Fremtidens puderum

Mette Østberg har skabt et nytænkende og mobilt møbel til børn, der får voksne til at ønske, de stadig gik på Gul Stue. 10 skumgummiringe danner det multifunktionelle og fleksible møbel, der har uanede anvendelsesmuligheder, samtidig med at det stimulerer børnenes motorik og indlæringsevne.

Børn og møbler synes ikke umiddelbart at være den oplagte cocktail, og hos de fleste børnefamilier er møbler og børn synonymt med fedtede fingre og furer i panden - medmindre man laver møbler, der træder direkte ind i børnenes univers!

Mette Østberg har skabt et møbel, der får alle voksne til at ønske, at de stadig gik på Rød, Gul eller Blå Stue. Den tidligere smykkedesigner har formgivet et møbel bestående af 10 møbelringe, der ligger inden i hinanden, og som kan bruges på kryds og tværs. De enkelte dele er lavet af skumgummi - nogle bløde, andre med en hård kerne.

Alle møbeldelene kan udfoldes i fri fantasi og hoppes i, vippes på, trilles med, balanceres på, bygges huler med kravles under, siddes på osv. Derudover kan de enkelte møbelringe bruges til at skabe afgrænsede rum i rummet, hvor gruppearbejde eller lege mellem flere børn kan udfolde sig i afgrænsede zoner.

»Bevægelse og leg er motivation for at deltage i en læreproces,« fortæller Mia Herskind, der forsker i "Kropslighed i Daginstitutionerne" hos Learning Lab, Danmark.

Børnene i centrum

»Det, at et møbel indbyder til leg og taler direkte til barnet, er den bedste forudsætning for indlæring. Den sociale læreproces er vigtig, og det, at barnet får lyst til at lege, trille, kravle eller hoppe sammen med andre børn, er en uundværlig kompetence.«

Mette Østberg fik idéen til møbelringene i kraft af, at hendes egne børn kravlede rundt i møblerne derhjemme på alle mulige og umulige måder.

»Jeg blev træt af altid at skælde ud og tænkte, at det måske var en idé at skabe et møbel, der gik 100 pct. ind på børnenes præmisser,« fortæller designeren. Udover Mette Østbergs egne erfaringer deltog Arkitektskolen i et projekt i Fyns Amt, der havde mad, børn og bevægelse i fokus og indbefattede foredrag om børns indlæring samt besøg på diverse institutioner.

»Børn sidder jo ikke stille i fastlåste positioner, men bruger møblerne på en mere dynamisk måde efter devisen hellere 10 dårlige arbejdsstillinger end én korrekt,« fortæller Mette Østberg.

»Projektet med Fyns Amt gik også ud på at få nedbragt antallet af overvægtige børn, der er et stigende problem. Børnene bevæger sig for lidt, så mit møbel skulle opfordre til fysisk leg og samspil,« forklarer hun.

Mia Herskind er enig i, at den dynamiske indlæringsproces er afgørende for motivationen.

»Den strukturerede pædagogik, hvor børn skal sidde stille og tage imod, skaber uopmærksomme børn, der ender med at kigge op i loftet eller klø sig på låret,« fortæller Mia Herskind.

»På det motoriske felt stimulerer leg, kolbøtter, glideture og alle unormale positioner det labyrintiske center i hjernen, der styrker balance evnen og lærer kroppen at holde på sig selv i de forskellige situationer,« fortsætter Mia Herskind.

Mette Østberg har således slået to fluer med ét smæk. Den faglige input omkring børns kognitive og motoriske indlæring kombineret med Mette Østbergs egne ønsker, resulterede i de fleksible møbelringe, der indbyder til leg og indlæring samtidig med, at de fungerer som almindelige møbler.

Det mobile møbel

Mette Østbergs møbelringe er desuden tænkt som et pladsbesparende møbel, fordi ringene i teorien er skåret ud af én stor skumgummiklods. Når møblet ikke er i brug, kan det pakkes sammen uden fare for at overbelaste ryggen, og det er et stort plus for pædagogerne, der har hilst det nye møbel velkommen.

Pædagogerne ser Mette Østbergs møbelringe som en moderne fortolkning af puderummet, men Mette mener selv, at møbelringene snarere fungerer som en modsætning til puderummet, idet elementerne er større at bakse rundt med, og derfor udfordrer barnet langt mere fysisk.

Dertil kommer, at de større moduler opfordrer til samarbejde mellem børnene, hvilket er en af de kvaliteter Mette Østberg har lagt stor vægt på.

Indtil videre er det ikke kun pædagogerne, der har vist begejstring for de mobile møbelringe. Mette har fået møblet i produktion, og det ventes i handlen til foråret. Møblet produceres af Dica, der laver institutionsmøbler, men storfamilier med megen plads har også mulighed for at investere i den fleksible idé, der er 170 centimeter i diameter.

Et privat firma har tillige vist så stor interesse, at Mette Østberg har designet en prototype, der bruges som receptions- og mødemøbel. Den anderledes tilgang til den formelle mødeform bryder de konventionelle rammer omkring mødeformen og er med til at skabe en mere åben dialog.

Voksenudgaven af Mette Østbergs møbelringe er endnu på udviklingsstadiet, men det er sikkert og vist at Mette har ramt en åre - om den er af guld, vil tiden vise.

Mette Østberg (tlf. nr. 8622 0022) forhandler selv møbelringene

Man kan læse mere om Learning Labs projekter på www.lld.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.