En stræben efter forskellighed

Chile er som vinland gået ind i en ny fase. Efter i en årrække at have domineret markedet for prisbillige konsumvine, ønsker man nu at positionere sig som et land med forskellige identiteter på forskellige steder, det som franskmændene kalder terroir.

Leyda Valley

Selvfølgelig er der også en Avis bil-udlejning i Santiagos hede lufthavn. Den ligger lige ved siden af konkurrenten Hertz, som indirekte har forårsaget et slogan; mens Hertz er number one for everyone, så siger Avis: We try harder.

Når man er nummer to, må man stræbe, og vinlandet Chile har i en periode været nummer to. Lettere sensationelt placerede landet sig en overgang på en andenplads på listen over vinlandenes markedsandele i Danmark. Kun overgået af stakkels Frankrig, for hvem det går tilbage år for år, men foran lande som Spanien og Italien.

En succes, javel, men tallene snyder. Chile sælger masser af vin, men ikke til den gruppe af mennesker, som interesserer sig for vin. Som skriver om det, taler om det, smager på det, hylder den ædle druesaft på blogs og i bøger og uddeler stjerner og points, så det er en lyst. Alle ved, hvad en barolo er, men hvem kan nævne de vigtigste områder i Chile endsige definere en forskel på dem?

Nej, vel?

Kunne Chile så ikke være ligeglad og grine hele vejen til banken?

Langt fra. Konkurrencen på konsummarkedet er benhård, og der konkurreres på pris, for der er for meget vin og færre og færre, der gider drikke det. Samtidig har interessen for bedre vine aldrig været større end i dag, og læg dertil de kommercielle muligheder, der ligger i det gode omdømme.

Frasagn om store vinoplevelser, myter og fortællinger kan omsættes i kolde kontanter, hvis man som f.eks. franske Guigal kan få verden til at falde i svime over nogle få tusinde flasker af den absolutte topvin og så sælge fire-fem millioner generisk Cotes-du-Rhône i genskæret fra berømmelsen.

Så nu vil Chile også være med på markedet for seriøs vin. Selvfølgelig er de altdominerende spillere stadig masseproducenterne, men der er skiftet gear i avantgarden, og de er begyndt på det lange seje træk, det bliver, at ændre Chiles omdømme. Ofte finansieret af de selv samme masseproducenter, som har lugtet lunten og investerer på livet løs i den nye bølge.

Et legemliggjort eksempel støder jeg på allerede på turens første dag, hvor vi besøger Matestic i kølige San Antonio Valley, der som terroir ser ud til at blive en væsentlig faktor i Chiles nye stræben. Daglig leder på stedet viser sig at være Don Alfonso, som jeg husker fra for fem år siden, da jeg sidst besøgte landet.

Dengang var han - som medlem af en af Chiles rigeste familier med en ejerandel på 45 procent - leder af giganten Undurraga, hvis millioner og atter millioner af flasker også finder vej til Danmark. Men nu har familien solgt, og Don A. (som slet ikke opfører sig som en Don, men tværtimod er den venligste mand, man kan forestille sig) bestyrer en lille butik, der for nærværende har en årlig produktion på 6.000 flasker - et sensationelt lille vineri i chilensk sammenhæng.

Hobbyvirksomhed


Det kan dog også kun lade sig gøre, fordi ejeren, Don A.s svigerfar, er en af Chiles absolut største jordbesiddere, hvad der vil sige ikke så lidt.

Han lever op til det gamle ord om, at man for at skabe sig en lille formue i vinbranchen skal begynde med en stor. Den har han, derfor kan han tillade sig lidt fædrelandsnyttig hobbyvirksomhed med at opdyrke den del af de 15.000 hektar, han ejer herude, og bygge et pænt lille vinhus dertil.

De 120 hektar er udlagt til vin, heraf indgår de 30 hektar i Matestics egen produktion. Større er det ikke, så vi er nede i europæiske størrelser.

Vinene er også anderledes. De er forlenet med en kølighed, man normalt slet ikke forbinder med Chile. Især synes syrah-druen at trives herude i det nye vinland, ligesom den traditionelle chilenske succes, sauvignon blanc, finder et nyt og mere mineralsk og spændstigt udtryk her lige på grænsen til Casablanca Valley.

De nye muligheder bliver endnu mere tydelige næsten helt ude ved kysten, hvor vi støder på et af Chiles mest spændende vinhuse lige nu.

Chile er et særligt land at se til. Det strækker sig som en lang, smal tange helt ude ved Sydamerikas kyst med Stillehavet mod vest og Andesbjergene mod øst. Mod nord er der ørken, mod syd er der det bitterligt kolde antarktiske hav. Fra den østlige til den vestlige grænse er der i gennemsnit kun 180 kilometer, mens landet fra nord til syd strækker sig over mere end 4.300 kilometer.

Vinøst er bevægelsen øst-vest mere interessant og væsentligere end nord-syd. Selvfølgelig skinner solen meget i Chile, men her er ikke så varmt alle steder, som man skulle tro. Mod øst køles og fugtes luften af havet, særligt af vindene fra den iskolde Humboldtstrøm, mod vest strømmer kold luft ned fra Andesbjergene. Begge steder er dagen typisk varm og natten kold med ofte ekstreme temperaturforskelle mellem de to.

Kun midt i landet bager solen uforstyrret, ofte på ganske rig jord, der skaber den masseproduktion af cabernet sauvignon, landet er kendt for.

Huset ved kysten hedder Casa Marin og ledes af en egenrådig dame, Maria Luz Marin, der trodsede en del forbud for at få lov at plante vinmarker her helt ude ved havet. Hun ryddede noget fredet skov i bevidstheden om, at det er nemmere at få tilgivelse end tilladelse, nu hyldes hun for sit pionerarbejde, for hendes vin er et dementi af klichéen om de chilenske marmeladevine.

Prisen er også en anden, og der er også en del af Maria Luz' lokale kolleger, der mener, at hun sætter den for højt, Chiles almindelige ry taget i betragtning.

Men Maria Luz dyrker ikke cabernet sauvignon. Tværtimod laver hun den måske foreløbig bedste pinot noir i Chile, denne besværlige drue, der er så mange vinmageres ulykkelige kærlighed ikke mindst i Chile, hvor så mange insisterer på at lave så gumpetunge udgaver, at det nærmest er syndigt.

Hun laver enkeltmarks sauvignon blanc, og hun er for nylig begyndt at arbejde med syrah på et tre hektar stort parcel, som tegner lovende.

Casa Marins første marker blev plantet i 1999, så man er først lige begyndt, og det kan kun blive bedre, som man kan sige det om Chiles nye vine i almindelighed.

Noget er i gære.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.