Støjgener

GØR DET SELV Jeg har store problemer med støj fra naboens lejlighed, hvis køkken ligger lige op ad mit soveværelse.

Naboen er ikke en bølle, der larmer, men skillevæggen er så dårligt isoleret, at jeg kan høre, hvor mange stykker køkkenrulle naboen bruger ad gangen. Ejendommen er fra 1950. Har De et forslag til, hvordan jeg kan forsøge at dæmpe genen, da ejendommens administrator ikke ønsker at medvirke til at afhjælpe problemet?



Med venlig hilsen



En læser, der ønskerat være anonymfor ikke at skabeyderligere mislyde.

SVAR:



Jeg vil anbefale, at De kontakter en byggesagkyndig for at få konstateret, om lydene forplanter sig via ventilationsskakter eller fælles rør, eller om lydene kommer direkte gennem væggen. Støj trænger igennem selv de mindste revner og sprækker, så alt skal tætnes. Derefter kan man opføre en såkaldt forsatsvæg. Forsatsvæggen bygges udenpå den eksisterende væg. Den består af to lag gipsplader på et stålskelet. Der skal være et hulrum mellem den nye og den gamle væg, hvor der skal isoleres. Der skal være plads til mindst 10 centimeter isolering; jo mere isolering, desto større effekt. Den nye væg må ikke komme i berøring med den gamle væg og skal spartles grundigt i alle samlinger og tætnes mod gulvet og loftet. Der findes ingen lovgivning, der omfatter støjgrænser i ældre bebyggelse, men man kan via et medlemskab i Lejernes Lands Organisation få hjælp og vejledning.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen