Spar på varmen

Det er ofte små ting, der gør en forskel. Også når det kommer at spare på varmen og dermed pengene. Derfor er det en god idé at starte med de ting, man nemt og billigt kan gøre, før man kaster sig ud i større og omkostningsfulde projekter og renoveringer for at optimere sit varmeforbrug og mindske regningen.

Husk de små ting

Småting, som at huske at slukke for vandet, når man sæber sig ind i badet og ikke at lade vandet løbe under opvask og tandbørstning, kan gøre en stor forskel på varmeregningen.

»Varmt vand er blevet sindssygt dyrt, så det er rigtig vigtigt, at man sikrer sig, at der ikke kommer mere vand ud af bruser og hane end højst nødvendigt. Man kan virkelig reducere sit vandforbrug ved at bruge sparebruser i badet og ved at sætte en vandbesparende perlator på vandhanerne. Den blander vandet med luft, så man kun bruger omkring det halve vand end ellers. Det er noget, der kan mærkes på varmeregningen. Og så er det er en god forretning, fordi man selv kan montere det, og det koster ikke noget videre i byggemarkederne,« fortæller Søren Draborg, seniorkonsulent ved Teknologisk Institut.

Derudover skal man huske basale ting som at skrue ned for varmen, når man lufter ud eller om natten. I det hele taget er det vigtigt at sikre sig, at radiatorerne udnytter varmen optimalt.

»Radiatorerne skal være varme for oven og kolde for neden. Og så skal man lufte ud i sine radiatorer hvert år i forbindelse med, at der bliver åbnet for varmen. Det gør man ved at åbne forsigtigt for ventilen, holde en klud under og lukke luften ud, indtil der kommer vand ud.«

Tjek om huset er tæt

Især i ældre huse kan der kan både sive meget varme ud og kulde ind gennem sprækker og utætheder, og det kan man komme til livs ved at tætne og isolere. Det kan mærkes på varmeregningen, og så er det både billigt og nemt at finde ud af, om husets tætningsløsninger slutter tæt.

»Noget af det første man kan gøre, er at tænde en lighter og holde flammen hen mellem vindue og karm for at se, om den blafrer eller ligefrem bliver blæst ud med det samme. Hvis den gør det, er det fordi, at gummilisten mellem karm og vindue skal skiftes. Det kan også være fordi, vinduet er gammelt og er blevet skævt, fordi træet har slået sig. Det er måske modent til en udskiftning, men man kan altid starte med at prøve at redde det med en tætningsliste. Så kan man nøjes med at spendere omkring 1.000 kr. i et byggemarked, og så har man til tætning på et helt hus. Det er rigtig vigtigt, og det gælder både vinduer og døre,« fortæller Søren Draborg.

Tjek om huset er isoleret

Isolering er helt grundlæggende, når det kommer til at spare på varmen, og man bør tjekke om henholdsvis facade, loft og gulv er isoleret, forklarer Søren Draborg.

»Hvis man har et nyt hus, er der ikke så stor grund til bekymring. De som regel er meget tætte og velisolerede, og der skal næsten ingenting til at varme dem op. Hvis man derimod har en ældre villa, bør man tjekke, om det er hulmursisoleret. I gamle huse er der ofte et hulrum i midten af murværket, og det bør man isolere. Det er noget, de færreste kan gøre selv, og her bør man rekvirere nogen, der har det udstyr, der skal til.«

Om isoleringen på loftet er god nok, er derimod noget, man selv kan tjekke ved at se, om isoleringen slutter tæt omkring loftsbjælkerne. Hvis de ikke gør det, kan det som regel betale sig at efterisolere, også hvis isoleringen er mindre end 250 mm tyk.

»Nye lavenergihuse har som regel 400 mm isolering på loftet, og hvis man ved en lille smule om det, man har med at gøre, kan man købe mineraluld i byggemarkedet, og isolere med det på loftet. Det har en rigtig god effekt, og man kan spare meget,« siger Søren Draborg.

Et koldt gulv kan betyde manglende isolering i kælderloftet. Og hvis man har en uopvarmet kælder, er det en god idé at tjekke isoleringen i gulvet. Den kan være skjult, men man kan ofte finde oplysninger i en energimærkningsrapport eller i tegninger af huset. Alternativt kan man fjerne et lille stykke loftbeklædning i kælderen og måle isoleringens tykkelse. Hvis der er mindre end 50 mm, kan det som regel betale sig at efterisolere.

