Fortsæt til indhold
Bolig

Se, hvor solcellerne befinder sig

Danskerne køber solcelleanlæg som aldrig før, og særlig én landsdel er vilde med solceller.

Rikke Berg Fieschi, bolius.dk

Antallet af solcelleanlæg er eksploderet i 2012, og især i løbet af denne sommer er danskerne gået amok i indkøb af solceller.

Særligt midtjyderne markerer sig som de helt store solcelleentusiaster og indtager fire ud af fem pladser i top 5 over byer med flest solceller.

SE TEMASIDE OM SOLCELLER

Voldsom vækst i solceller i 2012

Ifølge tal fra Energinet .dk er der nu registreret 20.623 solcelleanlæg i Danmark, siden det første anlæg blev registreret i 1970, og hele 16.996 af anlæggene er registreret i år.

LÆS OGSÅ: Sådan styrer du uden om dårlige solceller

Flest nye solceller i Skive

Top 5 over kommuner (postnumre) med flest solceller ser ifølge Energinet.dk sådan ud:

1. Fredericia 486 anlæg

2. Skive 340 anlæg

3. Silkeborg 332 anlæg

4. Viborg 260 anlæg

5. Horsens 243 anlæg

På listen er det Fredericia, der fører, men Energinet.dk vurderer, at det er en fejl, og at Fredericia skal rykke en del pladser ned ad listen. Derfor er det reelt Skive, der ligger på førstepladsen.

Se hele listen over antallet af solcelleanlæg fordelt på postnumre her.

Derfor elsker jyderne solceller

Ifølge Energinet.dk’s opgørelse er hele 16 ud af de 20 byer med flest solceller, jyske.

At specielt jyderne er så glade for solceller kan skyldes deres næse for en god handel. Det forklarer Anne Glad, livsstilsekspert og strategisk direktør i reklamebureauet Envision til jv.dk

- Jyderne er sindige forbrugere, som gerne vil gøre en god handel. Og i den grønne energis vækst er der penge at spare, siger hun til JydskeVestkysten.

LÆS OGSÅ: Lån til solcelleanlæg koster dig – ingenting!

Solcellernes jyske popularitet kan dog også hænge sammen med forskelle i lokalplaner ligesom leverandørerne spiller ind, skriver jv.dk.