Stram i betrækket

Møbelklassikere - eller arvestykker - får nye klæder på i Trine Bøgh Petersens butik. Der er gang i ompolstringen, og det er især unge, der gerne vil give udslidte møbler nyt liv.

Husholdnings-yoga er digteren Dan Turells betegnelse for husligt arbejde som opvask, støvsugning og vinduespudsning. Men det er ikke kun hjemlige sysler, der tillader tankerne at svæve ud i rummet i tibetansk meditation, mens hænderne arbejder. Faget møbelpolstring passer sådan set også ind under begrebet.

Det kan den 31-årige Trine Bøgh Petersen tale med om. Hun kender vigtigheden af at være velpolstret - hvis man altså er en sofa. Der er ikke meget Zen over hende, men der er stilhed og koncentration i en inæsefaldende duft af nye møbler i hendes arbejdende værksted i butikken "Bopa Møbelpolstring" i Viborggade på Østerbro i København.

Hun blev selvstændig sidste år midt i det boom, der har fokus på originale klassiske design-møbler, som har skabt et stigende behov for møbelpolstring. Især de unge er vilde med at få ombetrukket og genoprettet arkitekttegnede håndlavede møbler for på den måde at få et smukt møbel, der ikke er et fabriksprodukt.

Loppefund

De mest populære møbel-ikoner er Børge Mogensens og Arne Jacobsens stole, loppemarkedsfund, genbrug eller arvestykker i familien. Hendes svendestykke var en øreklapstol, men hun har da også lavet Wegners berømte "Bamsestol". De gamle danske møbelarkitekter giver hende smør på brødet, men ikke i tykke lag, for møbelpolstring kan koste folk en krig.

Hårdt fysisk arbejde

Trine Bøgh Petersen har indrettet sig med hæve-sænkebord og sære maskiner, der ligner noget fra Julemandens Værksted.

»Det er hårdt fysisk arbejde, nu forstår jeg bedre, at folk, der arbejdede i marken før i tiden, kun blev 45 år,« siger pigen, der fordyber sig i sit arbejde og kan det på rygraden. »Det er skønt at bygge en sofa eller en stol op fra bunden,« understreger hun med et blik hen på svigerfars 19 centimer høje hjemmelavede lænestol, der ligner enhver stresset bamses drøm om en hyggestol.

Men hvorfor er mange møbler så tunge at flytte rundt med?

Svaret findes på hendes værksted, "divaneseren" er nemlig ofte fuld af hamp og andre naturmaterialer fra stald og mark, og Prinsessen på Ærten ville nok straks kunne mærke, at man også sidder på hår fra heste og svin.

Med fremmede øjne er det sjovt at se møblernes "undertøj". For et moderne menneske, der er vant til, at varer ankommer i færdig tilstand, er det næsten uhyggeligt at se en professionel møbelpolstrer slagte en stol og forny den, for når Trine Bøgh Petersen sprætter møblerne op, vælter "indvoldene" ud på gulvet.

Snøregarn og hamp

En stol eller sofa er inderst inde bygget op af fjedre, der med gammeldags snøregarn holdes sammen og spændes op i grupper ved hjælp af gjorder, meget stærke bånd af hamp. Hen over "lagkagen" spændes et stykke hessian, hvorpå der opbygges en facon, som formes og kantes med palmefibre og blår, en slags filtret hamp. Kanterne syes sammen med noget, der ligner "palme-skæg", og ujævnhederne jævnes med krølhår fra heste og grise, et meget elastisk naturstof, som står i store hvide sække på værkstedet.

Der sluttes af med stout og vat, inden der betrækkes, man kan også bruge luksusmaterialer som dun og fjer, som ofte findes i løse hynder og puder. I det hele taget er stole og sofaer ofte bygget op af dyre og sjældne råmaterialer, som ikke ligefrem flyder rundt omkring på gadehjørnerne, og under Anden Verdenskrig måtte man i stedet ty til tang og træuld.

