symptomer.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her

Test: Hvor meget forurener vi selv vores hjem i dagligdagen?

Bolius’ fagekspert Rados Nenadovic har i sit eget hjem testet, hvor meget vi forurener indeklimaet, når vi laver helt almindelige hverdagsting som madlavning og tøjtørring - og hvor meget det betyder at lufte ud hver dag.

LÆS OGSÅ: Sundhedsfaren ved skimmelsvamp

Indeklimaet i hjemmet er påvirket af forskellige hverdagssituationer som fx:

Fagekspert tester hverdagssituationer

Bolius’ fagekspert Rados Nandovic testede indeklimaet i sit eget hjem før under og efter 4 hverdagssituationer - madlavning, indendørs tøjtørring, afbrænding af stearinlys og en nats søvn. Luftfugtigheden og CO2-koncentration blev målt før og efter. Herefter luftede Rados Nenadovic ud og målte endnu engang.

LÆS OGSÅ: 10 gode råd om udluftning om vinteren

Resultatet var ikke overraskende: Hverdagssituationerne forurener vores hjem væsentligt, og udluftning er særdeles vigtigt for et sundt indeklima.

MADLAVNING: Så meget betyder emhætte og udluftning

Rados Nenadovic lavede aftensmad på komfuret til 2 personer og brugte 35-45 minutter på madlavningen.

TEST 1: Madlavning med lukket vindue og slukket emhætte:

Med emhætten slukket og døren lukket ind til køkkenet steg CO2-koncentrationen fra 600 til 1.300 ppm på en halv time. Samtidig steg den relative fugtighed fra 55 % til 70 % og temperaturen med 1,4 grader, hvilket alt sammen kunne mærkes på indeklimaet. Vinduer og væggene duggede til, og kort efter kondenserede vandet og løb ned af vinduet.

Hvor lang tid er udluftning påkrævet?

Ved at udlufte i 10-15 minutter med køkkenvinduet helt åbent forsvandt den dårlige luft, CO2-koncentrationen faldt til ca. 500 ppm og luftfugtigheden til cirka 50-55%. Der var stadig kondenserende vand på vinduerne som skal tørres af med en klud.

LÆS OGSÅ: Tjek dit indeklima

TEST 2: Madlavning med lukket vindue og tændt emhætte

Med emhætten tændt er indeklimaet under madlavningen væsentlig bedre.

Madlavningen får CO2-koncentrationen til at stige til 916 ppm, og da emhætten tændes, reduceres koncentrationen straks til 673 ppm. Den relative fugtighed steg med emhætten tændt fra 63-73 %, altså en lavere stigning end ved første test.

Indeluften føltes stadig ubehagelig og gammel på trods af emhætten, men der opstod hverken kondens på vægge eller vinduer.

LÆS OGSÅ: Skal emhætten tændes inden madlavning?

Emhætten er altså i dette tilfælde med til at reducere risikoen for skimmelsvamp, og køkkenet er mindre usundt at opholde sig i under madlavningen.

Fagekspertens anbefalinger ved madlavning:

1. Luk køkkendøren. Luk døren ind til de andre rum, når du laver mad, så den dårlige luft ikke spredes til resten af boligen.

2. Brug emhætte. Har du en emhætte med udsug ud gennem tag eller facade, så brug den, mens du laver mad. Husk at holde vinduet lukket, så du ikke suger den dårlige luft ind igen, og hold også døren til de andre rum lukket, så den dårlige luft ikke spredes i resten af boligen.

LÆS OGSÅ: Slip for dryppende vand fra emhætten

3. Tjek emhættens udtræk. Sørg for, at emhætteudtrækket ikke slutter inde i husets loft eller midt inde i facaden, da den fugtige luft kan sætte sig uønskede steder og være årsag til råd- og svampeskader. Har du en emhætte med filter i, så rens filteret én gang om måneden og udskift emhætten, når du kan mærke, at sugekraften bliver dårligere.

LÆS OGSÅ: Oldfruens fif til at rense emhættens filter

4. Luft ud efter madlavning. Luft ud med gennemtræk i 10-15 minutter efter madlavning.

SE FILMEN: Sådan undgår du skimmelsvamp

5. Tør kondenseret vand væk. Vand, der er kondenseret på fx vægge og vinduer, bør tørres væk med en klud, da det ellers er lang tid om at tørre helt ud.

STEARINLYS: Så meget betyder udluftning

I Danmark er vi EU-mestre i at hygge med levende lys, og det har en stor effekt på vores indeklima.

LÆS OGSÅ: Forskere advarer: Danskerne tænder alt for mange stearinlys

Rados Nenadovic målte, hvordan 3 forskellige slags stearinlys påvirkede indeklimaet i hans hjem.

TEST 1: Fyrfadslys:

Rados Nenadovic lod 1 fyrfadslys brænde i 1 time i sin stue, hvilket ikke gav signifikant udslag i hverken i luftkvalitet eller temperaturforøgelse. CO2-koncentrationen steg fra 500 til 700 ppm, hvilket hverken kunne mærkes eller fornemmes.

Ved 2 tændte fyrfadslys steg CO2- koncentrationen efter 1 time til kanten af, hvad der anbefales, nemlig fra 512 til 982 ppm. Efter 5-10 minutters udluftning var den forurenede luft udskiftet.

Til sidst testede Rados Nenadovic afbrænding af 5 fyrfads lys i 1 time, og her steg CO2-koncentratet fra 400 til 1.000 ppm, ligesom temperaturen også steg mærkbart fra 20,4 til 21,1 grader Celcius.

