Rod på loftet - rod i livet

Den fejler jo ikke noget, så vi må hellere gemme den i garagen. Nogen kunne jo få brug for den engang, eller måske kan vi sælge den, når vi får tid.

Det er lidt sørgeligt at skulle skille sig af med den, og vi fik den jo også i bryllupsgave, så det kan vi slet ikke tillade os.

Nogenlunde sådan her tænker tusindvis af danskere, når de står med en genstand, som der af den ene eller anden grund ikke længere er plads til på hylderne i stuen.

»Vi har et problem i Vesten: Vi får for meget og rager for meget til os,« siger Nanna Sloth Møller, som er arkitekt og Feng Shui-konsulent hos Kieler Architects.

Hun har gennem de senere år beskæftiget sig med den 4000 år gamle kinesiske indretningsfilosofi, som hun også bruger i sit daglige arbejde med store erhversbyggerier, men også i mindre målstok, hvis hun f.eks. skal hjælpe en kunde med at nyindrette et hjem.

For hende er der ingen tvivl om, at fysisk rod også giver åndeligt rod. For rod påvirker mennesker, også selvom det er skjult på loftet eller i udhuset, hvor man måske ikke kommer hver dag.

»Faktisk er det allerværst med de ting, som ligger langt væk, for vi ved jo godt, de er der, men vi får ikke gjort noget ved dem,« siger hun.

Mange mennesker har svært ved at smide væk. Vi er opdraget til et gemme. Hele vores kultur er bygget på at gemme ting til trange tider.

»Det er især krigsgenerationen, som har svært ved det. De er jo opvokset i en tid, da det var nødvendigt at gemme, men sådan er det ikke længere. Vi er simpelthen blevet overrumplet af overfloden.«

I stedet hober tingene sig op uden at være til gavn. En dag kan man næsten ikke sparke sig ind i garagen eller op gennem loftslemmen. Rodet bliver vores dårlige samvittighed, som i sidste ende kan give os stress.

Er man udstyret med et velassorteret rod, og er man på nippet til at gå amok, har Nanna Sloth Møller nogle helt simple råd til, hvordan man får styr på rodet.

Lav bunker

»Man slipper ikke for at skulle tage stilling til hver enkelt ting, men man kan begynde med at lave forskellige bunker; en til loppemarkedet, en til genbrug, en til skrald og en til senere. Man kan have lige så mange bunker, det er nødvendigt.«

Familien Larsen fra Hørsholm har ikke brugt Feng Shui i deres oprydningsproces, men Nanna Sloth Møller mener, at de har grebet det helt rigtigt an.

»De har været gode til at finde en metode, for man kan umuligt tage stilling til det hele på én gang,« siger hun.

Positiv energi

Man kan også lave en test på sig selv og gå en tur rundt i huset. Tage turen rum for rum og kigge på de ting man har.

»Så skal man mærke efter om det er ting, som gør en glad eller det modsatte,« fortæller Nanna Sloth Møller.

De ting, som bringer dårlige minder frem eller bare er ligegyldige, kan man ligeså godt smide ud. De andre effekter, der gør en glad, er talsmænd for de gode oplevelser. Dem skal man selvfølgelig gemme på.

»Der er jo også mennesker, som samler på noget. Og det er jo o.k. så længe det ikke vokser hele familien over hovedet.«

I Feng Shui taler man om energier, for det er tanken, at alle de ting vi ejer, er noget vi i større eller mindre grad forholder os til og dermed bruger energi på. Rod og bunker af ubrugelige genstande kan ende med at optage alt for meget af den energi, vi bør bruge på de positive ting i livet.

»Ting kan føles som en klods om benet, når først man har fået orden og orden i tankerne, bliver man beslutningsdygtig og åben for nye impulser,« siger Nanna Sloth Møller.

»Det handler om at bygge sin egen energi op.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.