Design er både fysisk og sanseligt

Indretningsguruen Ilse Crawford er vokset op i England med en dansk mor og en canadisk far. Hendes mormor var fra Færøerne, og hun føler sine nordiske rødder meget stærkt i alt, hvad hun laver, fortæller hun til Living i Milano.

Ilse Crawford tror på, at design kan påvirke den måde, vi føler og opfører os på. Ved at følge de skiftende tider og værdier såvel som ting, der ikke forandrer sig, kan design forme den måde, hvorpå vi lever og arbejder. Det er den tankegang, der ligger bag hendes design, og som hun udvikler sammen med den næste generation af designere som afdelingsleder ved Design Academy Eindhoven. Når Ilse Crawfords nye kollektion for Georg Jensen indeholder helt almindelige objekter som vaser, skåle, kander og små beholdere, så er det en hyldest til hverdagen. Det er vigtigt at behandle hverdagsting med respekt. »Jeg er selv slem til at smide mine nøgler væk, og ideen om at have et specielt sted at lægge dem, eller en speciel kop til morgenteen er med til at skabe hverdagsrutiner og indramme hverdagens øjeblikke,« mener hun.

Redaktør på Elle Decoration


Ilse Crawford var ikke særlig kendt i Danmark, da Georg Jensen valgte at lade hende stå for deres nye, internationale satsning, Ilse Kollektionen. Men i udlandet har den dygtige brite forlængst slået sit navn fast som én af dem, man bør kende. Som chefredaktør på den engelske Elle Decoration i ni år har hun været med til at sætte sit præg på engelsk stil. Og når vi så fortæller, at hun har stået bag indretningen af nogle af verdens mest kendte boutique hoteller som for eksempel Soho House New York - kendt fra Sex and the City - og det spritnye Ett Hem i Stockholm, så dæmrer det for nogen. Derfor var Ilse Crawford eftertraget i år under møbelmessen i Milano, hvor hun både skulle præsentere sin Ilse Kollektion, åbne Hallingdal udstilling for Kvadrat og holde forelæsning om Designskolen i Eindhoven, hvor hun er afdelingsleder.

Dansk mor


Living i Milano har fået en halv time med Ilse Crawford, der allerede er en time forsinket i forhold til planen. Hun er tydeligt udmattet, har været i gang hele dagen med interviews i Jil Sanders Showroom og sidder på en stol i en vinduesniche, iført en hel enkel og nobel, cremefarvet strikkjole. Rundt om os står design og kunst, lavet med danske Kvadrats Hallingdal stof. To af værkerne har Ilse Crawford udvalgt i sin egenskab af medkurator for udstillingen. Om det er de inspirerende omgivelser er svært at sige, men snart kommer vi ind på Ilse Crawfords danske baggrund. Hendes mor var dansk, og hun mener selv, at hendes opvækst var meget præget af det. At man hygger sig sammen, og at tingene og indretningen kan skabe en vis varme og hygge i rummet og skabe kontakt mellem mennesker. »Det er helt sikkert noget, jeg identificerer mig med,« siger hun. Ilse Crawford har for eksemepl valgt at bruge ædle metaller som sølv og kobber i sin kollektion for Georg Jensen, selv om man i dag forbinder firmaets interiørlinje med stål. »Men går man tilbage i historien, brugte man de ædle metaller. Når man gik i gaderne, var der dørhåndtag af messing og skilte af kobber. Gryder og kedler var ofte af kobber, og på én eller anden måde følte jeg det vigtigt at bringe disse metaller tilbage i kollektionen. Stål er lidt køligt. Det er smukt, men koldt.«

Giv Mama et knus


Inden Ilse Crawford gik i gang med opgaven for Georg Jensen, havde hun været på jagt i de gamle arkiver for at kunne relatere sig til historien, men hvad der var mere vigtigt, understreger hun, var de mange besøg på smedeværkstedet, hvor hun kunne indsnuse håndværket og se, hvilke former der gjorde en forskel. »Det er forståelsen for håndværket, men også fysikaliteten, som er vigtig. Jeg talte med Jesper, som sad og hamrede, og han fortalte, at alle på værkstedet var vilde med Mama-vasen, fordi man kunne omfavne den og give den et knus. Det fortæller perfekt, hvad jeg mener. Det er en meget fysisk ting. Og du kan se det som en menneskelig gestus, om du vil,« indleder hun vores snak. Og det med mennesker betyder meget for Ilse Crawford, står der i den pressemeddelelse, som Georg Jensen har udsendt i forbindelse med præsentationen af Ilse Kollektionen. Ilse Crawford er fascineret af det, som driver os, bringer os sammen og får os til at føle os levende.

