Nyt køkken, men hvad og hvordan?

Vi er vildt meget i tvivl om, hvordan vi skal indrette vores køkken, og hvilken træsort vi skal vælge, derfor håber vi at kunne få et godt forslag.

Rummet er ca. 5,4 m x 3,4 m. Det eneste dagslys, der kommer ind, er fra skydedøren. Vi har næsten vedtaget, at køleskab og ovn skal indbygges i væggen til værelserne A, da der ikke er for meget vægplads i rummet. Der skal være plads til opvaskemaskine og desuden være spiseplads til fire personer på en eller anden måde?

Opvaskemaskinen og vask skal være ved siden af hinanden. Ved væggen C kunne vi godt tænke os en slags vitrineskab. Vi har desuden talt om evt. at sløjfe den franske dør og lidt af væggen mellem køkken og spisestue B (spisestuen er temmelig mørk), men er ikke helt sikker på, om det er en god ide?

Der kommer så det næste problem. Vi er meget i tvivl om træsorten, kirsebær natur eller hvidpigmenteret eg? Vi har bøgetræsmøbler i stuerne. Bord og skænk i spisestuen skal nok skiftes ud, men i pejsestuen, som er adskilt med spisestue af en halvmur og en dørs bredde, skal møblerne ikke skiftes.

Jeg er lidt bekymret for, at det skal blive en rodet blanding. Har du desuden et forslag til vægfarve? Vi venter spændt på dit forslag.

Venlig hilsen

DHS



  • Som udgangspunkt i dette indretningsforslag har jeg taget jeres oprindelige ideer i betragtning og derefter bygget videre på dem.


For det første, at køleskabet og vægovnen er bygget direkte ind i væggen mod værelserne. Det kræver en lille ombygning i værelserne, men betyder meget for resten af indretningen i køkkenet, da disse to elementer tager en del vægplads, som du selv nævner, og på denne måde åbner op for andre muligheder.

Køleskabet er placeret centralt i forbindelse med spisekrogen og resten af køkkenet, og der er en bordplade at sætte af på, over opvaskemaskinen. Det samme gælder for ovnen. På "halvøen", direkte modsat ovnen, er der vist en halvmur, som er ca. 110-120 cm høj. Denne kan eventuelt sløjfes, og der vil på den måde være endnu bedre muligheder for at stille fra på denne del af bordpladen.

Derudover er køkkenet indrettet, så der ikke er svært tilgængelige hjørneskabe, som tit og ofte ikke bliver udnyttet optimalt og dermed er spild af plads. Skabet i hjørnet i den 90 graders vinkel åbnes ganske enkelt fra den modsatte side - spisekrogen.

Langs den længste del af køkkensektionen er kogepladen og emhætte placeret midt i. Det giver en balance i opstillingen. For at køkkenet ikke skal komme til at virke for overfyldt og plastret til med skabsarrangementer, kan I fx vælge, at I kun vil have overskabe på højre side af emhætten, og på venstre side kan der eventuelt være en eller to hylder, som går til enden af bordet. Det vil virke lettere, og giver mulighed for at ændre "stemningen" efter hvad I vælger at sætte på den åbne hylde(r).

På væg "C" er der vist et 30 cm dybt skab, som kan være et vitrineskab efter jeres ønske. Det kan eventuelt være samme materiale som selve køkkenet, for at føre stilen igennem og gøre det mere enkelt. Skabene kan hænge på væggen, så de visuelt virker lettere og monteret med indvendige lys for at fremhæve effekten.

Spisebordet et placeret foran skydedørene - til haven? Jeg håber at der er plads her, da jeg forestiller mig at dørene åbner fra en af siderne? Bordet er ca. 100 cm i diameter, og her kan med lethed sidde fire personer. Måske vil det være passende med et bord med en kraftig glasplade, og et understel i stål eller jern, som står tungt og godt, men visuelt virker let og luftigt foran det store glasparti.

Der er ingen tvivl om, at der vil komme en del mere lys ind i stuen, hvis I får fjernet de dobbelt franske døre ind til stuen og i stedet laver en større åbning. På tegningen er det vist med nuværende åbning. Da der er en halvmur foran vaskesektionen i køkkenet, vil man heller ikke kunne se direkte ud på et køkkenbord fra stuen, hvis I vælger at lave åbningen større. Det vil nok være en fordel, specielt når I har gæster.

Med hensyn til materialevalg synes jeg, at I skal vælge den lyseste, mest tidløse og klassiske træsort - eg. Netop af de grunde jeg lige har beskrevet. De er begge, eg og kirsebær, fantastisk flotte træsorter, men kirsebær kan virke lidt mørk, og i dette tilfælde vil det være en skam, da der kun er vinduer i den ene ende af rummet.

Farvevalg til væggene vil komme an på, hvad der bliver valgt til bordplader, gulve osv. Men flotte nuancer til hvidpigmenteret eg vil være lys blå samt lys grøn - men endelig i varme nuancer. Som fx NCS 1005-G40Y, som er den grønne, eller NCS 1010-R80B som er den blå. Prøv jer frem med farveprøver, inden I går i gang med at male.

I ønskes helt og lykke med køkkenprojektet.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.