Dansk design siden 1775

Kult på køkkenbordet

Designforsker Lars Dybdahl, biblioteks- og forskningschef hos Designmuseum Danmark.  

Hvad karakteriserer et designikon?

»Et dansk designikon har et langtidsholdbart liv og en varig effekt. Det er en attitudestærk genstand, som er kendt af talrige danskere gennem flere generationer, og man kan finde det i både vores privatliv og i det offentlige. Når en genstand er blevet til et designikon, er det, fordi det har en funktionalitet, samtidig med, at det vækker associationer og betydninger. Alle objekter har en funktionel og en betydningsrig side. Når vi taler om designikoner, står den betydningsrige side meget stærkt, da det er et objekt, vi alle kender og knytter følelser til. Et designikon er, når et bestemt produkt bliver en symbolsk repræsentant for den type, det er. Et eksempel kan være Margretheskålen. Når vi taler om en husholdningskål, så vil mange mennesker få et billede af Margretheskålen for deres indre blik. På den måde kommer et designikon til at symbolisere det, den er.«

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.

PH-lampen

»PH-lampen er fra 1926 i sin første form, og selve PH5-lampeskærmen er fra 1958. Der går en gammel historie om PH-lampen og en japaner, der havde været på besøg i Danmark. Da han kom hjem til Japan, fortalte han alle, at staten i Danmark giver alle borgere en PH-lampe, når de bliver gift. Det var selvfølgelig ikke tilfældet, men det siger meget godt, hvor udbredt lampen var.

Margretheskålen

»Alle kender Margretheskålen, der er designet af Bernadotte og Bjørn Industridesign i 1954. Den repræsenterer den moderne husholdning i plast og er robust, slagfast og har en høj funktionsduelighed.

Den har været solgt i 40 millioner eksemplarer og er et ikon i dansk køkkenkultur. Det, der gør den speciel, er, at den er langtidsholdbar og har kunne tale til de forskellige tider. I 60'erne kom den røde farve frem på Margretheskålen, og det er den farve, vi stærkest forbinder med skålen. I dag kan man få skålen i et rigt spektrum af farver, hvilket taler til den tid, vi er i i dag, hvor vi ønsker mange valgmuligheder.

Magretheskålen udmærker sig, fordi det er et veldesignet objekt, som har en høj grad af funktionsduelighed. Den er kult på køkkenbordet, og alle generationer af kvinder og mænd har siden begyndelsen af 50'erne haft et forhold til skålen.«

Opvaskebaljen fra Normann

»Opvaskebaljen, der er designet af Ole Jensen, kom frem i 1996 og 2002. Det er en genstand, som, jeg synes, repræsenterer en tendens, der udmærker sig i dansk design. Her mener jeg dialogen mellem kunsthåndværk og industrielt design. Den er et eksempel på, hvordan kunsthåndværk kan være en innovationskilde til produktdesign.

Jeg har valgt den, fordi den har solgt til mange, sælger stadig og kommer til at sælge internationalt. Den er meget brugbar og kan bruges til mange forskellige ting. Den kan bruges til at vaske op i, til et varmt vandbad til fødderne, som champagnekøler, eller den kan klemmes ind under vasken, når vvs-manden skal samle vand under køkkenvasken. Den kan presses ind alle vegne. Derudover er baljen en livsstilsting, da det sandsynligvis er verdens dyreste opvaskebalje. Man betaler nok ti gange så meget for den, i forhold til andre opvaskebaljer, men det vil folk gerne, da kvalitet for mange står højt på listen. Den er typisk for tiden og et livsstilsobjekt, da den viser, at du er design- og kvalitetsbevidst.«

PH5 hænger i hvert femte danske hjem 

Signe Lykke Littrup, museumsinspektør ved Nationalmuseet. 

PH-lampen

»Den her lampe er noget helt særligt. Den udnytter, som PH’s øvrige lamper, lyskilden optimalt, og det lys, man får ud i rummet, er blødt og varmt. Mange dårlige lampedesign, også nutidens, lukker lyset inde for på den måde at undgå at blænde os. Det er uøkonomisk i forhold til strømforbruget, ifølge PH. Andre lamper lader et alt for koldt lys gå ufiltreret ud i rummet, så ting overbelyses, og vi blændes. På den måde går en æstetisk dimension tabt. Det er PH’s fortjeneste, på den mest videnskabelige måde, at have arbejdet med, hvordan lysets stråler udnyttes bedst, og vi får samtidig en visuel merværdi ud af strålerne.

