Drømme af træ

Imellem traditionelle rød-gule mursten skyder flere og flere svensk-inspirerede træhuse frem. Maj Ellegård og Mik Bechmann flytter ind i et af dem til oktober. Huset kommer færdigpakket fra Sverige og passer perfekt til en lille familie med vokseværk.

På et stykke bar mark i Voel uden for Silkeborg er luften tyk af drømme.

Maj Ellegård og Mik Bechmann har skrevet kontrakt på grunden, og om cirka fem måneder bliver husdrømmen til virkelighed. Parret venter sit første barn til september, og i stedet for at investere i mursten har de to som mange andre unge valgt at få bygget et hus i træ.

På seks år er antallet af nybyggere, der vælger at bygge i træ, steget med 25 pct., og ifølge Træbranchens Oplysningsråd er tendensen stigende. Langt de fleste nye træhuse - op mod 95 pct. - er typehuse som det, Maj Ellegård og Mik Bechmann har valgt.

Parret, der begge arbejder som skolelærere, har købt den færdige løsning gennem den svenske producent Älvsbyhus. Et hus på 112 kvm. med mulighed for at bygge ud, når der bliver råd til det.

»Vi havde sat et loft på 1,3 mio. kr., men hverken i Århus eller Silkeborg kommer vi langt for de penge. Vi har kigget på alle slags huse - fra det lille bondehus til sølvbryllupshuset i gule sten. Men det endte altså med et typehus fra Sverige, fordi vi synes, vi får mest for pengene her,« fortæller Maj Ellegård.

Huset har en uudnyttet tagetage på 68 kvm., som senere kan inddrages til bolig. Det er blandt andet dét, der gør det eftertragtet blandt unge familier.

»I stedet for at købe et lille parcelhus på 100 kvm., som vi vokser ud af om få år, får vi her mulighed for at udvide pladsen og selv skabe noget. Samtidig er det vigtigt for os, at huset er indflytningsklart, og at vi ikke skal gøre en hel masse arbejde selv, nu da vi skal have barn,« siger den vordende mor.

Pussenusset

Huset er produceret i Sverige og bliver kørt til Danmark i fem sektioner på en lastbil og sat op på én dag. Herefter skal der lægges tagsten, og det indvendige arbejde skal udføres.

»Vi har altid syntes, træhuse var fede. De er hyggelige. Mik og jeg har valgt en jordblå farve til huset, sort tag og hvide vinduer. Jeg har det lidt dobbelt med den der "Pippi Langstrømpe-indgang". På den ene side har jeg altid syntes, det er meget sødt med den svenske stil. Men på den anden side kan det også blive for meget. Derfor har vi valgt en lidt rå farve, for at det ikke skal blive for pussenusset.«

Træhuse har fået skyld for at være svære at vedligeholde og uegnede til det fugtige danske klima. Derfor var Maj Ellegård og Mik Bechmann til at begynde med skeptiske.

»Vi har været mest bekymrede for, om træhuset har den samme holdbarhed som andre huse. Men efter at have rådført os med to forskellige arkitekter er vi ikke nervøse. Det afgørende er, at huset bliver vedligeholdt og malet hvert sjette år.«

På plussiden tæller det, at træhuset har ry for at være nemt at opvarme. Det unge par regner derfor med at spare mange penge på varmeregningen.

Et kompromis

»Vi har haft mange drømme og været gennem mange firmaer, men vi kunne ikke holde byggeriet nede i den pris og samtidig få så meget plads for pengene andre steder. Så kan det godt være, vi ikke lige får vores drømmekøkken i første omgang,« siger Maj Ellegård og henviser til, at det koster ekstra, hver gang man vælger en anden løsning end den, der er standard hos Älvsbyhus.

»Hvis vi skal bo her i de næste 15 år, så kan vi altid lave det om. Men der er helt sikkert nogle ting ved standardhuset, som jeg ikke bryder mig om. For eksempel tapeterne, hvor man kan se samlingerne. Det er hele tiden et kompromis - hvis jeg selv skulle have tegnet huset, ville jeg have valgt enten et glat loft eller et træloft, men vi får pladelofter af træ. Og så er der laminat i bryggers og badeværelse, det ville jeg nok heller ikke selv have valgt.«

Maj Ellegård har termin den 22. september. Til den tid skulle fundamentet gerne være støbt og håndværkerne i fuld gang med den sidste finish, så den lille familie kan rykke ind den 1. oktober.

eva.andersen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.