»Det er igen en følsom sag, om man vil gøre det selv eller have nogen til det. Hvis der er tale om en krybekælder, bør man nok få professionelle til det i tilfælde af, at der skulle opstå skader og komme en forsikringssag ud af det.«

Tjek vinduesruderne

Selvom man ikke har utætte vinduer, kan der sive rigtig meget varme ud eller kulde ind gennem selve ruderne, hvis de ikke er isolerende.

»I 1970’erne var det meget populært at bygge huse med ovenlys-kubler i akryl bare i ét lag. Dem kan der sive rigtig meget varme ud af, og man kan mærke, hvordan det trækker ned på en vinterdag,« siger Søren Draborg, der i det hele taget anbefaler, at man finder ud af, hvilke vinduer man har.

»I mange tilfælde behøver man ikke skifte hele vinduet. Det kan være en god forretning blot at skifte en gammel termorude ud med et energiglas. Her kan solen og varmen udefra godt komme ind, men den varme, man har i rummet, bliver indenfor. Det giver både en økonomisk besparelse, men også en komfortmæssig forbedring. Man kan sætte sin lænestol tættere på vinduet, og man kan bruge hele rummet,« siger Søren Draborg og understreger, at man næsten er nede på en tredejdel af varmetabet ved en ny rude i forhold til en gammeldags type.

»Man kan selv skifte ruderne, hvis man er lidt fiks på fingrene. Der sidder en træliste rundt om ruden, og den skal man pille af, og så kan man ligeså stille tage ruden ud. Dog er det heller ikke så dyrt at få en glarmester til at gøre det, fordi det ikke er svært eller ret tidskrævende.«

Sæt termostater på radiator og gulvvarme

Selv om man har et velisoleret hjem, skal man ifølge Søren Draborg stadig være obs på varmen.

»Der skal være tilstrækkeligt varmt, og ikke mere end det. Man skal finde en passende temperatur i rummet, og den kan man holde ved at få sat termostater på radiatorerne. Når først termostaten er indstillet, holder den temperaturen altid. Man skal ikke skrue op. Så er det også vigtigt, at alle termostater i samme rum er indstillet på samme. Tricket er kun at få den varme ind, der er brug for,« siger Søren Draborg.

Større installationer

Efterhånden har langt de fleste boliger i tæt bebyggede områder fjernevarme. Hvis man derimod bor på landet, har man som regel oliefyr, og det kan være bekosteligt.

»Olie er rigtig dyrt, og hvis man ovenikøbet har et gammelt og ineffektivt oliefyr, kan det virkelig mærkes på varmeregningen. Man kan overveje at skifte fyret til et, der er mere effektivt eller at få lavet jordvarme.«

At få installeret jordvarme kræver dog et vist udeareal, fordi der skal være plads nok til at grave jordslangerne ned.

»Og så er der grænser for, hvor meget varme man kan hive op af en lille grund, men jordvarme på større arealer er et hit. Hvis man har et et meget stort olieforbrug, bør man overveje det.

Det koster mellem 150.000-200.000 kroner at installere, så det kan tage nogle år at tjene ind, men omvendt kan man have lidt bedre samvittighed over for miljøet.«

Solceller kan ligesom jordvarme hjælpe til en bedre samvittighed. De er også eldrevet, og så koster det cirka 50-60.000 kroner at få installeret til et parcelhus på omkring 30-40 kvadratmeter.

»Solvarme er en rigtig god idé, hvis man har en sydvendt tagflade. Så ligger det lige til højrebenet. Man skal dog være opmærksom på, at der kan være en lokalplan, der sætter en stopper for det, eller naboer, der sætter sig imod, fordi solvarmeanlægget kan give genskin,« siger Søren Draborg, der samtidig understreger, at solvarme som regel kun kan betragtes som et supplement.

»Solvarme er godt i halvdelen af året. Om vinteren står det stille, og der må man så bruge traditionel varme som for eksempel fjernvarme. Og så går de fleste efter at have et solvarmeanlæg, der er beregnet til at dække deres varmtvandforbrug, som ikke dækker deres rumopvarmning.«