Design, der kan bruges af alle

De tider er forbi, hvor mennesker, som har rundet de 65 år, vil finde sig i at blive puttet i et par ternede tøfler, rubriceret som svage og placeret umælende i et afsides hjørne. Selv om vi træder ind i pensionisttilværelsen, er vi ikke automatisk affældige og udtjente. Tvært imod. Udvikling i lægevidenskaben, bedre levevilkår, højere uddannelsesniveau og bevidstheden om en sundere livsstil betyder, at vi lever længere og er friske langt ind i den tredje alder.

Vi vil selv bestemme, vi er kritiske og ønsker i så stor udstrækning som muligt at være uafhængige. Det har blandt andet en konsekvens for de ting, vi omgiver os med. Vi vil ikke lade os nøje med kedelige og triste produkter eller produkter, der tenderer hjælpemidler, bare fordi vi er blevet pensionister og måske, på grund af lidt skavanker, har brug for ekstra hjælp og støtte i nogle dagligdags situationer.

Design til gavn og glæde for alle

Karin Bendixen har mere end 25 års erfaring med rådgivning om og formidling af begrebet Design for Alle – både som direktør for virksomheden Bexcom, der arbejder med brugerinddragelse og kommunikation og som initiativtager til og formand for det professionelle netværk Design for Alle.

Begrebets overordnede filosofi er, at alt fra bygninger og kollektiv transport til møbler og køkkenredskaber skal designes til gavn og glæde for alle mennesker – uanset alder, køn, skavanker og handicap. Derfor fokuserer Design for Alle ikke på gennemsnitsborgeren, men inddrager mennesker med mange forskellige behov i udviklingen af produkter.

»Design for Alle betyder, at uanset hvad du foretager dig i din hverdag, om du arbejder i køkkenet, hviler i en stol eller tager bussen, så skal du kunne gøre det uden at støde på forhindringer, samtidig med at du har en god oplevelse. Design for Alle handler hverken om handicap- eller ældredesign, men om godt design, som vi alle kan have gavn af. Når man tager udgangspunkt i Design for Alle, får man helt enkelt bedre produkter ud af det,« fastslår Karin Bendixen og tilføjer:

»I øvrigt kan vi jo alle i visse perioder eller situationer have særlige behov, f.eks. hvis vi har en brækket arm, et dårligt ben eller færdes med en barnevogn.«

Grimme ting gemmes væk

Produkter, der er beregnet på at lette hverdagen for mennesker med en eller anden form for nedsat funktion eller et decideret handicap, f.eks. leddegigt, har aldrig været belastet af skønhed, men de seneste ti år er der kommet et skarpere fokus på betydningen af det æstetiske aspekt. Heldigvis, mener Karin Bendixen.

»Hvis en ting i dit hjem er grimt og signalerer sygdom og forfald, bliver du sygeliggjort, og du gemmer det væk, når familie og venner kommer på besøg. Det har tidligere undersøgelser, som jeg har foretaget, bekræftet. Du ønsker jo ikke, at dit hjem skal ligne en hjælpemiddelcentral, du skammer dig og har ikke lyst til at udstille dine svagheder. Det får ofte den negative konsekvens, at du ikke bruger produktet i tilstrækkelig grad, og den funktionsnedsættelse, du har, forværres. Men hvis du har et æstetisk smukt og velfungerende produkt, virker det forebyggende samtidig med, at du kan fokusere på noget andet end dine besværligheder. «

Møblet i midten

Stolen i-SIT er en nyfortolkning af den såkaldte otiumstol. Stolen er designet af Design Concern, og Karin Bendixen har stået for de omfattende undersøgelser og –analyser, hvor omkring 200 brugere blev spurgt om deres siddevaner. Udfordringen var at skabe en stol, som kunne bruges af alle, selv om den tager udgangspunkt i mennesker, der har et specielt behov – og så skulle den være smuk at se på.

»Der var et hul i markedet mellem designikonerne og otiumstolene, som nok er gode at sidde i, men ikke præget af skønhed. Der manglede et møbel i midten – et, som kunne kombinere æstetik, funktionalitet og komfort,« fortæller Karin Bendixen, som ved besøg i brugernes hjem afdækkede, i hvor høj grad brugerne – ofte ved hjælp af puder stukket ind her, der og alle vegne – kompenserede for de mangler, deres hvilestole havde.

Derfor er bredden og hældningen på i-SITs sæde afstemt, så det passer til stort set alle mennesker, og stolens siddehøjde og armlæn gør det nemt at rejse sig. Der er trinløs indstilling af stoleryggen med betjeningsknap i armlænet, og ryggen følger hoftens rotationspunkt, når man læner sig tilbage. En integreret lændepude giver ekstra støtte, uanset hvordan man sidder, og det brede sæde med rundede hjørner gør det lettere at skifte siddestilling på stolen og finde hvile alle steder.

»Og så kan den sagtens hamle op med ethvert smart designikon,« påpeger Karin Bendixen.

Det vellykkede resultat er usynligt

Design for Alle tænker i helheder og sammenhænge, og princippet har derfor i høj grad også sin berettigelse i designet af vores offentlige rum, hvor vi alle skal kunne færdes frit og uden besvær. Her fremhæver Karin Bendixen sit yndlingseksempel, Københavns Metro:

»Alle mennesker skal selvfølgelig kunne bruge den kollektive transport, og Metroen repræsenterer på fornem vis, at man har inddraget den brede brugergruppe i processen og taget højde for deres behov. Det gælder ældre mennesker, børn, folk med barnevogn og cykler, døve, svagtseende og så videre. Og der er ikke noget, der springer i øjnene, så man tænker ”det er vel nok handicap- eller ældrevenligt”. Man har simpelthen tænkt sig om hele vejen rundt i udviklingen og designet, så det bare fungerer, uanset hvem der bruger det. Der er nemlig også det ved Design for Alle, at når det er vellykket, er resultatet usynligt.«