Indret en praktisk arbejdsplads i haven

Det er skønt med et sted i haven, hvor man kan stå og arbejde, og hvor der er plads til opbevaring af ting og sager.

Artiklens øverste billede
Udearbejdspladsen, som blev vist på Chelsea Flower Show, er placeret op ad hegnet til haven og falder naturligt ind i de frodige og smukke omgivelser. Det er en god idé at indrette arbejdspladsen i nærheden af huset. Foto: Dia Press/Charlotte Sandberg

I flere år har jeg selv haft et lille overdækket hjørne med indbygget arbejdsbord, knager og hylder. Det er super at arbejde ved, når der skal skylles grøntsager, pottes om, skrives planteskilte og meget andet.

Der er plantet klatreplanter i de højbede, som flankerer arbejdspladsen. Op ad stolperne slynger sig klematis og blåregn, mens blomster til udplantning står i kasser på jorden. Her er intet tag, men man kunne med fordel dække af med f.eks. transparente bølgeplader. Foto: Dia Press/Charlotte Sandberg

Derfor er jeg også begejstret for denne udearbejdsplads, som jeg har set på Chelsea Flower Show, og som giver masser af udfoldelsesmuligheder. Lige til at blive inspireret af.

Behøver ikke fylde meget

Arbejdspladsen behøver faktisk ikke fylde ret meget for at fungere. Et godt arbejdsbord er et must. Det skal være i passende arbejdshøjde, og det vil sige omkring 90 cm, afhængig af brugerens højde. Bordet bør være 60–80 cm dybt, mens længden helst skal være over 100 cm og gerne længere.

Herudover bør der være hylder til at stille fra på både på væggen over bordpladen og nedenunder bordet. Det er også praktisk med kroge til at hænge fra på. Det kan f.eks. være en række af knager eller S-kroge.

Bag arbejdspladsen er der placeret et kønt flethegn. Den slags kan købes i havecentre, som moduler i forskellig højde og bredde. En gammel knagerække med hylder er blevet malet mørkegrøn og bruges til både frasætning og ophæng. Foto: Dia Press/Charlotte Sandberg

Åbne eller lukkede kasser samt andre former for opbevaringsbokse er også nødvendigt til alle de småting, man gerne vil have ved hånden, og som skal ligge beskyttet mod vind og vejr.

Et tag over arbejdspladsen er både behageligt og praktisk; herunder er både mennesker, planter og de forskellige ting beskyttet mod den værste regn. Husk, at taget skal have så meget udhæng, at man er helt dækket, når man står og arbejder under det – ellers bliver man våd på ryggen.

Vælg de rigtige materialer

Trykimprægneret træ er et godt valg, når udearbejdspladsen skal bygges. Både for udseendets skyld og for holdbarheden kan det anbefales, at man maler træværket med heldækkende træbeskyttelse i en farve, der harmonerer med husets farver og omgivelserne i øvrigt.

Arbejdspladsen er indrettet med en blanding af nyt og gammelt. Det er med til at give den charme og personlighed. Det er vigtigt med masser af opbevaringsplads, og stabelboksene af metal giver god beskyttelse mod vind og vejr. Foto: Dia Press/Charlotte Sandberg

Også robinie, ceder og eg er holdbare træsorter, og de behøver hverken imprægnering eller træbeskyttelse.

Til bordplade kan man vælge stavlimet træ – eller måske en genbrugsplade fra et gammelt bord. Det kan virke meget charmerende sammen med alt det nye træ. Også en zinkplade vil være velegnet. Opbevaringskasser kan man vælge i træ, plast eller vejrbestandigt metal – og det samme gælder for knagerne.

Også belægningen under arbejdspladsen skal man tænke på. Her bør man vælge et materiale, som kan tåle, at der bliver stået og gået meget på det.

En hård belægning af en eller anden form for fliser eller sten er et godt valg, mens græs vil blive slidt, og jord vil blive pløret eller ”opkørt”. Et trædæk kan også anvendes, men husk, at træ kan blive meget glat, når det er vådt.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.