Design rammer livet ind


Og sådan er det med design. Det skaber rammer for menneskelig udfoldelse lige fra de største bygninger til de mindste ting. »Det er noget af det, som fascinerer mig ved design. Hvordan det indvirker på vores måde at optræde på. På vores kontor har vi for eksempel et meget dejligt køkken, og hver morgen, når folk møder ind, så samles de i køkkenet. Sådan kan man virkelig ændre på folks vaner ved at skabe nye rammer. Det er noget, man kunne bruge mere bevidst og lægge større vægt på.« De små beholdere i kobber og messing kan meget vel få plads i badeværelset. Her kan man lægge sine smykker om aftenen, inden man går i seng. Eller inden man skal i bad. »Her i Vesteuropa bruger vi vort badeværelse så koldt og upersonligt. Fem minutter under bruseren, og det er det. Hvor man andre steder i verden har baderitualer, som kræver tid og fordybelse. Det tidspunkt, hvor du går fra drømmen over i vågen tilstand, er en vigtig fase, som fortjener smukke ting.«

Rum til at mødes


For Ilse Crawford begynder al design med mennesket. Derfor begynder hun altid med iagttagelse. Hvad enten det drejer sig om at indrette kontorer, hoteller eller designe vaser, så indledes processen med at studere de mennesker, der skal bruge det. »Måske er det en selvfølge, at gulve er noget, man går og står på. Men faktisk er der meget få gulve, man står godt på. Derfor er det at lave en bygning også at analysere folks måde at møde verden fysisk på. Den måde, vi sanser vore omgivelser på. Ligesom dyrene gør. Det burde være helt åbenlyst, men det er det oftest ikke. Hvis man gjorde det, ville det gøre tilværelsen meget lettere for folk«, mener hun og giver et eksempel: »Vi har lige indrettet kontorer for et firma, som bredte sig over tre etager. De havde et kopirum, som blev meget brugt, og der mødtes folk. Men vi nedbrød grænserne mellem kontorer og opholdsrum og sørgede for, at der kom både mænd og kvinder på samme etage, så det blev lettere for folk at mødes. Det var et firma, hvor man var blevet så vant til at emaile, at man også sendte emails til folk, man sad ti skridt fra, og det skulle stoppes. Vi måtte skabe rum til at mødes.«

Opfandt selv sit job


På den måde adskiller Ilse Studio sig fra mange andre designbureauer, mener hun. »For os kommer æstetikken altid til sidst. Vi begynder med at analysere fakta og finde frem til sjælen. Først da kommer æstetikken som det tredimentionelle sprog, der skal udtrykke sjælen. Det er noget, jeg har lært af min far, der var kommunist. Han lærte mig, at man aldrig skal tage noget for givet, men altid undersøge fakta. Så vil man blive overrasket over, hvor mange gange tingene ikke er, som man troede, de var.« Tror du, det er en speciel kvindelig indgang til design? »Det har jeg netop haft en diskusion med min veninde Alice om. For kvinder er nok mere socialiserede, men hvad, der har været endnu mere vigtigt, er nok, at vi har været nødt til at finde vore egne veje uden om det eksisterende. De jobbeskrivelser, vi har måttet opfinde. Jeg har for eksempel designet mit eget job, hvor mange mænd bare er gået ind i systemet. Jeg er for eksempel designer, men jeg skriver også, underviser, holder foredrag og er kreativ. Mange mænd går meget mere målrettet efter de job, der allerede findes, og bygger høje bygninger, fordi de kan. Det har jeg aldrig lært! Og det sjove er, at den mest interessante udvikling af design i øjeblikket befinder sig uden for de definerede områder, der, hvor kvinderne befinder sig.«

Draget mod nordisk kultur


Et andet område, som Ilse Crawford har haft succes med, er at skabe brand-identiteter. Seneste rådgivning omfatter arbejde for Marks and Spencer, Compass for Royal Academy of Art, Dulux, Shorefast Foundation og Fogo Island, Newfoundland. Også her har det enkelte individ magt. »Jeg tror grundlæggende, at hvis et brand ikke appellerer til dig, så appellerer det ikke til mange. Jeg tror på, at det er mere interessant, hvad individer mener. Man kan tale med en masse individer, men hvis man omformer det til data, få taber man nuancerne. Selvfølgelig har man også behov for data, men du skal hele tiden have det enkelte individ i baghovedet.« Ilse Crawfords far er canadier. Hendes mormor var en færøsk fiskerkone og en hård nød. Hun er opdraget af sin danske mor i England, er gift med en colombianer og arbejder i Holland. »I dag er alle et mix af mange ting. Jeg tror faktisk, at jeg mest er draget mod de nordiske kulturer. Den måde, jeg er blevet opdraget på, er typisk dansk, for i modsætning til mine engelske venners, så var mit hjem altid åbent for alle. Et socialdemokratisk hjem. I England er man enten Conservative eller Labour, men min far var en canadisk liberal, og jeg tror, det har smittet en del af på mig. I England vil man gerne sætte folk i bås. Det gør man ikke i Danmark, og det føler jeg heller ikke behov for.«

Med mor til hestevæddeløb


Ilse Crawford var blot 17 år gammel, da hendes mor døde efter at have haft cancer i fem år. »Det, jeg husker hende bedst for, var hendes fascination af hestevæddeløb. Vi var hele tiden til hestevæddeløb, så når jeg tænker på hende, kan jeg næsten fornemme lugten af heste og jord,« fortæller hun. Men der er også noget fra moderen i den nye kollektion for Georg Jensen, åbenbarer hun. Hvert objekt er designet med henblik på en bestemt funktion, men kan sagtens bruges individuelt af alle til lige netop deres hverdagsrutiner. Og gøre rutinerne i hverdagen til betydningsfulde øjeblikke. »Ligegyldigt hvordan de bruges, så vil tingene bringe lidt dansk hygge ind i dit liv,« kommer det fra en travl Ilse Crawford, der allerede er på vej til næste aftale.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.