Muldvarpen fældet

Men triumfen over at have overvundet havens marodør måles ikke i størrelsen af det nedlagte vildt, men af den ublandede glæde over, at den, der gennem flere måneder har hjemsøgt græsplænen og gjort den til et veritabelt månelandskab, har fået sin retfærdige straf.

Jeg købte huset for godt tre måneder siden og besøgte det og dets have et par gange, hvor sælgeren og jeg var enige om, at det var bad luck, at netop som jeg troede at skulle over overtage en velholdt have med en smuk lille græsplæne, stod jeg overfor den mest gennempløjede plæne, jeg nogensinde har set.

Ikke nok med at den var tue på tue, men også at overfladen var blød af de hundreder meter af gange lige under overfladen.

Sælgeren havde hørt om en halv snes gode råd mod muldvarpe og prøvet flere, blandt andet den med nedgravede flasker, så vinden kunne tude i åbningen og skræmme muldvarpen bort. Men muldvarper er fuldstændig ligeglad med tudende flasker og Flemming Leth's spegesild i gangene (har man hørt mage!). Der er kun ét effektivt middel - fang bæstet i en fælde, der dur.

Vi har skrevet om Motrap fælden. Nu har vi også prøvet den. Den blev sat ned en aften ved 19-tiden i en tydelig gang i nærheden af et ned/opgangshul. Næste morgen var fælden smækket, og kalorius sad nok så nydeligt med stålkæberne over nakken. Garanteret død på stedet.

Det skal blive spændende at se, om den har været alene om massakren, eller der er flere involverede. I så fald kan de bare komme an. Lad vildornerne i Tyrkiet løbe, jeg tager mig af muldvarperne.