Sådan kan du låne i dine mursten
Overvejer du at bruge din boligs friværdi som et supplement til pensionsindtægten, skal du planlægge det i god tid. Som pensionist med en lav indkomst er det nemlig langtfra sikkert, at du kan få et nyt afdragsfrit lån, når afdragsfriheden udløber. Læs, hvad du kan gøre her.
Har du en solid friværdi i boligen og en beskeden pensionsopsparing, er det nærliggende at supplere pensionen med et nedsparingslån. Men det gælder om at få planlagt nedsparingen i god tid, før pensionisttilværelsen starter, lyder det fra privatøkonomisk rådgiver Susanne Arvad fra Arvads Finanshus.
Tag en beslutning og planlæg
- Inden du bliver 58 år, bør du have et overblik over, hvornår du vil pensioneres eller overgå til efterløn, og hvordan din økonomi vil se ud til den tid. Udskyder du beslutningen, kan du let komme til at gå glip af nogle muligheder, siger hun og fortsætter:
- Realkreditselskaberne er efter finanskrisen blevet mere strikse med deres kreditvurdering. Det er derfor langtfra sikkert, at du som pensionist med en forholdsvis beskeden indkomst vil være i stand til at blive godkendt til et afdragsfrit lån – selvom der er masser af friværdi i boligen.
En god løsning er derfor at få belånt ejendommens friværdi, mens indkomsten er relativt høj, hvilket styrker muligheden for en optimal belåning af ejendommen.
LÆS OGSÅ: Overblik over låntyper
To nedsparingsmodeller
Som udgangspunkt har du to muligheder for at hive penge ud af boligen. Enten kan du optage et variabelt forrentet lån med 10 års afdragsfrihed i realkreditselskabet, eller du kan optage et såkaldt prioritetslån i banken.
Inden du vælger mellem de to nedsparingsmodeller, bør du imidlertid få undersøgt mulighederne i henholdsvis realkreditselskabet og banken. Et afgørende punkt er således, at du som låntager i realkreditselskabet skal have ret til en selvvalgt periode med afdragsfrihed – uden en ny kreditvurdering.
På banksiden vil du ofte blive tilbudt et såkaldt prioritetslån. Problemet er blot, at renten på et prioritetslån typisk ligger på mellem 4 og 5 procent. Derfor gælder det om at finde en bank, der tilbyder en rente, som ikke ligger markant over de cirka 1,5 procent, som et F1-lån koster.
LÆS OGSÅ: 5 gode råd, når du skal skifte bank
Jyske Bank fører på lav prioritetsrente
I skrivende stund har Jyske Bank det bedste bud på et prioritetslån med en rente på 1,78 procent for lån på op til 80 procent af vurderingen. BRFkredit Bank blev i 2013 kåret som det bedste køb af forbrugerbladet, Forbrugerrådet Tænk Penge, men er siden blevet overhalet at Jyske Bank og af egne prisforhøjelser.
Realkreditselskabet er den billigste mulighed, men metoden er ikke helt så fleksibel som det noget dyrere prioritetslån. Vælger du realkreditselskabet, er det nærliggende at optage et variabelt forrentet lån med 10 års afdragsfrihed efter klippekortmodellen.
LÆS OGSÅ: Skift bank – og spar en månedsløn
Den fleksible model i banken
Realkreditselskabets nedsparingsmodel indebærer imidlertid lidt ekstra arbejde med at placere den ledige kapital og er heller ikke så fleksibel som bankernes prioritetslån. Derfor ser blandt andet Danske Bank ikke realkreditmodellen som den mest indlysende nedsparingsmodel:
- Ofte vil det være oplagt at vælge et Danske Prioritet-lån, som på mange måder svarer til et F1-realkreditlån. Her kan pensionisten så trække beløb efter behov. Og der betales kun renter af det trukne beløb, lyder det fra informationsafdelingen i Danske Bank.
Til gengæld for fleksibiliteten betaler kunderne typisk en rente på mellem 4 og 5 procent i banken – dog med Jyske Bank og BRFkredit Bank som de positive undtagelser.
Sådan sikrer du dig
- Du optager eksempelvis et variabelt forrentet lån – F1, F3 eller F5 – på en million kr. i en alder af 58 år.
- Låneprovenuet indskyder du på en pensionsopsparing eller på en højrentekonto med binding i op til fem år.
- På en højrentekonto modtager du en rente på op til 2,5 procent i eksempelvis FIH Erhvervsbank, mens du betaler 2,14 procent i rente på F5-lånet.
- Det vil sige, at du modtager 0,36 procentpoint mere i rente i banken, end du betaler til realkreditselskabet.
- Dermed får du et årligt overskud på cirka 3.600 kr. før skat, hvilket over fem år nogenlunde dækker låneomkostningerne på 20.000 til 25.000 kr.
- Frem til tidspunktet, hvor nedsparingen skal til at begynde, betaler du af på lånet med en årlig ydelse for et F5-lån på ca. 49.000 kr. årligt.
- Til gengæld modtager du en renteindtægt på 25.000 kroner, hvilket giver et likviditetsmæssigt underskud på ca. 24.000 kr. årligt.
- Når du får brug for et supplement til pensionen, begynder du simpelt hen at hæve af pengene på bankkontoen og aktiverer samtidig afdragsfriheden på lånet.
Regler for afdragsfrihed
- Banker og realkreditselskaber har – følge eget udsagn – tidligere kun bevilget et afdragsfrit lån til de låntagere, der havde penge nok til at betale et fastforrentet lån med afdrag. Der har været tale om en ”gentleman's agreement” inden for branchen, som ikke har været skrevet ned nogle steder.
- Først i 2013 blev reglen skrevet ind i den såkaldte ”god-skik-bekendtgørelse”, som branchen er pligtige til at overholde. Der opstod efterfølgende en diskussion om, om realkreditbranchen skulle nægte at udstede afdragsfrie realkreditlån til pensionister, der ikke havde penge nok til at betale et fastforrentet lån med afdrag.
- I et brev til branchen i sommeren 2013 fortolker Finanstilsynet reglerne omkring de såkaldte nedsparingslån til pensionister. Ifølge brevet skal realkreditbranchen vurdere, om ejendommens værdi ved lånets udløb vil være tilstrækkeligt til, at salgsprovenuet på salgstidspunktet vil kunne indfri lånet fuldt ud.
- Ifølge Finanstilsynet indebærer fortolkningen ”at branchen bør tage udgangspunkt i en 60 procents belåning af ejendommen, mens der samtidig bør tages hensyn til lånets løbetid”.
- I praksis indebærer det, at pensionister ikke automatisk kan sætte næsen op efter en 80 procents belåning af ejendommen. Ved en lavere belåningsgrad bør realkreditselskabet se på lånets løbetid og herunder på, hvor lang tid pensionisten kan blive boende i ejendommen.
- Fortolkningen vil i løbet af foråret 2014 blive skrevet ind i ”god-skik-bekendtgørelsen, oplyser Finanstilsynet.