I Trine Bøgh Petersens verden er "skum" et bandeord: »Der er folk, som selv åbner deres stole og fylder dem op med skum og skumgummi, efter mine begreber er det vanrøgt af møbler, men o.k., det kan godt forsvares. I dag er der mange nye materialer, der går under betegnelsen skum, og i nyere kvalitetsmøbler er der ofte tale om et blandingsprodukt. Faktisk arbejder jeg i dag en del i skum, som jo bare skal betrækkes, men det er ikke noget, jeg er oplært til, for mig er det bedste at genoprette et gammelt ædelt møbel, det er en udfordring.«

Kreativt barn

Hun er født i Nykøbing Sjælland, og som stor pige gik hun bestemt ikke og længtes efter at blive møbelpolstrer: »Jeg vidste ikke engang, at der fandtes sådan et fag, for jeg troede møbler kom fra en fabrik. Jeg var et kreativt barn, der strikkede og syede, og selv om jeg ikke er nogen bogorm, tog jeg studentereksamen i 1994, men efter gymnasiet var det umuligt at få en læreplads som skrædder. Da min mor faldt over en artikel om møbelpolstring i et boligblad, fik jeg lov til at snuse til faget hos en møbelpolstrer, det var sjovt, det fag ville jeg gerne lære.«

Men hun var nødt til at tage sagen i egen hånd. Ret håndfast endda. Hun tog nemlig toget til København og gik lige ind til "Lysberg, Hansen & Therp" i Bredgade, for dette eksklusive møbelhus, var det eneste, hun kendte, der sælger håndlavede møbler:

»De havde ikke brug for en lærling, men ekspedienten ringede til møbelpolstrer Mette Palsteen i Classensgade og sagde, at han stod med en sød pige, der ville i gang. Jeg tog straks hen på hendes værksted, og efter 14 dages prøve lavede vi lærekontrakt. Nej, det var ingen omvæltning at flytte til hovedstaden, for i gymnasiet havde jeg været udvekslingsstudent i Adelaide i Australien. Det var en blanding af eventyrlængsel og træthed af bøger, at jeg ville langt væk, for det var svært at være et hjemmebarn, der altid hang i mors skørter.«

Den fireårige uddannelses største udfordring var de i alt 50 ugers skoleophold i Skive, begyndende med 20 ugers ophold, men der var intet valg. Teknisk Skole i Skive er den eneste med uddannelse af møbelpolstrere på menukortet, men hun lærte mest hjemme hos mester i København.

»På skolen var de andre meget misundelige over, at min mester gav mig lov til at prøve det hele, og hen ad vejen fandt jeg ud af, at jeg var meget længere fremme end dem, jeg gik i klasse med. Mester smed mig jo ud i alle mulige opgaver i stedet for at jeg skulle sidde og sy havehynder eller hive gammelt stof af møbler, som mange andre lærlinge gjorde,« siger hun, vel vidende, at hendes lærested i København lå i et borgerligt kvarter med rige traditioner for håndlavede kvalitetsmøbler.

En god kemi

Hun understreger vigtigheden af en god kemi mellem mester og lærling: »Vi faldt i hak, jeg lærte både det traditionelle og det moderne, og Mette Palsteen var glad for, at jeg kun skulle have tingene at vide én gang, jeg vidste altid, hvad hun mente, eftersom vi tænker ens. Det er det pragtfulde ved mesterlære.«

Siden hun blev færdig som møbelpolstrer har Trine Bøgh Petersen kortvarigt været ansat som svend, men hun føler, at hun er født til at have foden under eget bord. Hendes kunder er meget forskellige, i alle aldersgrupper og socialgrupper, men hun bliver ikke fed af møbelpolstring, som har gode perioder i foråret, når lyset kommer ind i stuerne, og i tiden op til jul. Som noget nyt sælger hun gavekort til jul, bryllupper og andre familiebegivenheder, så folk kan købe et bidrag til en ompolstring.

På hjemmebane

Nogle kunder medbringer deres eget stof, som de f.eks. har købt i udlandet, og i princippet er Trine Bøgh Petersen til det hele, men der er begrænsninger: »Jeg har ikke armkræfter nok til at betrække "Ægget" og "Svanen" med læder.«

Hun er på hjemmebane i afdelingen for tekstiler, som hun også sælger separat til folk, der vil prøve ombetrækningens kunst selv. Der er især gang i møbelstoffer fra designværksteder som "Kvadrat", "Gabriel" og "Vævergården", men på hendes hylder er der alt fra det mest konservative "mormor-stof" til de nye flabede designs i retro-mønstre og farver, der skriger til himlen. Og hun ville ønske, at danskere i højere grad turde kaste sig ud i farveorgier som englændere og franskmænd.

»Vi holder vi os til diskrete beige og grå farver, som kan spragles op med puder i pang-farver.«

Hendes eneste problem er sammenstødet mellem privatliv og virksomhed, for det kan virke cowboy-agtigt hårdt for en ung kvinde at være forretningsdrivende: »Min mand læser til arkitekt med speciale i bæredygtigt byggeri, vores datter er tre år og vil gerne være storesøster, men hvordan skal vi få råd og tid til at få flere

børn? «

bopapolstring.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen