Herskabslejlighed i baggården

De færreste tænker over, at der bag butiksfascaderne i den historiske del af Københavns indre by gemmer sig de skønneste lejligheder med gårdhaver og en stilhed, der minder om skovens dybe, stille ro. Legepladser, boldbaner og grønne arealer har erstattet gamle, forfaldne baghuse, som byfornyelsesselskaberne rev ned for 30 år siden.

Og her, bag en vidtrækkende, gammel kastanje, der overlevede bulldozerne, bor direktøren i møbeldesignfirmaet DJOB Monatanagroup, Joakim Lassen. I et af de få baghuse, som var bevaringsværdige og fik lov til at blive stående.

Joakim Lassen flyttede ind i baggården for 23 år siden som lejer. Han havde været i erhvervspraktik hos en arkitekt i byfornyelsesselskabet og fik det kloge råd at skrive sig på venteliste til de attraktive lejligheder. Siden er de blevet til ejerlejligheder, og selv om han ofte har tænkt, at det nok var tid at flytte i noget større uden for byen, kan han ikke løsrive sig. Da han sidste år fik mulighed for at flytte en etage op i en større lejlighed uden for kastanjens skygge, var han ikke i tvivl.

»Det var nogle fremsynede mennesker, der byfornyede dengang. Man indså, at det var nødvendigt med plads, lys og luft, hvis man skulle holde på københavnerne - også efter de var færdige med at læse og uddanne sig. Jeg var aldrig blevet boende, hvis gården ikke havde været så god for børnene,« siger Joakim Lassen, der er deltidsfar til Sofie og Katinka på 15 og 10 år.

Lys og lethed

Joakim Lassen var så heldig, at den forrige ejer netop var i gang med at renovere køkken og bad, da han blev nødt til at sælge. Derfor var Joakim Lassen selv med på sidelinjen og har fået de to rum i den stil, som han godt kan lide. Efter en afhøvling og oliering af stuernes sildebensparket, maling af vægge og træværk og en indsats i kaminen var lejligheden parat til indflytning.

Lejligheden virker større end de 120 kvm, den er angivet til, fordi der ikke er spildplads i form af gangareal. Inden moderniseringen af køkken og bad, var de to rum adskilt af en lille gang, som nu er fjernet, så der i stedet er blevet fri passage mellem stue og køkken og på den måde mere lys og større lethed.

»Palævinduerne var med enkeltglas, og jeg har valgt at få Optoglas sat på. Det er en genial løsning, som man bruger blandt andet til fredede ejendomme med sprossede ruder, fordi det er umuligt at se, at der er dobbeltglas. Og de tager ikke lys, som forsatsvinduer kan gøre,« fortæller Joakim Lassen.

Et hjem skal bruges

Indretningen af Joakim Lassens lejlighed er som én lang fortælling. Alt i lejligheden har en betydning for dem, der bor her. Og kender man først den, kender man også indehaveren meget bedre. Joakim Lassens hjem er et hjem, man har lov til at bruge. Her er ikke fyldt med regler, men med hensyn til hinanden. Han lægger vægt på, at børnene kan have kammerater med hjem, og det har de i vid udstrækning - hvilket naturligvis slider på tingene.

»Jeg er selv vokset op i et åbent hjem, og det ønsker jeg også, at mine børn skal. Så har jeg til gengæld altid anskaffet mig møbler af en god kvalitet, så de kan tåle at blive brugt,« understreger han.

Arvestykkerne

Joakim Lassen har flere arvestykker, som betyder meget for ham. Hans mors familie er Fritz-Hansen fra Allerød, og han er derfor vokset op med moderne danske møbler, der i dag er samleobjekter for feinschmeckere. Faderen er Peter J. Lassen, ejer af Montana, og hans aner er kunstnerslægt. Tipoldefaderen er således den berømte guldaldermaler P.C. Skovgaard, og på væggene hænger flere raderinger og tegninger, som stammer fra hans berømte kunstnersønner, Joakim og Niels Skovgaard. Men Joakim Lassens hjem afspejler også den nutidige kunst, hvor vennen Marco Evaristti dominerer med både maleri og skulptur. I stuen fanges man øjeblikkeligt af et kæmpe maleri, der forestiller revolutionshelten Che Guevara på dødslejet med sine bødler omkring sig. De bærer masker, fordi det ifølge Evaristti i virkeligheden ikke var de bolivianske soldater, der dræbte Guevara, men en større konspiration med CIA indblandet.

Ved siden af kaminen står en sølvskulptur med to babyer på vej op ad en stige, også et af Evaristtis værker. Katinka har en miniaturestige, som hun fik af kunstneren i gave, da hun selv var på vej op ad berømmelsens stige og deltog i børnenes MGP!

På Sofies værelse hænger et mandshøjt maleri af maleren Claus Carstensen, der også er repræsenteret i køkkenet med originalen til DJOB's dekorerede konferencebord "Monkey Business". Og på toilettet hænger et fotografi, taget af Evaristti. Det viser Joakim Lassen bagfra, mens han forretter sin nødtørft i sneen på Mont Blanc, hvortil han ledsagede Evaristti på anden del af kunsttrilologien Pink State. Om kort tid tager han med Evaristti til Sahara, hvor sidste del af Pink State finder sted.

»At arbejde sammen med kunstnere inspirerer mig til at søge nye grænser og finde nye synsvinkler på de opgaver og problemer, jeg forholder mig til i min hverdag,« siger Joakim Lassen.