Møbelfirma vil sikre møbler mod tyveri

<p>Politiet har længe efterlyst, at designermøbler får serienumre, som man kender det fra cyklernes stelnummer.</p>

Artiklens øverste billede
Møbelfirmaet Fritz Hansen overvejer nu at give alle møbler et serienummer. Foto: Piotr & Co.

Først ville møbelfirmaet Fritz Hansen kun beskytte eksklusive møbler. Nu forlyder det, at alle møbler vil få et stelnummer, skriver dagbladet Børsen onsdag.

»Et serienummer ville have stor betydning for vores efterforskning. Så ville vi have noget konkret at forholde os til, så vi undgår, at sagerne falder til jorden,« siger kriminalassistent i Midt- og Vestsjællands Politi Carsten Andersen, der så sent som mandags fik en ny sag om designertyveri, til Børsen.

Han har selv efterforsket flere af sådanne sager, og én ting er stort set sikkert hver eneste gang: Sagerne er nærmest umulige at opklare. Møblerne forsvinder nemlig som dug for solen, og det får opklaringsprocenten til at dykke gevaldigt, og når det alligevel lykkedes for politiet at finde frem til designertyven, så er det meget svært at bevise, at tyven rent faktisk ligger inde med tyvekosterne, skriver Børsen.

Kilde: Børsen

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen