Boligreportage: Brandstationen blev familiebolig

Hvis Tina og Jonas Olesen skulle købe hus til sig selv og deres børn i Espergærde eller Fredensborg, hvor de selv kommer fra, ville de ikke have haft råd dengang for ni år siden og heller ikke i dag.

Men da de sonderede terrænet inde i landet og fandt en tidligere brandstation til salg, kunne de få det hele rundt regnet en million kr. billigere. I landsbyen Tikøb ved Helsingør med godt 600 indbyggere fik de en rummelig bolig lige til at flytte ind i og med det rette antal værelser og egen have. Dertil kommer en stor fælles park med sø, fodboldbane, svævebane og bålplads, som de deler med beboerne i nabokompleksets 15 lejligheder, hvor der engang var sindssygeanstalt, fattiggård, alderdomshjem og kommunekontor.

I den gulpudsede brandstation med rødt tegltag og hvide døre og vinduer blev stort set al indmad fjernet, da stedet skulle ombygges og indrettes som bolig i 1991 af de tidligere ejere. Da var bygningen for længst nedlagt som brandstation. I det, der i de mellemliggende år blev anvendt som lagerplads for kommunen, er der nu underetage med stue, spisestue og køkken ud i ét. Her er også toilet og en stor entre, dér hvor der før var indkørsel for brandbiler. Midt i underetagen fører en vindeltrappe op til første sals repos med arbejdshjørne, soveværelse og værelser til børnene på henholdsvis et, otte og 14 år.

»Vi måtte se på pris og på, hvor vi fik mange værelser uden at skulle renovere en masse. At vi siden er kommet til at holde af naturen og det lille samfund med egen skole op til sjette klasse, er sket over årene,« fortæller Tina Olesen.

Da hun og ægtemanden, Jonas Olesen, så på den gamle brandstation, var mange andre også interesserede, og de vandt huset i en budrunde med 1.000 kroners forskel ned til næste byder. Familien kunne hurtigt flytte ind, men har løbende lagt gulv i overetagens værelser, ordnet trappen, skiftet døre ude og inde, forskønnet indgang og entre med et nyt vinduesparti og udskiftet zinkbeklædning på husets tårn.

Farvel til indmad

Da brandstationen blev forvandlet til bolig for 23 år siden, blev stort set al indmad fjernet. Og den såkaldte kikkenborg, et lille udsigtstårn på toppen af huset, blev åbnet til kip. Det eneste bevarede i huset foruden mure og tag er stort set en række gamle, oprindelige vinduer med forsatsruder ved spiseafdelingen i stuen. Og det at bo i noget gammelt har en charme og atmosfære, man ikke oplever i nye huse.

»Med tiden er vi blevet mere og mere opmærksomme på, vi lever i unikke rammer. Her kan man vælge at holde sig for sig selv, men også i perioder være social og omgås de øvrige beboere omkring haven og bålpladsen. Børnene mangler aldrig legekammerater, for det er et sjovt område med en blanding af familier, enlige og par i alle aldre. Nogen har mere til fælles end andre, og det er helt okay,« fortæller Tina Olesen.

Udover at sætte pris på freden og de naturskønne omgivelser er Tina Olesen og familien begyndt at værdsætte ældre møbler og indbo som en måde at gøre boligindretningen personlig uden at være dyr og strømlinet.

»I begyndelsen flyttede vi ind med de møbler, vi allerede havde, fortrinsvis nyere ting. Siden har jeg fået blik for, at det er fedt at sætte gammelt og nyt sammen. At mikse det moderne med oldemormøbler, vi har arvet og måske malet, eller fundet antikt. Jeg er blevet opmærksom på, at det gamle i høj grad kan bruges til at berige det nye og praktiske,« slutter hun.