Stolen – designerens masterpiece

Isoleret set er det ikke svært at tegne en stol. To plader og fire ben, og så er den klar, lige til at sidde på. Helt anderledes forholder det sig dog, hvis stolen skal designes, så den hårfint balancerer det kunstneriske udtryk med funktionen og samtidig formår at forene æstetikken og formen med materialerne.

Stolen er designerens ultimative udfordring og fascination og dermed også årsagen til, at vi til stadighed præsenteres for en lind strøm af nye stole. Nyt er dog ikke ensbetydende med godt, relevant og interessant. Derfor er det da også kun de dygtigste blandt designere, der evner at skabe den vellykkede og helstøbte stol.

»Stolen er som et væsen, der både er en del af kroppen og løsrevet fra den. Den er også løsrevet fra rummet, fordi den kan flyttes rundt, men samtidig hører den rummet til. Stolen har så mange indbyggede problemstillinger, og tager man dem alvorligt, er det svært at designe en stol,« siger professor Anders Brix fra Kunstakademiets Arkitektskole og fortsætter:

»Stolen sætter designerens faglighed på spidsen, og den pin-pointer, hvad design handler om. Mestrer man at designe en god stol, er det med den ballast muligt at møde alle andre designmæssige udfordringer.«

Den nøgne sandhed

Stolen er ikke i stand til at skjule noget – den har ingen ”indpakning”, men er så at sige både ”skelet og hud”. Alle detaljer eksponeres, så enhver beskuer tydeligt kan se, hvordan den er konstrueret og sat sammen.

»Som skaberen bag stolen kan du dermed heller ikke gemme dig,« siger designer Jakob Wagner, der husker det som en overvældende opgave, da han skulle designe sin første stol.

»Jeg tænkte: Ok, nu gælder det. Nu skal du bruge alle dine ressourcer, for der er ingen tricks eller gimmicks, der kan sløre en stols svagheder. Den står der bare – bang – og siger: Hvad synes du om mig? Det skal stolen kunne klare. Det er den nøgne sandhed.«

Stolen har en central rolle i vores liv, og vi har alle en mening om en given stol – bevidst eller ubevidst. Sidder jeg behageligt, støtter den godt i ryggen, er benene i vejen, kan jeg skifte siddestilling, er den let at håndtere og flytte på?

»Stolen er boligens absolutte skulptur. Den skal se godt ud fra alle sider og samtidig holde og bære vores krop. Man kan sige, at den er kroppens spejl, og derfor bliver stolen i modsætning til de andre møbler i rummet det levende og skulpturelle objekt. Gode stole har altid en indbygget dynamik og bevægelse,« mener designer Hans Thyge Raunkjær, som har designet stole i over 20 år.

»Men det handler ikke om, hvor mange stole, der findes i verden, og om der er brug for flere. Udover at være en brugsgenstand er stolen også et kunstnerisk udtryk, som til stadighed kan fortælle mennesker noget og derfor interessere os. Vi bliver jo også ved med at male billeder, komponere musik og skrive bøger,« påpeger han.

Spørgsmålet om den perfekte stol

Designere er drevet af tanken om, at intet er færdigt. At alt hele tiden er på vej, og at alle ting kan raffineres og forbedres. Derfor findes den perfekte stol heller ikke.

»Det er jo ligesom at spørge om det perfekte maleri eller det perfekte digt. Det giver jo ingen mening. Hvis spørgsmålet om det perfekte kunstværk skal besvares, må der findes en norm for, hvad det skal opfylde. Og hvis den fandtes, ville vi jo hurtigt blive færdige med kunsten. Det samme gælder for stole,« konstaterer professor Anders Brix og tilføjer:

»Hvis en stol bliver udråbt som perfekt, har man ikke fået noget at vide om stolen, for det udsagn skelner ikke mellem stole, men mellem perfektionsbegreber.«

Trods antallet af stole i verden er der da også i de seneste 100 år kun tegnet relativt få, der vil overleve tidens hårde kritik og rage op, når støvet har lagt sig. Hans Thyge Raunkjær vil ikke fremhæve enkelte stole som forbilleder, men peger på Finn Juhl som en væsentlig designer:

»I sine bedste stole svæver han på en eller anden dejlig måde ude i rummet mellem klassisk skulptur og møbeldesign.«

Jakob Wagner hælder til Hans J. Wegner og karakteriserer ham som stolemesteren, der scorer maks på alle de parametre, man kan vurdere en stol ud fra:

»Wegner mestrede materialet til fulde. Han forstod træet og teknikkerne, og samtidig var han enormt eksperimenterende og udviklede hele tiden både egne og andres design. Nogle af hans stole har den sjældne kombination af ren poesi og ren funktion.«

Jakob Wagner erkender, at ”de gamle” fylder meget, og at det kan opleves irriterende – men de er også samtidig inspirationskilderne, han kan øse af i forhold til sit eget design.

»Jeg føler mig kulturelt forbundet med Wegner og ser det som min opgave at viderebringe nogle af hans tanker – ikke i mit formsprog – men alle de facetter, som han formåede at balancere, arbejder jeg på at få ind i mit arbejde. Hans helhedsblik er forbilledligt,« slutter Jakob Wagner.