Det særlige ved PH 5'eren er, at den er prisbillig. Den er skabt til industriel fremstilling og er ikke dyrere, end at den er anskaffet i hvert femte danske hjem. Aluminiumsskærmene gør den både solid i brug og let i vægt, ligesom den kan skilles ad og samles igen af brugeren. Nogle af PH’s lysarmaturer er meget mere sarte og også kønnere, kan man hævde, men denne her kan tåle at hænge i et hjem med børn og i en familie med en jævn årlig indkomst. Med lamper som PH5 på markedet, kan man dårligt tillade sig at investere i billige kopidesign, med grimme detaljer, produceret i Østen.«

Klismos-stolen

Hetsch’ karmstol hjalp til at bevare det gode håndværk og samtidig følge med udviklingen. Eksempelvis er der anvendt det dengang nye, ”smarte materiale” finér til ben og rygstykke for at spare på produktionsomkostningerne. Stolen er smuk, næsten skulpturel, og man kan læne sig godt tilbage i den, for den har bred ryg og dens fire svungne ben står solidt på gulvet.«

Støvsugeren Nilfisk

Alle dens funktionelle dele er samlet i ét, i stedet for, som det var tilfældet hidtil, at brugeren selv skulle samle den før brug. Det var det unge makkerpar P.A. Fisker og H.M. Nielsen, der tænkte praktisk og nyt til hjemmet. Elektromotorer var ellers ikke tænkt på som noget, der skulle bruges åbenlyst inden for hjemmets fire vægge, men her – efter første verdenskrig og en periode, hvor stadig færre holder tjenestepiger til at stå for rengøringen – er den lige præcis et husholdningsredskab, der var kommet for at blive og i et design, hvor funktion fremgår af form.«

Pendellampen Caravaggio blev dansk designikon efter kun få år 

Pernille Stockmarr, studieadjunkt ved Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. 

Caravaggio pendellampe

De helt store størrelser fungerer som skulpturelle elementer i rummet, og i de mere almindelige mindre udgaver bevarer lampen sit prægnante udtryk, men giver samtidig fin lokal belysning. Det har gjort den populær i både private hjem og på offentlige steder, som for eksempel kontorer og i caféer. Caravaggio er blevet et ikon, fordi den kan løfte et helt rum, ikke kun som lyskilde, men som en karakter i rummet.«

Radiatortermostaterne

Danfosstermostaterne er en gennemdesignet og optimeret funktionel genstand, som vi tager for givet i vores hjem. Men hvem kender ikke fornemmelsen af at lade ens hånd gribe om denne genstand og dreje den, i håbet om hurtigt at få løftet temperaturen i stuen eller det modsatte? Jeg synes, at det er et overset objekt i designhistorien, hvor vi for eksempel oftest fokuserer på ting, såsom stole og deres visuelle udtryk. Termostaterne er interessante som et taktilt designikon, et objekt, vi i høj grad genkender særligt berøringen af, og som er en kilde til at bringe os varme.«

Myren

»Myren må også, som nationalt designikon, fremhæves. Vi er en stolt designmøbelnation, og der er en perlerække af interessante ikoner. Når denne vælges, er det fordi, den er en værdig repræsentant som den første gennemindustrialiserede stol i Danmark. Dertil er det den første spisestuestol fra Arne Jacobsens hånd, der gav anledning til ikke kun flere varianter fra hans side, men også at den sammen med hans 7’eren er en af de mest solgte og mest plagierede stole i verden. Det må anses som et cadeau. Myren er symbolet på, hvordan en designgenstands skulpturelle kraft er et resultat af produktionsteknologisk forfinelse og materialeoptimering. Dens taljerede kurve var en nødvendig teknisk finesse, for at den tredimensionelle formpresning var mulig, og dens tre ben var udtryk for materialeminimering. Med Myren og dens efterkommere flyttede stålben ind i danske hjem og er endvidere et ikon som et tidsbillede på, hvordan de internationale funktionalistiske tanker i Danmark blev udtrykt i også et organisk formsprog.«

Fakta

• Navn: 101 danske designikoner
• Udkom: d. 5. november 2014
• Sideantal: 460 sider
• Pris: 399,95 kroner
• Forfatter: Bogen er skrevet af 32 forskellige designforskere og designformidlere.
• Hovedredaktør og medforfatter: Lars Dybdahl, biblioteks- og forskningschef på Designmuseum Danmark.