TEST 2: Bloklys

Rados Nenadovic tændte 1 bloklys af paraffin i 1 time, hvorefter CO2- koncentrationen steg fra 700 til 1200 ppm. Ved afbrænding af 2 bloklys i 1 time, steg CO2- koncentrationen fra 800 til 1.400 ppm, og luften føltes ikke længere frisk.

Ved afbrænding af 5 bloklys i 1 time, steg CO2- koncentrationen fra 700 til 1.600 ppm. Rummet føltes indelukket, øjnene begyndte at svie og udtørre, hvilket betyder, at udluftning bør ske omgående og med gennemtræk. Værst blev det, da alle 5 bloklys blev slukket på én gang - det gav en masse røg, som kan virke irriterende for lunger og øjne.

TEST 3: Stagelys

Rados Nenadovic afbrændte 1 stagelys af paraffin i 1 time, hvorved CO2- koncentrationen steg fra 400 til 1.000 ppm. Forskellen i indeklimaet var ikke tydelig mærkbar. Herefter afbrændte han 2 stagelys i 1 time, hvor CO2- koncentrationen steg fra 500 til 1.600 ppm, og allerede her kunne den manglende friske luft tydeligt mærkes.

Til sidst tændte Rados Nenadovic 5 stagelys i 1 time, her steg CO2- koncentrationen fra 500 til 2.100 ppm, samtidig med, at temperaturen steg med 2,2 grader (fra 21,1-23,3 grader Celsius). Rummet føltes indelukket, øjnene begyndte at svie og udtørre, hvilket betyder, at udluftning bør ske omgående og med gennemtræk.

Fagekspertens anbefalinger

Flere undersøgelser peger på, at fyrfadslys er det levende lys, der afgiver færrest partikler og sod af de 3 typer lys, der er testet her. Ikke desto mindre, er det stadig nødvendigt at lufte ud, uanset hvilket lys du bruger, så du sænker CO2-koncentration og partikelkoncentration.

LÆS OGSÅ: 5 myter om stearinlys - passer de?

Bolius’ fagekspert Rados Nenadovic anbefaler:

1. Sluk lyset med en lyseslukker, der klemmer på vægen, så slukker du vægens glød hurtigere.

2. Luft ud i 5-10 minutter med gennemtræk efter, du har slukket lyset. Luft ud i op til 15 minutter, hvis du har brændt flere lys af på én gang.

3. Klip vægen ned på blok og stagelys, inden du tænder lyset, så den er ca. 1 cm lang.

4. Klip kanterne af bloklys, hvis de bliver høje, så brænder lyset jævnt og soder mindre.

5. Undgå lys med klistermærker og applikationer.

SØVN: Så meget betyder udluftning

Når vi sover, producerer vi en masse fugt i soveværelset, og samtidig stiger CO2- koncentrationen. Rados Nenadovic har testet, hvor meget det betyder for indeklimaet at lufte ud, efter 2 personer har sovet en hel nat.

Inden sengetid blev temperaturen i soveværelset sænket fra 21 grader Celsius til 19,5 grader. Soveværelsesdøren blev åbnet ud til en gang, der forbinder lejlighedens øvrige rum.

Vi afgiver masser af fugt om natten

Rados Nenadovics test viser, at den relative fugtighed i soveværelse steg i løbet af natten fra 54 % til 73 %, hvilket fortæller noget om den mængde væske, vi afgiver om natten, uden at vi selv er opmærksomme på det.

Denne fugt kan give grobund for skimmelsvamp og er vigtig at få luftet ud. Testen viste også, at CO2- koncentrationen steg fra 600 til 1.800 ppm i løbet af natten, altså en del over den anbefalede koncentration, ligesom temperaturen i løbet af natten steg fra 19,5 grader til 20,5 grader.

Fageksperten anbefaler

Luft ud om morgenen i 5-10 minutter, mens du gør dig klar. Så slipper du af med den dårlige luft og har sikret et godt indeklima, til du kommer hjem fra arbejde.

LÆS OGSÅ: Pas på med køligt soveværelse

Fugten sætter sig ofte i vindueskanten og kondenserer til vand, og det skal tørres af, da det tager lang tid at tørre af sig selv. Lad fx vinduet være åbent, mens du børster tænder, og luk det umiddelbart efter. På den måde minimeret du risikoen for skimmelsvamp i dit hjem.

Tøjtørring indendørs: Så meget betyder udluftning

Kan du undgå at tørre tøj indendørs, skal du gøre det. Der afgives nemlig rigtig meget fugt under tørretiden, og det kræver en længere udluftning at slippe af med den store mængde fugt fra tøjet.

Rados Nenadovics test viste, at fugtniveauet i hjemmet steg fra 52 % til 75 % ved indendørs tørring af én tøjvask over 16 timer, og dét kunne mærkes på luftkvaliteten. Ved indånding af den meget fugtige luft, oplevede Rados Nenadovic tendens til hovedpine og ubehag ved vejrtrækning.

LÆS OGSÅ: Må du tørre tøj på radiatoren?

Fageksperten anbefaler:

Har du ikke mulighed for at tørre tøj uden for dit hjem, så åbn vinduerne på klem, mens du tørrer, så den fugtige luft kan sive ud.

Skru lidt ned for varmen i mens, men vær opmærksom på, at du ikke bør afkøle dit hjem for meget. Ved 16 grader og mindre er der risiko for dannelse af skimmelsvamp, derfor skal du sørge for at holde temperaturen over 16 grader, og så vil der være ofte være et energispild, som du må tage med, hvis du ikke har mulighed for at tørre tøjet udendørs.